Da klokken rundede 4.26 i morges fik Sveriges kronprinsesse en lille datter. Fødslen forløb – som alle kongelige fødsler – “helt normalt” og “mor og datter har det godt”.
Men alle jer, der har født, ved udmærket godt, hvilken følelse de nybagte forældre har lige nu. Kroppen er øm, hovedet tænker tusind tanker og hjertet bobler over af glæde, når man stirrer ind i det uudgrundelige blik, som kun nyfødte har.
Hvis du kunne give den svenske kronprinsesse dit bedste råd til de første par uger efter fødslen – hvad skulle det så være?