En dag på hospitalet

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe April 2012 En dag på hospitalet

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #608644
    kajo78kajo78
    Medlem

    Jeg var til mit sidste besøg hos jordemoderen i går og det skulle vise sig at blive en helt anden dag end jeg i min vildeste fantasi kunne have forstillet mig…

    Jordemoderen tog mit blodtryk, som viste sig at være alt, alt for højt og hun sendte mig direkte over til blodprøve og akutmodtagelsen på Hvidovre. 

    De startede med at køre en strimmel og urinprøve. Det viste sig at lillebrors hjertefrekvens var lidt uregelmæssig og mit blodtryk lå stadig højt. De meldte hurtigt ud at det godt kunne ende ud i et akut kejsersnit men nu ville de lige konsultere en læge og køre en ekstra strimmel efter at jeg havde fået lidt frokost. 

    Jeg startede dagen kl 10.10 hos jordemoderen og jeg tilbragte resten af dagen på hospitalet med at få kørt strimmel og få taget blodtryk. Jordemødrene kunne ikke få fat på en læge, så det trak rigtig godt ud og til sidst stod vi også og havde den udfordring at min søn skulle hentes i børnehaven. På det tidspunkt havde jeg stabiliseret mig lidt og de sendte mig hjem så jeg kunne tage mig af min søn. Jeg blev dog hurtigt ringet ind igen og lige så snart at vi havde arrangeret nogen til at passe min søn – måtte vi afsted til hospitalet igen – denne gang med beskeden om at jeg skulle faste. Vi fik hurtigt pakket en taske for en sikkerheds skyld og tog ud på hospitalet igen. Her blev der igen kørt en strimmel og tjekket blodtryk – men det havde yderligere stabiliseret sig – de ville dog stadig ikke slippe mig, da de ikke kunne få en læge til at se mig. 

    Da jeg var ved at være godt afkræftet lagde de en drop – som i første omgang gjorde mig rigtig dårlig… men det gik hurtigt over og ikke længe efter der, kom jordemoderen og sagde at nu ville hun ikke vente på en læge længere – nu måtte jeg få noget at spise og drikke. De ville ikke lave kejsersnit på daværende tidspunkt – så nu ville hun ikke pine mig længere. Klokken var her blevet ca 23.30 og da de kørte en strimmel og tjekkede blodtryk en sidste gang, mente de at jeg var stabiliseret nok til at jeg kunne komme hjem og sove.

    Her til formiddag skulle jeg så møde op til et ekstra tjek på hospitalet og nu så alt helt fint ud og vi skal følge den oprindelige plan for at jeg skal have kejsersnit d. 2.4. Jeg har dog en blærebetændelse, som skal behandles og de har igen fundet sukker i urinen – så nu skal jeg igennem den glukose belastning i morgen tidlig. 

    Det har godt nok været nogle hårde dage og jeg må indrømme at jeg er ved at være godt træt af hospitaler og alle disse udfordringer – men nu er det jo snart overstået.

    Jeg glæder mig rigtig meget til d. 2.4 og håber at der vil være lidt ro på de sidste dage. 

     

    #2708212
    MokeMoke
    Medlem

    Ej hvor er det bare ikke i orden at råbe bål og brand, for så at lade dig vente i evigheder. Det er da lige til at skræmme livet af én.
    Er ked af at høre at du skulle have sådan en L**** dag. Og så tæt på det planlagte kejsersnit.

    Krydser fingre for at det hele kommer til at gå godt og at sygehuset ikke når at give dig flere skæmmende oplevelser (der er jo grænser for hvor meget en hormonel kvinde kan tage 😉

    Hilsen
    Mia

    #2708210
    jonlaustjonlaust
    Medlem

    Hej Kajo78

    Det var da også noget af en tur du har været igennem.

    Håber du holder til d. 2 april og at du ikke har duslag på glykose belastningen i morgen.

    de bedste tanker

    Helle

     

    #2708253
    kajo78kajo78
    Medlem

    Ja, det var helt klart lidt af en oplevelse, men jeg var på intet tidspunkt skræmt. Måske nok fordi jeg har været turen igennem med et akut kejsersnit før og det var på Hvidovre – så jeg følte mig tryg hele tiden. Det var dog til tider meget overvældende og helt klart en udfordring for en hormonel kvinde 😉

    Desværre var det ikke et helt perfekt resultat til glukosebelastningen her tidligere – så nu er jeg igen i et limbo, hvor jeg ikke aner hvilken betydning det har… så min beretning er ikke færdig endnu 🙂

    #2708281
    MokeMoke
    Medlem

    Venter spændt på fortsættelsen 🙂

    #2708314
    jonlaustjonlaust
    Medlem

    Øv hvor er det kedeligt at høre havde håbet det bedste for dig. Jeg venter spændt på mere og håber ikke jeg skal det samme igennem når jeg skal til jordmor på mandag.

     

    #2708535
    kajo78kajo78
    Medlem

    Så får i lige en lille update… 

    I dag skulle jeg til informationsmøde ang. det planlagte kejsersnit på mandag. Selve mødet gik ok – nu har jeg jo været igennem det en gang før – så der kom ikke rigtig så mange nye oplevelser ud over at jeg denne gang kan gå selv til operationsstuen i stedet for at blive kørt i en seng…

    Men så skulle vi have taget blodtryk og igen var det alt alt for højt… først sagde sygeplejersken bare til os at jeg skulle gå hjem og slappe af – men vi havde det godt nok ikke trygt ved den besked – ikke efter vores sidste oplevelse i onsdags…

    Bagefter kom der en jordemoder, som vi fortalte om vores bekymring og hun synes også lige at vi skulle en tur ned om akutmodtagelsen og have kørt en strimmel og få tjekket blodtryk igen.

    Denne gang beholdte de mig dog kun et par timer til trods for at mit blodtryk stadig ligger højt blev vi sendt hjem med ordre om at jeg skal holde mig i ro og slappe af… jeg aner ikke hvordan jeg skal kunne tage den mere med ro end jeg allerede gør uden at jeg skal sove hele døgnet… 

    Nu er der kun 6 dage tilbage… hold op jeg glæder mig til at få lillebror ud og få lidt ro på. Er så træt af hospitaler og uvisheden og frustrationerne…

    I morgen skal jeg til et ekstra jordemoderbesøg og på fredag til endnu et ekstra tjek… så jeg har torsdag og weekenden fri fra hospitalsverden…

    Så fik i endnu et afsnit i min lidt for spændende sidste tid af min graviditet.

    Karina

     

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.