Svangerskabsforgiftning.??

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe December 2012 Svangerskabsforgiftning.??

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 44 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #615875
    BabypinkSBabypinkS
    Medlem

    Hejsa i gruppen.

    Jeg har lige været til læge i dag fordi jeg har på under en uge taget over 2 kg på i vand. Og har så også på den uge fået forhøjet blodtryk :o/. Så har så fået besked på at jeg skal gå i seng og blive der :o/.

    Samtidigt var jeg til vækstscanning i tirsdags og fik afvide vores lille pige ik er så lille endda. Hun er 44 cm og vejer næsten 2300 g. Så nu snakkede lægen om at de måske havde regnet min termin forkert.

    Og samtligt med det, så sidder hun stadig med numsen nedad. Så hun har ikke vendt sig som hun burde. Så nu skal jeg nok på sygehuset, hvor de vil forsøge at vende hende. Og det fik jeg så afvide der kun var 30% chance for lykkedes. Og så anbefaler de et kejsersnit + hvis jeg ender med at have svangerskabsforgiftning så bliver det nok også kejsersnit.

    Er der nogle af jer derude som har erfaringer med noget af det her? Er lidt frustreret over det. Og synes det er vildt så hurtigt at det har taget en drejning :o/. Har ellers haft en god graviditet.

    Mvh Babypinks

    #2717977
    MarumseMarumse
    Medlem

    Hej.

    Det var da noget af en omgang. Jeg har ingen erfaring at dele ud af, men jeg håber for dig, at det hele ordner sig på bedst mulig vis.

    Min dreng ligger også stadig med numsen nedad, så jeg vil meget gerne høre hvordan det går med vendingen.

    Held og lykke med det hele.

    #2718032

    Kære Babypinks og Marumse,

     

    Først og fremmest tillykke med, at I er godt inde i jeres graviditeter.

     

    Babypinks, sikke da noget. Fik lige lyst til at skrive til dig som mor til to og doula – ikke-medicinsk fødselshjælper. Så jeg ved en hel del om graviditet og fødsel både fordi jeg selv har været der og fordi jeg har uddannet mig med viden om både det fysiologiske og psykologiske .  Jeg ku læse mig til, at du har termin start december og derfor må være noget der ligner uge 34 nu. 

    Svangerskabsforgiftning optræder efter uge 20 i graviditeten og det rammer ca. 3% gravide. så selv om det er få, så altså 3 ud af 100 gravide. Mere hyppigt hos første- i forhold til flergangsgravide. Det behøver ikke udvikle sig yderligere, hvis man medicinsk holder blodtrykket nede og ordinerer hvile til den gravide.  Og så blir der holdt tæt og godt øje med dig og den lille (vægtscanninger vil være typisk) Så godt at det er opdaget og bliver taget hånd om. Positivt set kan du måske tænke, at det altid er godt at få ro mod slutningen af graviditeten. Ikke for at forklejne alvoren. Mere at tænke så positivt som muligt. 

    Underkropspræsentation, som det sjovt nok hedder, når baby vender numsen nedad. Det er altså ikke ualmindeligt der hvor du er i graviditeten nu. Jordemødre skal oplyse om, at det kan betyde forløsning ved kejsersnit, hvis ikke baby af sig selv vender sig eller et vendingsforsøg lykkes. Jeg mener nu at statistikken for at det lykkes er nærmere 50/50. Kender aktuelt til en førstegangsgravid, hvor et vendingsforsøg gik fint. Det var i uge 36, hvor man typisk får foretaget det ambulant på det hospital, hvor man skal føde. Som doula har jeg også kendskab til, at man kan få vendt baby på en mildere måde, nemlig gennem noget, der hedder rebozo massage. Du kan læse lidt om det her (her har jeg lært teknikken) http://www.foedeklinikmaia.dk/gravid-fodsel-og-efterfodsel/i-graviditeten/. Men du bor vist i Jylland? Så spørgsmålet er, om der lige findes en doula/jm som kender og anvender teknikken. Igen: modet op. Der er intet afgjort endnu. En ret fin lille artikel anviser endda også noget, man selv kan gøre http://www.libero.dk/Dig-netop-nu/Artikel/?contentId=299499.

    Held og lykke og sig til, hvis der er noget, du har brug for at få uddybet. Vi er jo til herinde for at hjælpe hinanden.

    Glade hilsner,

    Annika

    #2718050
    MarumseMarumse
    Medlem

    Hej Annika.

    Tak for svar. 

    Jeg har været til vægtskanning i dag, og knægten har en fin vægt (2200 g.), men han ligger stadig med numsen nedad. Det har han gjort i mange uger nu, så jeg tror ikke at han har tænkt sig at vende sig af sig selv. Han er vist ganske tilfreds med at ligge som han gør 🙂

    Jeg har fået en tid til et vendingsforsøg på hospitalet, men jeg tror også at jeg skal have kigget lidt nærmere på Rebozo.

    Forhåbentlig lykkes det at vende ham på den ene eller den anden måde. Jeg vil helst ikke ud i et planlagt kejsersnit, hvis det kan undgås.

    Er der noget nyt for dig BabypinkS?

    #2718054

    Hej igen Marumse og tillykke med den fine vægtscanning. Det er jo altid super betryggende. Sjovt at du og Babypinks har fuldstændig samme termin hva.

    Mht. vendingsforsøg:

    Det er jo også en mulighed at forsøge rebozo før det skemalagte vendingsforsøg. Hvorfor jeg foreslår det er, at jeg fra mit seneste par, jeg var doula for, ved, at et vendingsforsøg kan være en fysisk set mindre behagelig oplevelse. Det er jo nødvendigt at skubbe en hel del på maven, for at den lille derinde måske forstår, at det gælder om at vende sig med hovedet nedad. Hvad jeg ved om rebozo, er det i modsætning hertil fuldstændig smertefrit. Så måske et forsøg værd? Fødeklinikken Maia tager små 1000 kr. for at gøre forsøget. Så det koster selvfølgelig noget. Men man er i de bedste hænder derinde.

    Fandt lige det her link der bekræfter, at vendinger ca. lykkes hver anden gang (men måske godt lige at tænke lidt konservativt i forhold til det at førstegangsgravide lykkes det lidt sjældere for). http://www.min-mave.dk/artikler/graviditet/generel-information-til-gravide/vendingsforsoeg-graviditet-saedefoedsel.htm

    Hvor skal du føde henne?

    Kh

    Annika

     

    #2718060
    BabypinkSBabypinkS
    Medlem

    Hejsa.
    Jeg har intet nyt. Jeg kan mærke at hun ikke har vendt sig endnu. Hun ligger stadig med hovedet opad som hun plejer. Men jeg skal først til jordemoder den 8 nov. Har været til læge osv. Og blodtrykket ligger stadig i den høje ende. Jeg fik samtidigt afvide st det var sjældent at børnene vender sig (hvis de ik allerede har gjort det) når de er så store. Jeg prøver virkelig st berolige mig selv omkring hendes størrelse. Synes at 12% over gennemsnit virker meget voldsomt?
    Kh Babypinks

    #2718061

    Kære Babypins,

    Hvis din baby (pige?) skønnes til 2300 (vækstscan er mere præcise end de alm jordemødreskøn men jo stadig skøn) og Marumses babydreng er nogenlunde det samme, så venter I jo begge babyer af en pæn størrelse.

    Husk lige det med størrelse ikke behøver betyde noget i forhold til en vaginal fødsel, som I jo begge håber på. Vægt hænger jo sammen med længde. Og det er mere mål på hovedomfang der kan være afgørende. Samt vigtigst af alt, hvordan baby trænger ned igennem bækkenet, da det er passagen forbi spinae – et knoglefremspring ca. halvvejs nede i bækkenet på vej mod bækkenbunden og udgangen, der er af betydning for fødselsforløbet. 

    Synes du har al mulig RET til at bekymre dig. Det er naturligt når fødslen nærmer sig og der er noget, der ikke er helt standard. Men prøv at fortæl dig selv, at der er andre før dig, for hvem det er lykkes at føde vaginalt. Ellers ville de jo heller ikke tilbyde vendingsforsøg. OG sundhedsprofessionelle har det helt generelt med at være på forkant med risici, sådan at de ikke lover patienterne for meget.

    Jeg tror på, at der er en go chance for, at din baby vender sig. 

    Kh

    Annika

    #2718233
    BabypinkSBabypinkS
    Medlem

    Hej alle jer.

    Tak for svarene. Tror bare lige jeg skulle sluge alle beskederne fra læger osv. Jeg er lidt mere rolig omkring tingene nu. Gik i panik i sidste weekend og ringede til jordemoderen og fik en rigtig god snak. Dejligt at få luft på den måde. Følte mig som totalt hypokonder. Men besluttede mig alligevel for at ringe og få nogle svar. Jeg skal som før nævnt først til jordemoder den 8 nov. Og så skal hun så tage stilling til hvad der skal ske. Så nu jeg nået dertil hvor jeg tager en dag af gangen ;o). Er selvfølgelig stadig nervøs/spændt på fødslen. Men det tror jeg er ret naturligt. Man ved jo ik hvordan det kommer til at gå. Skal op og have en rundvisning på sygehuset på torsdag. Men lige pt har jeg en tiltro til at de professionelle folk på sygehuset nok skal hjælpe mig igennem det og få vores lille pige ud sund og rask. Er i andre bekymret for fødsel eller?

    #2718266
    SpjættiSpjætti
    Medlem

    Hejsa.

    Det lyder til at I gennemgår en masse ting for tiden. Jeg håber selvfølgelig at alting løser sig for jer på en god måde, hvadenten det bliver vaginal fødsel eller kejsersnit.

    Annika; dejligt at læse det du skriver, og at høre erfaringer fra en som kender godt til graviditet og fødsel.

    Jeg står faktisk også i en situation hvor jeg måske ender med at skulle have kejsersnit. Til 20. ugers scanningen fandt de ud af at min livmoder har dannet en ekstra hinde, altså en slags væg inde i livmoderen. Det kaldes et Chorionbånd. (Nogen der har hørt om det før?) Vi hande aldrig hørt om det. På scanningsbillederne ligner det bare sådan en lille væg, der ligger i højre side af livmoderen og så ligger vores lille dreng til venstre for den. Den har ikke nogen betydning for hans trvsel heldigvis, men kan betyde at den er i vejen for fødselsudgangen. Derfor har jeg fået nogle ekstra scanninger, og skal igen her d. 16. november.

    Jeg kan godt mærke at jeg bliver lidt mere bekymret over fødslen pga af den, og bekymringen er nok også kommet tidligere til mig end den ellers ville have gjort. Jeg har dog først termin d. 23. december, så måske det kan nå at ændre sig??? (Ved ikke hvad der skal til for at den ikke har nogen betydning for fødslen).

    En anden lille hage ved den hinde er, at nogle kvinder oplever at den får vandet til at gå før tid, og derfor bliver de indlagt og skal “ruge” på barnet den sidste tid. Så det håber jeg ikke sker for mig.

    Nå, ville også bare lige fortælle at jeg ved hvordan det føles ikke at vide om man kan føde på naturlig vis. For hvor ville jeg dog ønske bare at have det som en sikker mulighed. :-/ (Men selvfølgelig er det jo rart at vide, at han så kan blive hjulpet ud på en anden måde, hvis ikke det går gennem fødselskanalen, og jeg stoler fuldt og fast på at vi er i gode hænder hos de professionelle). 🙂

     

    #2718304

    Hej Jer,

    Babypinks: Godt du giver dig selv lov til at arbejde med dine bekymringer og finde en form, hvor du kan navigere. Både det med at tage en dag ad gangen og være med graviditeten. Men også have livlinen til jordemødre, der kan give dig nogle konkrete svar. Måske et svar er, at de ikke pt. kan sige noget. Men det er jo også et svar. Så ved du, at hverken de eller du kan gøre noget aktivt ved sagen lige nu. Håber stadig at det løser sig, så du får lov at gå i fødsel og ikke skal have planlagt kejsersnit.

    Spjætti: Sikke en “overraskelse” MD scan gemte til jer, hva. Kan sagtens følge dig i din uvished. Er det din første graviditet. Nå, men jeg blev nysgerrig – selv om jeg sidder her på mit lønnede job (i et Jobcenter i kommunen!). Fandt denne hjemmeside

    http://fetus.ucsfmedicalcenter.org/amniotic/learn_more.asp

    hvor man kan se en tegning af, hvor chorion båndet – som på engelsk/latin hedder amniotic band – sidder.

    Der skelnes vist imellem amniotic band og amniotic sheet. Begge tilstande er meget sjældne.

    Amniotic sheets (hinder) er den mindst sjældne. Den optræder i 1 ud af 200 graviditeter og man mener, tilstanden skyldes arvæv inde i livmoderen muligvis fra tidligere operationer. I takt med at fosterhinden udvikler sig, omslutter den hinderne af arvæv. Ofte forsvinder hinderne senere i graviditeten. Kan ikke læse mig til hvor sent. Der er en lille risiko for tidlig fødsel, så man skal holde øje med smerter/livmodersammentrækninger: hyppige, regelmæssige plukkeveer eller reelle veer.

    Amniotic band (chorionbånd?) er endnu sjældnere. 1 ud af 1200 graviditeter. Det er bånd der vokser fra den ydre fosterhinde ind til fostrhulen, hvor baby ligger omsluttet af fostervand. Fostersækkenn består af 2 membraner: en indre amnion og en ydre chorion. Man mener, at amniotiske bånd skyldes en brist i den indre mebran der ikke beskadiger den ydre membran (chorion). Den beskadigede amnion eller indre fosterhinde danner fragmenterede bånd, som strækker sig på tværs af hulrummet. 

    Tilstanden er tilfældigt opstået, den er hverken genetisk eller arvelig. Så sandsynligheden for at den opstår i en næste graviditet er meget lille.

    Det lyder til, at det er denne sjældne tilstand, du har i en mild grad. Det er mega heldigt, at din baby derinde ligger til venstre for “båndet”. Så han bevæger sig frit og uafhængigt af den. Såkaldte “uskyldige chorion bånd”.

    70% af de amniotiske/chorion bånd forsvinder, når man efterfølgende ultralydsscanner. Muligvis når baby vokser og de sprænges.

     

    Sagde jordemoder noget om, hvorvidt du skal scannes snart igen for at følge udviklingen?

    Hvor skal du egentlig føde?

    Kh

    Annika

    #2718414
    SpjættiSpjætti
    Medlem

     

    Hej Annika

    Nå, jeg var ikke klar over at det var så sjældent. Jeg synes at de på hospitalet har været ret gode til at tage det meget stille og roligt mht det bånd. Det har virkelig givet mig en god ro til ikke at blive bekymret. Jeg har heller ikke googlet det egentlig. OG det er jeg ret glad for. Man kan hurtigt komme til at bekymre sig, specielt når der nævnes at barnet kan få amputeret lemmer af de der bånd.

    Heldigvis har vi (et par gange nu) set på scanninger at han har arme og ben, og fingre og tæer i god behold 🙂

    Vi skal til scanning igen her d. 16. november. Så bliver det spændende hvad de siger til det.

    Altså jeg vil sige, at jeg faktisk er lidt forvirret. Til den første scanning sagde sygeplejersken at en senere scanning ville kunne vise at båndet enten var sprunget eller var blevet presset ud til siden pga at han jo vokser og fylder mere derinde. Men så til næste scanning siger scanningslægen, at hvis båndet springer, så vil jeg få for tidlig vandafgang og risikere at gå i fødsel…

    OG hvad kan så være hindringen for at føde vaginalt? Jeg ved simpelthen ikke hvad der skal til for at jeg skulle kunne det eller ej. Altså hvis nu hinden sidder henover fødselsudgangen, kan de så ikke bare prikke hul på den, ligesom de normalt kan gøre for at få vandet til at gå?

    Nå, jeg forstår mig nok bare ikke på sådan nogle meget tekniske beskrivelser af biologiske fænomener. Bare han kommer ud i god behold, om det så er på den ene eller anden måde… 🙂

    Jeg skal føde på Rigshospitalet, – bor på Østerbro 🙂

    #2718427
    BabypinkSBabypinkS
    Medlem

    Jeg synes virkelig også det forskelligt hvad man får afvide. En læge siger det ene og en andet noget andet. Det er svært at vide hvad man skal forholde sig til. Jeg røg afsted til vagtlægen i lørdags med et blodtryk på 170/95 (det så ik så godt) synes efterhånden det er svært ikke at have vished omkring hvordan vores datter skal komme til verden. Er igen begyndt at gå rundt med tankerne i baghovedet om hvordan det hele skal gå osv. Jeg fik af ide af vagtlægen at det var bestemt ikke godt mit blodtryk er så højt. Jeg har haft normalt og fint blodtryk indtil for 3 uger siden. Så det er lidt skræmmende synes jeg at det kan vende så hurtigt.

    Jer er i uge 36 nu. Så tingene nærmer sig efterhånden. Men synes som sagt der er mange forskellige beskeder hele tiden.

    #2718431

    Hej Spjætti og BabyPinks,

    Tak for jeres svar. Fællesnævneren er vist, at der er forvirrende at tale med forskelligt personale, der har hver deres fagbriller på og forskellige måder at forklare (eller ikke forklare) og give svar (eller mangel på svar) på jeres behov for vished.

    Spjætti:
    Forstår virkelig godt, at du undlader at hente for megen viden fra www. Man kan hurtigt blive mere bekymret end nødvendigt. Det er jo tydeligt, at jeres lillebebs har det fint derinde og ikke er spor påvirket af båndet/båndene. Måske netop fordi det er en sjældenhed, ved sygeplejersker og scanningslæger ikke klar besked. Selvfølgelig bør man lytte mest til scanningslægen, da han jo er mere ekspert. Vi var eksempelvis til en scanning i uge 24 for at få vished for, om vores første søn havde en sjælden nyresygdom. Der var det en scannings-læge med speciale i gennemscanninger af fostre. Men stadig jo ikke en førstehåndsekspert i lige præcis det, han scannede efter. Så han kunne godt se efter, at der – heldigvis – ikke var noget kritisk at se på scanningen. Men han kunne ikke forklare mig om selve den sjældne sygdom, han scannede efter. Hvis der havde været noget, skulle han måske henvise os til en der var mere ekspert end han selv? De egentlige eksperter er med al sandsynlighed ikke tilstede i det danske sundhedsvæsen, da de jo er forskere, der typisk findes i udlandet. Jeg forstiller mig i hvert fald, at de læger, der er mest eksperter, alligevel skal rådføre sig med eksperter i forskerkredse. Måske en ekspert der er herhjemme men på et andet hospital.

    Så spørgsmålet er, om du og din mand har brug for en samtale her og nu med den, der har mest forstand på tilstanden chorionbånd for at få grundig orientering om, hvad I kan forvente? Du stiller jo selv et rigtig relevant spørgsmål: hvis hinden (eller båndet?) sidder hen over fødselsåbningen, kan de så prikke hul? Og jeg spørger til dit spørgsmål: er en chorionhinde/-bånd af en vævstype, hvor man kan prikke hul lige som på fosterhinder? Synes altså at I fortjener at få en SAMMENHÆNGENDE FORKLARING/VURDERING. Ikke mindst med afsæt i den kommentar, scanningslægen kom med, og som jeg synes i den grad fortjener en fyldestgørende forklaring: “hvis båndet springer, så vil jeg få for tidlig vandafgang og risikere at gå i fødsel…”. Altså, det kan man da ikke bare gå rundt og vide, uden at det giver grund til bekymring.

    Hvornår har du termin i forhold til næste scanning d. 16. november?

    BabyPinks: Det lyder ikke rart med forhøjet blodtryk, som jo helt klart skal holdes øje med i forhold til symptom på begyndende svangerskabsforgiftning. Du er langt i graviditeten, så trøst dig i hvert fald med, at du kan gå i fødsel nu uden at det får konsekvenser for din baby. Blodtrykket afspejler, hvor hårdt hjertet arbejder.  Jo højere tryk, jo mere belastes hjertet. Grænserne for hvor højt blodtrykket må være i graviditeten er 140/90. Men der skal jo en række andre symptomer til: hovedpine, flimren for øjnene, utilpashed og trykken for brystet som om der sidder noget tungt på din brystkasse og måske smerter i mellemgulvet, måske kombineret med opkastninger. Hvis du har det fint ud over det med blodtrykket, så er der ikke noget alarmerende nu. I øvrigt kan blodtrykket falde enten ved at man tager den mere med ro, eller hvis nødvendigt ved medicinsk behandling. Nå, men din bekymring er måske også stadig sædestilling for bebs, om det lykkes med veningen. Var det i denne uge? Har du mulighed for lige som Spjætti at bede om en samtale, hvor der er tid til at forklare jer på en måde, så I føler jer godt orienteret og lyttet til? Hvor er det nu at du skal føde?

    Ønsker jer en rigtig god dag.

    KH

    Annika  

     

    #2718435
    BabypinkSBabypinkS
    Medlem

    Hej Annika.
    Jeg røg til vagtlægen fordi jeg havde hovedepine, kvalme og var helt vildt svimmel. Jeg har det langt fra godt. Jeg har det blodtryk på trods af jeg har ligget ned i nærmest 3 uger. Jeg har snakket med læge, vagtlægen og jordemoder igennem de sidste uger. Fordi jeg simpelthen har det så dårligt. Og det er kommet inden for 3 uger det hele.

    Jeg får bare besked på jeg skal gå hjem og slappe af. Og ligge ned. Hvilket jo i forvejen er det jeg gør!?!? Og det virker sjovt nok ikke. Jeg har sååååå meget vand i kroppen at jeg har vand i fødder, ben, hænder, arme og lægen i lørdags trykkede mig på ryggen og konstaterede at der havde jeg også vand. Altså selv mine øjenlåg føles hævet.

    Jeg trøster mig også ved at jeg er så langt at hun nok skal klarer den vores lille pige. Men jeg kan alligevel ikke lade være med at have usikkerheden i jeg ikke ved om hun skal ud med kejsersnit eller naturlig fødsel. Hver gang det gør ondt et sted tænker jeg Åhh bare jeg ik er ved at gå i fødsel. Ved det tosset at bekymre sig på den måde. Men er simpelthen så dårlig til uvisheden. Hvilket jeg har forsøgt at forklarer både jordemoder og læger. De smiler bare og siger “ha set jo ikke alt i livet man kan få vished omkring” og det hjælper mig slet ik?!?

    Jeg skal til jordemoder på torsdag. Og så tager jeg min skrappe hat på. For nu skal der falde nogle svar!! Er træt af at være omvandrende nervevrag. Det kan godt være st læger og jordemoder arbejder med det hver dag. Men det stadig min første gang og jeg har brug for klarhed og svar.

    Uhh jeg føler mig så sur og skrap og det er jeg bare normalt slet ik :o/ ;o)

    #2718440

    Kære BabypinkS,

    Stakkels dig. Du lyder da til slet ikke at have det godt. Jamen, så har du jo virkelig tegnene på begyndende svangerskabsforgiftning og dermed al mulig grund til at være bekymret og med et øget behov for at en mere tryghedsskabende behandling/reaktion, end den du har mødt fra den jordemoder, der svarer floskel-agtigt. Det er da bare ikke godt nok. De burde vide bedre. Jordemødrene. For en tryg graviditet giver de bedste odds for en tryg fødsel og start på det nybagte familieliv uanset hvordan fødslen så bliver. Det er den, hun ikke kan give nogle garantier på. Men hun er fanme forpligtet på at give dig et ordentligt og tryghedsskabende svar!

    Der er lang tid fra mandag til torsdag, hvis man har det rigtig skidt. Hvis jeg var dig, ville jeg ringe til svangreambulatoriet og bede om en akuttid. Ikke for at skabe drama, men netop for at skabe tryghed. Som det er nu, er du jo – med rette – totalt i limbo i dine tanker og følelser, fordi du slet ikke ved, hvad der venter dig.

    Min dig selv om: jeg har ret til mine tanker og følelser. Jeg er den mest kompetente til at vurdere mine og mit ufødte barns behov. Jeg har ret til at søge råd og støtte blandt jordemødre på svangregangen NÅRSOMHELST. Brug dem snarere end din konsultationsjordemoder. De er ofte ikke helt så imødekommende, er min erfaring.

    Du er ikke sur og skrap. Du er moderlig og ansvarlig for din kommende baby.

    Knus

    Annika

     

     

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 44 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.