Fødte i lørdags

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe Oktober 2012 Fødte i lørdags

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #615835

    Hej alle

    Jeg fødte i lørdags kl. 18.21 en lille dreng, som har fået navnet Linus. Han vejede ved fødslen 4030 g. og var 53 cm  … meget flot i uge 38+4, synes jeg.

    Havde fredag fået to piller til modning, en morgen og en eftermiddag, da jeg kun var en cm åben og endnu havde en cm livmoderhals, da jeg mødte ind om morgenen. Jeg skulle så have taget vandet lørdag morgen. Men lørdag morgen var der pludselig alt for travlt, så jeg fik blot et par piller mere og besked på at komme tilbage om eftermiddagen. Pillerne havde kun givet forøgede plukkeveer, men om eftermiddagen var jeg alligevel fire cm. åben, så dejligt! Fik taget taget vandet kl. 15.30 og fik rigtige veer omkring 17.30, og fødte som sagt kl. 18.21.

    Et fantastisk fødselsoplevelse. Oplevede slet ikke den panik, som kom bag på mig ved sidste fødsel, hvor jeg fødte med drop og havde ve-storm med fire cm udvidelse på de sidste 20 minutter. … Denne gang ville jeg have haft epidural-blokade. De fik den da også lagt, men kun 15 minutter før jeg fødte, så den hjalp intet.  – Men altså: en langt bedre fødselsoplevelse end sidst, for uden drop var der pauser imellem veerne, hvilket var skønt, og de sidste fire-fem cm’s udvidelse tog 40 minutter i stedet for 20, hvilket gør en verden til forskel. 

    Jeg sad på sengekanten, da jeg fik pressetrang, kom ned at ligge og pressede min lille dreng ud på kun en enkelt presseve. Var selv helt overrasket over, at det gik så “nemt”.  – I gåseøjne, for fødsler gør afsindig ondt, hvordan man så end vender eller drejer det. Jeg fik lattergas under de sidste mange veer, – hvilket varmt kan anbefales, hvis ellers det er en mulighed på det hospital, hvor man føder. 

    Uden at der var panik over det, skulle Linus lige en tur på børneafdelingen, da fødslen endte med at gå meget stærkt, hvilket hans små lunger ikke var helt forberedt på, så han fik ilt resten af aftenen, og så tog de også nogle blodprøver i løbet af det første 1½ døgn for at sikre sig, at der ikke var tale om infektion, hvilket to af hans ældre søskende har været ramt af som nyfødte.

    Men sent den følgende aften fik vi ham med hen på barselsgangen, og blev med ham der til tirsdag morgen, idet der fortsat skulle holdes lidt ekstra øje med ham. Men han er sund og rask, så tirsdag drog vi hjemad sammen med Linus og hans fem store søskende, der alle er meget glade for ham. … Han skal nok blive forkælet!

    #2717878
    FrkskrukFrkskruk
    Medlem

    Rigtig hjertelig tillykke! Sikke et fint navn. Utroligt hvad kvindekroppen kan…

    Kh Helle

    #2717879

    Tillykke med prinsen:)

    #2717886
    slstrudsenslstrudsen
    Medlem

    Stort tillykke.

    Hanne.

    #2717920
    doerhadoerha
    Medlem

    Tillykke tillykke tillykke!

    Dorthe

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.