Omkring de 40 og mor/måske mor igen?

Alt om Børn Fora Debatfora Gravide over 35 år Omkring de 40 og mor/måske mor igen?

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 534 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #613294
    Igor72Igor72
    Medlem

    Vi er et par stykker der er kommet til at skrive lidt sammen om det at være ca 40 og ønske sig flere børn. Ved en tilfældighed ende disse skriverier i en tråd i mødregruppe 2012, så nu ‘flytter’ vi her over, hvor disse tanker måske er mere relevante?!?

    Kære Annika!

    Jeg stjal bare din overskrift og så tænkte jeg vi kunne fortsætte hvor vi slap, men min sengetid nærmer sig med hastige skridt, så de (dumme) spørgsmål vil jeg spare dig for i aften 😉

    Sov godt Igor

    #2714578
    AnnikaDoulaAnnikaDoula
    Medlem

    At jeg bor i Farum 20 km NV for København.

    #2714568
    AnnikaDoulaAnnikaDoula
    Medlem

    Hej Igor,

    Tænkte at jeg lige ville opfriske, hvem jeg er, og hvorfor jeg startede med at skrive en kommentar inde på tråden under juni mødregrupper. Klipper lige lidt i mit oprindelige indlæg, det er “godt genbrug”!

    Som 39 årig mor til to lever jeg med en uforløst drøm om at få et barn mere. Jeg runder 40 i starten af 2013, så uanset om jeg kan hekse eller ej – og trylle min mand parat til at prøve på en treer – så blir jeg 40. And so what? Eller er der noget, der nager, trykker, når man blir mor over fyrre?

    Jeg blev sent mor første gang som 35 år og nogle måneder, anden gang 20 måneder senere og en uge før jeg rundede 37. Begge børn er lavet på “fertilitetsfabrik”, da min mand og jeg efter lægelig udredning fik dommen “ufrivilligt barnløse”. Heldigvis lykkedes det os i hhv. 2. og 1. forsøg med IVF (reagensglasmetoden). Efter seneste forsøg, som endte med en skøn søn, som nu er 2 1/2, har vi 12 nedfrosne befrugtede æg, som altså spøger. De skal senest være brugt i 2014. Min mand og jeg har aftalt, at vi tager den endelige beslutning, om vi skal prøve igen – uden altså garanti for at der vil komme et barn ud af det – når vi når til nytår. I øvrigt har vi den “konkurrencefordel”, at æggene som blev taget ud af mig, da jeg var lige fyldt 36, har den alder rent fertilitetsmæssigt. Så chancerne er relativt gode i forhold til, hvis jeg prøvede med mine æg nu, hvor jeg er nærmere de 40. Desværre er det jo sådan, at fertiliteten hos en kvinde daler drastisk fra 35 og opefter og over 40 er den markant lavere. Kvinder der bliver gravide med donerede æg fra en yngre kvinde, har således meget gode chancer for at blive gravide, selv om de er over de 40, fordi det er æggenes alder, der afgør graviditetsraten. Lidt fra fertilitetslærebogen som jeg nu lukker i.

    Tilbage til det med mor i en moden alder. Jeg har allerede tænkt, at vi slår konfirmation og 50 års fødselsdag sammen! Men som mor over de fyrre blir det jo tættere og tættere 60 års fødselsdagen. Mon det betyder noget for børnene – eller er det mere den indre forfængelighed der flænges? Allerede nu kan jeg mærke, at det betyder rigtig meget, om jeg får min nattesøvn eller ej. Mine to unger på snart 4 og godt 2 kan stadig finde på at lave små scener om natten, hvor jeg vækkes af tornerosesøvnen. Der må jeg nok erkende, at overskuddet blir mindre og mindre som måneder og år går. Eller også er det fordi, jeg stadig ikke helt har indrettet min hverdag på den berømte work/life balance? For gid man ku gå hjemme de år, børnene er små. Ja, for jeg stortrives med at gå hjemme.

    Har i en periode på mere end et år gået uden arbejde, da jeg fik et tilbud om at fratræde mit job med en god pose lønkroner. Så overskudet til at være mor i en mere moden alder har nok meget at gøre med, hvad man ellers skal overkomme. Menneskeligt/psykisk har jeg aldrig været mere i balance end her i mine sen-tredivere. Så jeg elsker at være mor slut tredive og tror såmænd nok, jeg også skal holde distancen mentalt – og fysisk – hvis jeg blir så heldig at få lov at blive mor en gang mere. Er pt. i arbejde i et længerevarende barselsvikariat med afsæt i min akademikeruddannelse. Men det er nu ikke det, jeg helt brænder for, blot noget jeg gør for at få mere erfaring inden for det kommunale, hvor jeg ikke hidtil har arbejdet, men hvor jeg måske godt ku se mig selv fremadrettet – bare i en lidt anden rolle. Jobbet ligger 10 min. til fods fra mit hjem, hvilket er intet mindre end ideelt. Børnene kan nås på 5 min. på cykel i deres institutioner.

    Til sidst til mit profilnavn: Ja, jeg er doula. Graviditets-, fødsels-, og efterfødselshjælper. Har taget uddannelsen først på året, men den egentlige uddannelse finder sted i praksis, når man er doula for gravide par/enlige. Jeg har foreløbig været med til tre fødsler og har fire fødsler der venter over de næste måneder. Det er mit virkelige kald. Jeg er også en flittig fotograf, så en del af det, jeg gør uden for mit 8-16 job, er at  forevige fødsler med smukke, mindeværdige billeder.

    Glæder mig til at skrive herinde.

    KH

    Annika

    #2714581
    fru_kfru_k
    Medlem

    Hej Annika.

    Her er jeg også. Jeg er 38 år og venter barn nr 2. En lille pige med termin i januar. Jeg har en dreng på 9 år i forvejen.

    Jeg må indrømme, at jeg ikke har tænkt så meget over de udfordringer der er i at få baby sidst i 30’erne. Mest over om det nu kunne lade sig gøre. Måske fordi det er så mange år siden jeg har haft små børn, så jeg har glemt, hvor hårdt det kan være!? 😉

    Jeg mødte min mand da vi begge var 36. Jeg har kun et barn og han har ingen. Så der var nok ikke så meget tvivl for os om, at vi da selvfølgelig skulle prøve at få (mindst?) en sammen.

    Jeg føler mig ikke for gammel til det overhovedet, men det kan være at det ændrer sig, når det begynder at gå ud over nattesøvn mm. 😉

    Selvfølgelig bliver jeg en halv-gammel mor, men jeg føler også at jeg hviler meget mere i mig selv, har mere ro og måske mere at give end jeg havde for ti år siden.

    Glæder mig til at følge jer! 🙂
    Mange hilsner Fru K.

    #2714630
    Igor72Igor72
    Medlem

    Kære begge to!

     

    Ja, så var jeg med til at starte denne tråd men havde ikke lige tænkt på at jeg at vi i morgen smutter på en lille weekend-telt-tur. Og med en del besøg i dag, har der ikke været meget tid til net-hygge og nu skal der pakkes….

    Så jeg vil bare lige ønkse jer rigtig god weekend!

    Kh Igor

    #2714935
    Miranda26Miranda26
    Medlem

    Hej

    Hvor er det dejligt, at opdage andre, der ligesom jeg selv har lyst til at få børn omkring de 40. Jeg er gravid med mit 3. barn med termin ultimo marts. På det tidspunkt er jeg 42 år.

    Jeg har i forvejen to piger, som jeg fik da jeg var henholdsvis 35 og 39 år. Det synes jeg har været helt uproblematisk og jeg tænker kun på min alder, når jeg taler med andre mødre i vuggestuen, der er halvt så gamle som jeg. Da jeg bor i Khb NV møder jeg i vuggestuen mennesker fra alle sociale lag og i visse grupper er det altså ikke ualmindeligt, at man er bedstemor inden man fylder 40.

    På alle andre måder føler jeg faktisk, at det er den helt rigtige alder, min mand og jeg har fået børn i.  Vi har både mentalt og økonomisk overskud til at være sammen med vores børn og opdrage dem på den måde vi gerne vil. Ingen af os var klar til at få børn i 20’erne. At vi så er så heldige, at det er lykkes mig at blvie gravid nu for 3. gang på ganske naturlig vis, er jo bare helt fantastisk 🙂

    Kh Tina

    #2714967
    AnnikaDoulaAnnikaDoula
    Medlem

    Kære Fru K og Miranda,

    Tillykke med maverne og udsigten til start 2013 familieforøgelse. Dejligt at læse, at I har det skønt med at skulle være mødre igen tæt på de 40. Givende at få del i jeres tanker om at føle sig i den rette alder snarere end fokusere på et tal.

    Miranda: kan fuldstændig relatere mig til det med ikke at føle sig spor gammel som førstegangsmor i en alder af 35. Fru K: Ville heller ikke føle mig spor gammel som andengangsgravid som 38-årig. Var jo altså selv gravid som hhv. 34-årig og 36, næsten 37-årig. Da jeg var blevet mor første gang som 35-årig så fór der en lynild i mig ved tanken om at nå at få en søskende til min førstefødte. Så da han var 10 mdr. var vi på behandlingskurs igen. Vi vidste at vi skulle planlægge at prøve at blive gravide, fordi vi skulle på klinik. Det lykkedes så i første forsøg, hvorfor vi har så relativt kort mellem børnene. Nu har vi været heldige to gange. Og så kan jeg ikke lade være med at tænke, om det så overhovedet kan lade sig gøre en gang mere? Hvis jeg vidste, at vi var hamrende fertile og kunne klare den derhjemme, ville jeg måske tage den mere med ro og sige, hvad gør nogle måneder eller år fra eller til. Men nu er jeg bekymret for, at det måske ikke går let, og så har jeg alderen imod mig. Senest idag har jeg holdt nyfødte tvillinger og kan mærke, at det vil være en stor sorg ikke at få lov at blive gravid og mor bare een gang til… Hvis jeg helt selv måtte bestemme, så ville det at få to børn mere inden for de næste 3-4 år være ideelt. Altså en når jeg er fyldt 40 og en mere når jeg er 42. Men så tror jeg, at vi skal flytte. Min mand siger nu, at han synes, vi sætter os for hårdt i det tidsmæssigt og økonomisk, hvis vi skulle være heldige at få en mere. Den endelige beslutning er således ikke taget…

    Suk, det er svært.

    Kh

    Annika

    #2714986
    SusieQSusieQ
    Medlem

    Jeg vil også lige melde mig under fanerne, så først og fremmest tillykke til de runde maver og fedt at møde andre 40+ mødre og måske-gravide igen. Kan godt forstå dine overvejelser AnnikaDoula, håber du og manden finder ud af det!

    Selv fylder jeg 41 lige om lidt, jeg har en dejlig datter på 2 år og vi er lige gået i gang med at se, om vi kan lave en lillesøster eller en lillebror til hende. Forud er gået maaaaange bekymringer og overvejelser, for min første graviditet gik mildt sagt ikke efter planen: Jeg havde for højt blodtryk og en moderkage der fungerede dårligt, så jeg endte med at få kejsersnit 6 uger før tid og min datter var en bette en på 1600 gram.

    Efter tre uger på neonatal kom vi hjem og derfra gik det heldigvis fint, men det var dælme en hård start og jeg er selvfølgelig ræd for at det hele gentager sig næste gang. Har netop været til samtale på RH for at få at vide, hvad mine odds er og de siger at jeg har en øget risiko for komplikationer, men at det sjældent er så voldsomt anden gang, de vil så følge mig langt tættere under en ny graviditet og bl.a. give mig blodfortyndende medicin. De fraråder mig ikke at blive gravid så det er jo positivt:-) Og min alder gør ikke den store forskel, ud over den risiko alle gravide over 40 har.

    (Oveni mistede jeg hørelsen på det ene øre og har tinnitus på det døve øre, så min skræk er at jeg mister hørelsen på det andet øre for tænk nu, hvis det er graviditeten der gjorde udslaget. Men det er trods alt ret usandsynligt…)

    Nå, det blev en længere sygdomshistorie, men egentlig ville jeg bare dele mine overvejelser om at blive mor i en moden alder. Vi kom sent i gang med at lave børn og det var mig, der bare ikke var skruk (det var min kæreste til gengæld længe før mig). Men man har et standpunkt til man tager et nyt, så vi smed præventionen og så gik det hurtigt. Jeg er MEGET spændt på, om det går lige så hurtigt denne gang, for som bekendt rasler fertiliteten ned når vi runder de 40, men hvis naturen vil være med, så vil jeg også! Det handler ikke mindst om at vi er “gamle” forældre og risikerer at falde fra mens hun er ung, og så betyder det meget at have søskende. Det har det gjort for mig, da jeg mistede min mor for nylig.

    Jeg har helt klart fortrudt at vi ikke startede før, men faktisk kender jeg ret mange som først begyndte at lave børn da de var langt oppe i 30´erne, så jeg synes ikke det er så usædvanligt endda.

    Mange hilsener herfra

    #2715059
    AnnikaDoulaAnnikaDoula
    Medlem

    TAK for at dele din historie, som jo ikke er en sygdomshistorie men en historie om en graviditet og fødsel, der gav jer en lidt anden start som nybagt familie, end I havde drømt om. Det er så fantastisk, at man kan gå sådan et forløb igennem og så hele så meget, at man “tør” igen. Det må være den ubegrænsede glæde og kærlighed til det barn, der er kommet til, der gør, at lysten melder sig påny. At tænke sig om og mærke efter, om man er helt klar, er en klog ting. TIllykke med at I er besluttede på at prøve igen. Nu krydser jeg for, at det lykkes, så der kan komme endnu en rund mave til herinde.

    Er på vej hjem fra job. Så jeg ville blot skrive herinde, så I ikke tror, vi går helt i stå 😀

    På glædeligt genskriv når børn er puttet og andre pligter og sociale fornøjelser er overstået.

    Knus

     

    Annika 

    #2715281
    Igor72Igor72
    Medlem

    Kære Kvinder!

    Tusind tak for jeres tanker og hjertelig til lykke Fru_K og Miranda26! Fru_K, hvor er det skønt at NF og efterfølgende prøver gik godt, jeg håber også at MD scanningen gik godt. Vi var afsted for nogle uger siden og alt så fint ud – dog ligger moderkagen lidt dybt (heldigvis på bagvægen) så vi skal ind og hilse på babyen igen i uge 32 for at se at moderkagen er ‘vokset’ med op.

    SusieQ til lykke med jeres beslutning og jeg håber du lader høre fra dig, når det forhåbentlig snart lykke 🙂 Og ja, jeg synes I er super seje at I kaster jer ud i familie-forøgelse igen efter den graviditet.

    Jeg har ikke selv tænkt så meget over det der med at jeg er en gammel mor, jeg var også kun 32 år minus 9 dage da den første kom til verden, både min mand og jeg har gamle forældre og faktisk havde min far også gamle forældre (i 1930 var det ikke almindeligt at første gangs fødene var 40 år). MEN i denne graviditet er jeg bare TRÆT og ENERGI-FORLADT (det er derfor jeg har været meget stille siden jeg var med til at oprette tråden), de andre gange har jeg været meget træt de første 12 uger, hvilket ikke er så ualmindeligt, men denne gang venter jeg stadig i uge 24 på at energien vil genindfinde sig! Så ja, jeg er begyndt at tænke over min alder?!? Eller kan det hele tilskrives at jeg har været super heldig i de andre graviditeter og at der denne gang er 3 børn på 3, 5 og 7 år at tage sig af?!? Jeg må også sige at udover træthed er jeg også i denne graviditet meget forskånet … dog er jeg holdt op med at bære vores datter på 3 op og ned at trappen til første sal, det giver for mange plukveer 😉

    Denne graviditet bliver min sidste graviditet …. regner vi med. Min mand har ikke lyst til flere graviditeter. Jeg har været gravid 9 gange og selvom det er før 12. uge fosteret er gået til grunde, de gange jeg har aborteret, er det bare så hårdt at skulle igennem. Når jeg så er blevet gravid igen, har vi været så bekymrede at vi ikke rigtig glæder os før scanning i uge 10-11 stykker. Denne gang har det faktisk taget os et stykke tid at forstå at vi virkelig venter et barn. Jeg har mærket liv siden 12+3 (spurgte jordemoderen om det kunne passe) men det var først da jeg hørte hjertelyd i uge 15+ at jeg stolede på at det var rigtigt, hvad jeg mærkede.

    På trods af alt det fornuftige i at fire børn er nok, har jeg haft svært ved tanken om at dette er vores sidste barn. Nu hvor jeg er faldt til ro med at nyde denne sidste graviditet og glæder mig til en ‘efternøgler’ (der bliver formentlig 3 år og 9 md mellem den yngste og næst yngste, hvorimod der er ca 2 år imellem de andre), kan jeg ikke rigtig huske hvorfor jeg syntes det var så svært, altså udover at jeg synes at børn er fantastiske, skønne og sjove, så jo flere desto bedre 🙂

    For længe siden lovede jeg dig, Annika, et (dumt) spørgsmål, men du har delvist svaret på det allerede. Jeg ville have spurgt dig om, hvad der gør at din mand ikke rigtig ved om han synes I skal forsøge jer med en 3 og/eller en 4? Som jeg har forstået det, er han bekymret for, om I har tid og økonomi til et barn til?!? Har han lyst til et barn til? Jeg spørger fordi vores oplevelse er at lysten har skabt tid, rum og økonomi (ikke at vi har tryllet flere penge frem, men for eksempel køber vi ikke en ny barnevogn denne gang selvom den gamle ligner noget der er løgn, så det er i vid udstrækning et spørgsmål om ompriotering) til et barn til. I denne sammenhæng er vi dog meget privilligerede, vi bor tæt på ‘udkant Danmark’ så vores faste udgifter er så lave, at vi før vi fik børn kunne klare os for en løn …. det kan vi så ikke mere, men vi er ikke så pressede som mange familier er.

    Nå, nu tror jeg at jeg vil forsøge at falde i søvn igen! Trods træthed har jeg det for tiden med at falde i søvn om aftenen, sove 15-30 minutter så vågne og derefter kan jeg så ikke falde i søvn igen. Det plejer ikke at være min udfordrig … jeg plejer altid at kunne falde i søvn igen lige meget hvor længe eller hvor mange gange jeg har været oppe om natten for at se til børn 🙂

    Kh Igor

    #2715282
    valmuenvalmuen
    Medlem

    Hej Igor (og alle andre “gamle”  og måske kommende mødre).

     

    Jeg vil simpelthen bare sige dig tak for dit indlæg, som gjorde mig helt glad! Jeg sidder også sent oppe ligenu, mens hele familien (mand og tre “store” børn på snart 7, 9 og 10 år) sover. Min mens skal komme i morgen (helt efter planen) – og jeg er træt af, at jeg nu igen vakler mht. at lave et fjerde barn. 

     

    Hvad er det lige, der sker? I dag luftede jeg tanken om en ny graviditet for en bekendt, og hun så helt forkert ud i ansigtet og sagde: “Har du virkelig overskud til det?” – og det gjorde mig ærlig talt så ked af det. Jeg gider ikke lade mig gå på af andres eventuelle dumme (misundelige?) kommentarer, men jeg kan alligevel ikke lade være med at tage hendes ord til efterretning, for jo – jeg synes, det er hårdt at blive vækket om natten, og mange gange føler jeg mig som en gammel og træt mor – men omvendt så føler jeg mig også absolut i stand til at elske og være noget for et fjerde barn – og min mand er bare helt med på ideen.

     

    Øv, det er svært! Jeg blev bare så glad for dine ord, Igor72. Godt gået at du er så klar til én mere, selv om I har tre små børn i forvejen. Træls at du er så træt, men det er jo helt normalt. 

     

    Fortsat god graviditet – jeg (tror) jeg håber, jeg snart melder mig på siden….

     

    Knus Valmuen

    #2715321
    Anonym
    Gæst

    Hej med jer 🙂

    Jeg melder mig da også lige under fanen 🙂

    Jeg er 43 år og venter mit 1. barn ultimo januar 🙂

    Miraklet blev til i IVF behandling – i sidste forsøg.

    Min mand har to børn fra tidligere forhold, hhv. 15 og 18 år.

    Vi glæder os.

    Mange hilsner
    Laila

    #2715329
    filfutfilfut
    Medlem

    Først Igor og Fru K, dejligt at se, at I stadig er med i opløbet 🙂 Og skønt, Fru K, at du venter en lille pige! Har du fået kønnet Igor72? Jeg er blevet gravid igen, dog kun lige gået et par dage over tid. Så jeg er selvfølgelig HELT sikker på, at hver dag er den sidste i denne graviditet… 🙂 Har dog tænkt mig ikke at blive helt så sindssyg som sidst. 

    Til I andre: jeg har lige rundet 41 og forsøger på at få vores 3. barn. Det projekt har kostet 3 tidlige aborter før denne spæde graviditet. Hårdt, men på denne side af 40 skal vi vist bare glæde os over, at det overhovedet er muligt at blive gravid så mange gange.

    Jeg passer faktisk lidt på ikke at tænke alt for meget på, hvor gammel en mor, jeg egentlig bliver, hvis alt går, som vi ønsker. For vel ville det da være skønt, hvis vi var kommet ud af hullerne lidt før (det havde nok også givet færre aborter), men det er ligesom bare ikke til at lade være med at prøve, om vi kan nå at skabe endnu et lille vidunder… Det giver et lille niv i maven, når min yngste vokser ud af en sæson af tøj osv. Og den eneste løsning på aldersproblemet er jo at undlade at få et barn. Vi må kompensere med sund mad, motion, nattesøvn og masser af hårfarve 🙂

    Og lige et særligt tillykke til Laila 🙂 

    Kh Filfut

    #2715376
    Igor72Igor72
    Medlem

    Ihh, hvor er det skønt med alle de gravide og forhåbentlig snart gravide kvinder omkring de 40 🙂

    Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal begynde med lykønskningerne!!!

    Filfut, hjertelig til lykke! Og så hurtigt igen! Som 41 årig! SEJT!!! Jeg håber dit projekt ‘ikke helt så sindssyg’ lykkes. Men der kan jeg på igen måde være et forbillede 😉 Jeg har måske været knap så sindssyg denne gang som ved tidligere graviditeter, men til gengæld tror jeg at har holdt så meget igen med at glædes og håbe at det først er nu, hvor jeg er 24 henne at jeg kaster mig ned, slapper af hver gang jeg mærker det mindste til babyen, for så kan jeg glædes over og mærke hvert et spark 🙂 Okay, det er ikke alle timer i døgnet at det der med at vælte mig i en stol kan lade sig gøre ….

    Denne gang har vi overvejet om vi skulle få lavet en kønsscanning, da der i vores børneflok er delte meninger om ønske-kønnet. Men vi er nået frem til at lade være, for vi tænker at et 3, 5 eller 7 år gammelt barn godt kan blive skuffet af at se et scanningsbillede af en lillesøster eller -bror, men at se en lille-søskende for første gang, håber vi, bare er betagende og så kan det måske i nogle timer, dage, uger eller måneder være lige meget om det er en dreng eller pige?!?’

    Liala, hjertelig til lykke!!! Det lyder helt eventyragtigt at det lykkedes i sidste forsøg! Jeg håber, at du har og får en dejlig graviditet!

    Valmuen, det var så lidt og selv tak!!! Jeg læste nogle af dine indlæg i foråret! Skønt at I har taget beslutningen om at prøve på at få et barn til, men jeg kan sagtens følge dig i at svært ikke at tænke over anderes bemærkninger. Hvis jeg blev spurgt om vi virkelig har overskud til et barn til, ville jeg nemt kunne komme ud i mange og lange spekulationer …. Er vores børn for længe i institution hver dag? Får jeg nogen siden køleskabet gjort rent? Eller afrimet fryseren? Giver vi nok alene-tid med hvert barn hver for sig? Skulle den mellemste, som ikke ‘går til’ ørelæge, have en ekstra hjemmedag? ….. Men, men, men så er der så mange fordele ved flere børn så jeg håber det bliver opvejet, det er jeg i alle tilfælde nød til at tror på nu hvor babyen tumler rundt i maven 🙂 Og jeg er helt enig med SusieQ om, at det er en gave med søskende når forældrene er ‘gamle’ og statistisk set vil dø tidligere.

    Nu vil jeg gøre mig klar til at hente børnene lidt tidligt 🙂

    Rigtig god dag til jer alle!!!

    Kh Igor

    PS Tak Valmuen, det er altså rart at blive mindet om at det er normalt at være træt så synes jeg det er lidt nemmere at at leve med 🙂

    #2715395
    valmuenvalmuen
    Medlem

    Hej Igor72!

     

    Tak for svar. Jeg kan sagtens forstå den der med, om man nogensinde får køleskabet gjort rent – og mht. fryseren!!!!! Den er vist kun blevet afrimet én gang på 10 år hjemme hos os – og det var min mand, der gjorde det.

     

    Jeg sidder nu på 27.dagen i min cyklus og har endnu ikke fået mens!!!!!????? Jeg plejer at være MEGET præcis og at have en cyklus på mellem 26-28 dage, og hånden på hjertet kan jeg ikke finde ud af, OM jeg er glad eller ej over, at mens endnu ikke er kommet! 

     

    Utroligt at man kan være så vægelsindet og ubeslutsom, når man må siges at være en voksen kvinde på snart 42 år!!!!!! Jeg fatter det ikke. 

    Og oveni det hele synes jeg, det vrimler med babyer og gravide kvinder overalt – godt nok ikke i min omgangskreds – for dér er “man” forlængst holdt op med at få flere børn!

     

    Hilsen Valmuen

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 534 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.