s

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #610435

    Mit navn er Mathias Christensen, jeg er journalist og fotograf og arbejder for tiden på et større bog- projekt om København, og livet som foregår i byen. I denne forbindelse vil jeg gerne fotografere en fødsel, som et symbol på livets begyndelse. Jeg søger derfor et par, som kunne være interesseret i at få taget billeder under fødslen af en professionel fotograf. Idet at rammen for projektet er København, er det derfor et kriterie at det er i København eller området op til.

    Jeg har selvfølgelig fuld forståelse for, at en fødsel er en meget intim og privat oplevelse, og derfor garanterer jeg også, at I får lov at se og godkende alle billeder, jeg gerne vil bruge. Der bliver altså IKKE brugt billeder, som I ikke har set og godkendt. Og så får I selvfølgelig alle billederne selv, til jeres private fotoalbum.

    Mit projekt er formidlet i en meget æstetisk, lidt sløret, sort/hvid fotostil – derfor vil man højst sandsynligt ikke kunne genkende jer i de billeder, som jeg gerne vil bruge. Hvis anonymitet er et krav for at medvirke, finder vi også ud af det. Men jeg lover selvfølgelig også at tage en masse skarpe, fine farvebilleder til jeres glæde.

    De billeder som I godkender, skal kunne publiceres og offentliggøres i f.eks. en avis, den bog, som jeg arbejder på, en udstilling, internettet eller lignende. Men det er vigtigt for mig ikke at træde nogen over tæerne, så hvis I har specielle kriterier vedrørende publicering, tager vi selvfølgelig en snak om det.

    Jeg er snart færdiguddannet fotojournalist fra Danmarks Medie og Journalisthøjskole i Århus, og har lige afsluttet 1,5 års praktikophold på Politiken.

    I kan se mere af mit tidligere arbejde på http://www.mathiaschristensen.com

    Jeg kan træffes på mail@mathiaschristensen.com
    og tlf: 23 92 10 49

    Alt det bedste

    Mathias Christensen

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.