Forvirret :/

Alt om Børn Fora Debatfora Livet med børn Forvirret :/

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #609391

    Hej …

     

    Jeg er ny her, men håber I kan hjælpe mig.

    Har en dejlig datter på 2 mdr, som vejer 6,4 kg og er 64 cm lang.

    Vi havde en nogen problemer med mavesmerter i starten, men dette er heldigvis overstået. Min sp sagde dengang jeg skulle passe på med at give hende for emget mad, og ammede derfor kun af 1 bryst. Eftersom både min datter og jeg er vosket med rollen har hun gennem det sidste stykke tid spist af begge bryst. HUn ”tømmer” først det ene bryst hvorefter hun får ren ble, og giver derefter tegn til mere mad, og bliver så lagt til ved det andet.

    Nu har min sp været her idag, og hun sagde igen igen jeg skulle passe på med at give hende for meget mad, vi har ikke ikke mave problemer mere. Hun sgade hvis jeg blev ved med at give hende mad uden hun egentlig var sulten så det gøre hun senere ikke kan blive mæt, og derfor overvægtig. Hold da op tænkte jeg og er nu blevet i tvivl igen igen . det vil jeg da ikke være skyld i :(. Men får hun ikke mad af begge er hun bare pylret, og græder. Hun søger, og spiser hurtigt når hun bliver lagt til

     

    ammer i af 1 eller 2 bryster?

    KH stine

    #2709654
    Mutti77Mutti77
    Medlem

    Babyer skal efter min mening have lov til at spise sig mætte, men vi skal som forældre også passe på at kedsomhed/piveri ikke forveksles med sult. Nogle gange har babyer også “bare” brug for tryghed uden at de behøver at have et bryst i munden;0). Min den yngste elskede de små hyggetåre (-og fik nok også lidt for mange, idet hun ikke var så tålmodig som vores første datter) men ellers mener jeg, at babyer har bedst af at spise sig mætte og så vente til næste “rigtige måltid”. Jeg har altid haft så meget mælk, så mine piger kun har kunnet tømme det ene, så ja jeg har bare givet et bryst pr. måltid.

    Hvis du kigger på sundhedsstyrelsens hjemmeside og kigger på skemaet over pigers vækst vil du kunne se (så vidt jeg husker), at din datter vejer så meget at hun er lige ved at “ryge udenfor skemaet”? Jeg synes det er en voldsom udmelding sundhedsplejersken komer med… at hun så bliver overvægtig senere hen. Selv om videnskaben peger i den retning, så synes jeg det er en meget markant melding at komme med til en “ny mor”. Det kan da få enhver til at tvivle på sig selv!

    Hvis jeg var dig ville jeg enten fortsætte med at lade hende tømme 1 bryst. -Hvis du har fornemmelsen af, at hun bliver rigtig mæt. Ellers ville jeg  forsøge mig med klassikeren (den mest “normale” tror jeg). Hun tømmer først det ene bryst, derefter giver i jer god tid til at bøvse og så tilbydes hun det andet bryst. Herefter er “det ikke meningen” hun skal spise før næste måltid. Du skal måske snakke med sundhedsplejersken om, hvad du kan tilbyde i stedet for brystet når hun er pyldret (hvis det er det der er behov for??)

    Hvor længe går der mellem måltiderne? Ved min 1. datter gik der ret stabilt 4 timer mellem måltiderne i løbet af dagen. Ved min 2. datter måtte jeg arbejde lidt mere for at hun ikke skulle ligge og hygge spise ofte. Oftest gik der ca. 3 timer mellem måltiderne. Der er selvf. perioder hvor de spiser oftere – som når mælke prouktionen f.x. øges…

     

    De bedste hilsner fra Mia;)

     

    #2709653
    BobleBBobleB
    Medlem

    kun den ene kortvarigt, men jeg må sige at jeg er chokeret over, eller overrasket over at hvis du giver hende for meget brystmælk så kan hun blive overvægtig senere hen?

    Skal så små børn ikke bare have lov til at spise når de melder sig?

    Jeg håber da nogen kan svare dig…

    ps. Jeg husker, nu hvor de begge fik flaske, at jeg med den den første gav hende flaske for tit, og hun blev også en dejlig stor unge og var det allerede fra fødslen (4100), så jeg skulle holde igen for mavesækken kunne vende sig til for store mængder. Men jeg var bange for at hun ikke fik nok. Så hun fik flaske FØR hun meldte sig. Men sådan er det jo ikke for dig…

    Min datter er altså snart 6 år, spiser i perioder så lidt og spiser så langsomt og er helt igennem gennemsnitlig.  og andre perioder spiser hun mere….

    Og jeg ved det også forholder sig sådan med babyer at de i perioder spiser mere end andre:-)

     

    #2709684
    LeeLoo1974LeeLoo1974
    Medlem

    da jeg fik min dreng i sommer.
    Han vejde 4,3 kgog var fra starten en sulten dreng. Jeg ammede ham og spurgte min SP om jeg kunne give ham for meget mælk, og dermed give ham mavepine (det var jeg nemlig bange for, da han spiste ca hver 2. time i dagtimerne). Hun sagde, at jeg kunne give ham al den mælk han ville have. Han skulle nok selv sige fra og fik ikke mavepine som babyerne kan få en MME, da det giver en anden mæthedsfornemmelse.
    Så jeg ammede ham oftest fra 1 bryst af gangen, men havde også rigtig meget mælk. Det var nok for ham til 1 måltid, men efterspurgte så igen ca 2 timer senere og fik der fra det andetn bryst.

    Han er idag 8 mdr og vejer 11 kg, med de dejligste basunkinder. Jeg har ikke hørt fra min SP at børn kan blive overvægtige senere hvis de får for meget modermælk.

    Håber du finder en løsning for jer begge!

    Kh Leeloo

    #2709764
    elisarinaelisarina
    Medlem

    Jeg havde prøvet at følge sundhedsplejerskens råd om lidt mindre spise i noget tid og hvis hun giver tegn til mere sult, så prøv at give hende lidt vand, i en flaske, kop eller ske.

    Det er ihvert fald mit råd.
    For det kan sagtens være at hun er mæt, men bare hygger sig ved dig. Og det kan også være at det er fordi hendes krop er vand til den mængde mad og måske skal vænnes til at få lidt mindre 🙂

    Håber du kan bruge rådet!

     

    Med venlig hilsen
    Elisabeth

    – Mor til Noa på 20 måneder.
    – Gravid 27+4

    #2709761

    tak for jeres svar –

    om dagen går der for det meste 3 timer mellem hendes måltider, og om aften vil hun gerne sutte lidt mere – hvilket de jo også gør for at tanke op til natten, hun sover for det meste altid fra kl. 23 til kl. 6 uden bryst så hun har jo brug for at tanke lidt op :).

     

    Synes også selv det var en hård måde at få det afvide på, gjorde mig lidt ked da jeg selvf kun vil mit barn det bedste. Men man skal jo stole på sig selv.

     

    Min tvivl ligger også i at jeg aldrig har mærket så meget til min mælk, kan godt ha overspændte bryster om morgen når hun vågner, ellers har jeg det ikke i løbet af dagen, og om aften synes jeg de er helt flade. Har MME stående som en sikkerhed, da vi nogen gange har oplevet hun har grædt ved brystet, og frusteret som om der ikke kom nok ud, har dog endnu ikke fået brug for det  – man høre jo hele tiden man har mælk nok til sit barn osv…

     

    kh stine

    #2709780
    sgjojesgjoje
    Medlem

    Jeg har aldrig hørt/fået at vide, at børn kan amme for meget, men derimod at de er helt selvregulerende og dermed spiser det, de har behov for og ikke mere. Måske kan der være særlige tilfælde som kræver lidt regulering, men jeg var/er da virkelig overbevist om, at det var meget svært at give sit barn for meget mad via amning, så jeg er meget overrasket over din SPs udmelding.

    Jeg har en datter på ca. 5 uger, og jeg gør for det meste det samme som dig: ammer, bøvser af, skifter ble og tilbyder mere. Nogle gange beder hun om mere umiddelbart efter bøvsen, og så tilbyder jeg som regel ikke igen. Men hvis hun beder om det, så får hun lov. Om det er af samme eller to forskellige bryster er lidt forskelligt, alt afhængig af hvor godt jeg fornemmer, hun spiste i første omgang. Jeg forventer dog, at jeg på et tidspunkt kommer til at tilbyde begge bryster hver gang, da det har været tilfældet med mine to større børn.

    Men egentlig så feder det jo mere at holde ved samme bryst, da det jo så er den fede mælk, der kommer – og ikke den tynde formælk, som vil komme ud af bryst nr. 2 til at starte med.

    Hvis du skulle være i tvivl om, hvorvidt det rent faktisk er sult der anden gang, så kan du jo også prøve at tilbyde hende sutten, når du sidder med hende, for at se, om det mere er et hygge-/suttebehov end reel sult.

    Og om du føler, at dine bryster er spændte eller ej, har ikke noget at sige for, om du har mælk nok. Jeg føler også kun sjældent at mine bryster spænder, men jeg kan jo se, at der er masser af mælk, når hun går igang.

    Det er sikkert nemmere sagt end gjort, men jeg håber, du kan slappe af ang amningen og nyde det. Jeg tror i hvert fald ikke, at du skal bekymre dig, når du ellers kan se, at din datter trives.

    hilsen,

    Britta

    #2709870
    Anonym
    Gæst

    Kan godt forstå du bliver lidt ked af sundhedsplejerskens udmelding. Det er da heller ikke en særlig pæn måde at sige på, at ens barn måske har en lige lovlig stor appetit.

    Jeg har en god veninde med en søn på 5 måneder. Han er udelukkende blevet ammet frem til han var 4 måneder. Min veninde har gået hos en ammerådgiver, fordi hendes søn spiste for meget og derfor tog for meget på. Så hun fik besked på, at hun i en periode kun måtte lade ham spise i 15 minutter (mener jeg det var), hver tredje time. Det var rimelig hårdt for hende, for drengen ville jo have mere mad. Men det var for hans eget bedste. 

    Så hvad jeg har hørt kan man altså godt give sit barn for meget brystmælk. 

    De fleste kommuner har så vidt jeg ved en ammerådgiver, så hvis du fortsat er i tvivl kan du måske få en snak med sådan en.

    Held og lykke.

    Hilsen Dina

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.