Opdatering :)

Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #605030
    UrsulaMiniUrsulaMini
    Medlem

    Hej Alle Skønnne Januar Mødre 🙂

    Så kom dagen endelig! Jeg er nu officielt på barsel og hvor var det bare skønt at vågne uden at skulle noget 🙂 Men min første barsels dag skal dog bruges på fødsels forberedelse – emnet er amning! Så det bliver spændende!

    Ellers en lille update fra mig og Lillemanden, så går alt jo som det skal, og nøj for en aktivitet han laver der inde 🙂 Jeg er først nu begyndt at vende mig til hele tanken og forestilling om ham, og jeg kan virkelig mærke det bånd til ham nu 🙂 SÅ fantastisk..

    Ellers var jeg til en eksta scanning og fik afvide jeg har lidt for meget fostervand, så jeg skulle aflastes lidt og han ville gerne scanne igen.. Men umiddelbart ingen grund til bekymringer 🙂

    Hvordan går i og jeres guldklumper ellers og har det ? 🙂

    Knus fra Trine 31+6

    #2701427
    ikjikj
    Medlem

    Jeg gik på barsel i går – skønt. Lige hvad jeg trængte til. 

    Min store pige har glædet sig mega meget til at jeg skulle på barsel for nu står den på hygge om morgen og når hun kommer hjem fra skole. Ellers går jeg i øjeblikket og prøver at få styr på vores nye køkken, spisestue og stue. Det skal være helt færdigt inden jul.

    Lillesøster har det helt fint. Dog giver hun problemer med nattesøvnen og smerter i lysken/bækkenet om natten. Så jeg har pude i ryggen og tæppe under maven ved hoften til ekstra støtte.  Ellers dyrker jeg yoga for gravide og det kan anbefales, da man får rørt nogle muskler som bliver glemt, naturlige fødselsstillinger og åndedrættet. Alt i alt en god forberedelse til fødselen, som vi nu kun kan vente på.

    Gud, hvor jeg glæder mig til at se hende. Dét bliver en stor oplevelse, især da jeg mistede en datter sidste år i 20. uge. Så bliver alt ekstra godt!

    Hilsen

    Iben 34+2

    #2701430
    Anonym
    Gæst

    Dejligt at I har det godt.

    Jeg er 34+6 og er lige kommet hjem fra jordemoder besøg. Jeg har fået ny jordemoder og hun er bare så skønt. Hende jeg havde tidligere var okay, men jeg synes nogle gange hun virkede lidt sur. Men hun stoppede og jeg har fået en ny, super sød jordemoder, dejligt.

    Lillemanden vejer 2500-2600 gram og hans hoved står næsten helt fast i bækkenet allerede. Alt var helt som det skulle være, så jeg er bare glad.

    Kæmper en del med ømme ledbånd omkring livmoderen og ømme fingre om morgenen. Men det er ganske normalt. 

    Jeg glæder mig helt vildt til at møde ham. Men håber dog stadig at komme forbi jul og nytår før han melder sin ankomst (termin 5/1).

    Jeg har sidste skoledag torsdag den 8/12 og så skal jeg lige overleve en eksamen den 19/12. Håber ikke at vandet går eller jeg får veer midt i eksamen, men den tid den sorg.

    Hav en dejlig dag.

    Hilsen Dina

    #2701444
    siskopatsiskopat
    Medlem

    Jeg er idag 34+2. Jeg var til 3D/4D scanning for 2 dage siden. Der fik jeg lige set min bebs en sidste gang gennem en scanning 🙂 Det var dejligt at se ham igen efter lang tid. Nu var det jo sidst misdannelsesscanningen.

    Alt så godt ud derinde. Han så fin ud og udviklingen gik også fint. Han er gennem hele graviditeten blevet vurderet til at være lidt over den gennemsnitlige vækstkurve. For 2 dage siden til scanning blev han målt til at være ca. 2800g. Og jeg fik af vide at hvis han fulgte vækstkurven som han gjorde og han blev født til tiden ville han veje ca. 3800 til fødslen.. :/ Håber dog ikke at han bliver SÅ står til fødsel. Lidt skræmmende at skulle presse sådan en ud 🙂

    Jeg mærker liv hverdag, og jeg håber at jeg ikke føder tidligt denne gang. Satser på at det sker i Januar måned og krydser fingre. Jeg er næsten færdig med klargøringen. Jeg har vasket alt newborn tøj som jeg havde fra den første og er igang med at vaske str. 62 idag. Der er heldigvis MEGET tøj, også nogle hvor prismærket stadig står på 🙂 Så jeg har sparet en masse penge 🙂

    DENNNE gang er jeg virkelig bange for fødslen… 🙁

    #2701448
    Spl75Spl75
    Medlem

    Jeg har haft barsel siden starten af november. Så julegaverne er købt, julekagerne bagt. Tøjet er vasket og tasken pakket :-). Han kan bare komme an :-). Har termin 2.01, så det kan ligeså godt blive i år, som til næste år.

    Jeg glæder mig helt vildt nu. Kan ikke vente med at se den lille bandit, som altid sparker på livet løs når jeg skal sove.

    Jeg går til ekstra scanninger fordi jeg får medicin for epilepsi. Sidste scanning viste, at jeg vil få en stor dreng. Hvis han bliver ved med at vokse i samme fart, vil han veje omkring 4 kg til termin- puha. Skal til jordemor og scanning i næste uge, så jeg er spændt på vægten.

    Ellers er jeg lidt plaget af ledbåndssmerter og væske i hænderne, men ikke noget særligt i forhold til de tidligere graviditeter – dejligt.

    #2701666
    Anita22Anita22
    Medlem

    Her er jeg også officielt på barsel men har været sygemeldt siden september! Jeg kan mærke plukkeveerne tiltager igen nu, de bider men det er jo også normalt nu når man er så langt – 35+0 og går jeg i fødsel stopper de den ikke. =) Kan mærke jeg er lettet over nu at være ude at den største risiko i forhold til for tidlig fødsel.

     

    Var ved jordemoder i går – han ligger som han skal med hovedet ved bækkenindgangen så som det ser ud nu bliver det nok en normal fødsel! Han vejer ca 2500 gram så det er dejligt. Mærker masser af liv han fylder fra ribbene og ned til blæren – jeg er ikke så høj! Synes snart ikke der er plads til mere vildt han skal tage 1 kg mere på inden fødsel.

     

    Godt at høre det går godt for jer, det bliver spændende at se/høre hvormange af januarbørnene der bliver decemberbørn.

    #2702250

    Hej allesammen

     

    Ville lige give et “kort” bidrag til fortællingerne. Her går det meget op og ned. Har været på Ambulatorium for Gravide i tide og utide de sidste tre uger. Dette grundet en masse forskelligt så som: slimprop der gik, tvivl om vandafgang, mange ødemer (svangerskabsforgiftning??), protein i mit urin, graviditetskløe (adskillige blodprøver), konstante ctg-scanninger, mistanke om for stort foster (scanninger hertil), osv…

    Må indrømme at jeg er godt træt af det her ræs frem og tilbage både mentalt og fysisk, (har bækkenløsning). Det sidste nye der er sket, er at jeg nu har blødt i 4 dage on/off. Det efterlader selvfølgelig også noget bekymring hos sådan en førstegangsfødende som mig… Har læst mig til at det højst sandsynligt er tegnblødning, og i dag skal jeg til jordemoder så der kan jeg få talt lidt om det og spørge ind til det.

    Oveni alt dette, er jeg selvfølgelig også fuld af alle de normale bekymringer gravide har. Dels at han simpelthen kan nå at blive over 5 kilo hvis jeg går til termin (6 januar).

    Så jeg håber og ønsker inderligt at det bliver et julebarn!!

    Tak for Jeres tid.

    Mvh Julie (37+4)

    #2702258
    UrsulaMiniUrsulaMini
    Medlem

    Hold da op for nogle ting du går igennem, det lyder da ikke rart.. Meeen noget kunne tyde på det er ved at være overstået og han er på vej ud!?!? 😉

    Håber din jordmoder kan give dit lidt ro i sindet idag 🙂

    Mvh Trine

    #2702442
    Anita22Anita22
    Medlem

    Sikke en historie det kunne da godt lyde til at den lille vil ud nu er spændt på at høre om du har født.

     

    Anita 37+3

     

    #2703585

    Hej med jer

     

    Ved godt der er gået lang tid, men jeg har været et ret hårdt forløb igennem og har haft behov for at restituere, uden at tænke på noget.

     

    Hermed min fødselsberetning:

    Jeg tog til jordemoder den 20 dec, og håbede på at hun, som du skrev Trine, kunne give mig ro i sindet. Da jeg ankommer ser jeg at det er en vikar da min jordemoder er syg. Jeg får taget blodtrykket, sticks’et min urin og det viser sig at der er en smule protein i mit urin og mit blodtryk er for højt. Jeg udtrykker bekymring overfor vikar-jordemoderen, som så siger: “blodtrykket er højst sandsynligt så højt fordi det kom bag på dig at din egen jordemoder ikke var her i dag”. Dette var gennemgående hendes attitude og hun var IKKE til at stikke i. Så hun sendte mig pænt hjem igen.

    Den 23 dec, holder vi jul for mine forældre og henad aftenen bemærker jeg lidt smerter omkring lænden. De er ikke regelmæssige, men min far bliver ved med at overtale mig til at ringe til hospitalet. Da jeg har haft så mange komplikationer beslutter jeg at ringe sidst på aftenen. Jordemoderen der besvarer opkaldet prøver adskillige gange at overtale mig til at blive hjemme og se tiden an, men jeg er bekymret for mange andre ting end bare smerterne, så bliver ved at spørge om jeg ikke bare kan komme forbi hurtigt og få en ctg og tjekket urin osv. Hun siger ja til sidst. Da vi ankommer må jeg selv gøre opmærksom på at få sticks’et urinen. Da jeg har fået taget blodtryk, tjekket urin og ctg-scanneren er sat på, siger jordemoderen at om lidt kommer lægen og fortæller mig hvad der skal ske. Lægen kommer ind og siger: “Planen er således: du skal have en epidural-blokade, derefter sætter vi dig i gang med noget ve-stimulerende i et drop, og så skal du have magnesium sulfat i et drop i den anden hånd, fordi du er alvorligt syg med præ-eclampsi af svær grad (svangerskabsforgiftning).  Od så skal du føde din søn”. Alle de stik og det medicin jeg fik mod at gå i kramper, føltes ubeskriveligt dårligt. Dette var nøjagtigt det jeg havde frygtet!

    Da jeg har fået alt lagt og nu er i veer, kigger jeg hurtigt op på kurven for ctg-scanningen og ser kurven for min søn lave nogle dybe dyk. Dette “billede” vælger jeg at slå ud af mit hovede, for kan ikke rumme det på daværende tidspunkt. Men kort efter kommer lægen til mig igen og siger “Julie, det skal gå lidt stærkt nu, for vi har observeret at hjerterytmen hos din søn er faldende. Så vi gør nu klart til et kejsersnit”.

    På det tidspunkt siger jeg intet men tænker bare, ok, helt fint så lad os komme afsted!! 

    Min mand får hurtigt noget andet tøj på, diverse personale roder rundt med slangerne i mig og får det hele på plads, og vi kører mod operationsstuen.

    Da vi kommer ind på operationsstuen, står der vildt mange mennesker. Pludselíg hører jeg anæstesilægen råbe ud i lokalet: “nu crasher vi”!! Jeg ved ikke hvad det betyder på det tidspunkt, men kan godt regne ud at noget er ændret. ALLE render rundt og kaster ting frem og tilbage og kirurgen står forneden ved mig og spørger gentagne gange om han må gå i gang nu eller nu eller nu, nu nu nu nu????? Jeg bliver da lagt i narkose, og min mand kan senere fortælle at en orkan fløj gennem rummet, Liam, vores søn, blev revet ud og vandet sprøjtede ud til alle sider. Ret dramatisk….

    Der var sket det at de ikke kunne finde hans hjerterytme og måtte ligge mig i fuld bedøvelse fordi det skulle gå meget hurtigt!

    Jeg er meget syg på dette tidspunkt og bliver indlagt på intensiv uden min søn. ´Han blev født kl 01:55 den 24 dec, jeg ser ham første gang klokken 03:15 i 5 minutter og først klokken 12:00 om dagen kommer jeg over på fødegangen sammen med Liam og min mand.

    Men forløbet er langt fra ovre. Jeg er som sagt meget syg og får i løbet af den næste uge taget mange prøver og skal igennem meget som jeg ikke vil komme nærmere ind på her.

     

    Alt i alt en enorm dårlig oplevelse, som har gjort at jeg ikke skal have flere børn.

     

    Jeg håber at dette måske kan hjælpe andre i den forstand at man ALTID skal lytte til sig selv og hvad ens krop, intuition eller andet fortæller en.

     

    Vi er alle tre hjemme nu og i god behold. Og alligevel er det jo hele turen værd når man ser ind i øjnene på dette lille vidunder!!! Er en meget lykkelig mor 🙂

     

    Tak for Jeres tid.

    Mvh Julie (mor til Liam på 19 dage) P.s. han vejede 3880 og var 54 cm lang.

    #2703594
    UrsulaMiniUrsulaMini
    Medlem

    Først og fremmest stort tillykke med Liam.. Hvordan det end er sket, er han ude og det er overstået og du fik dit julebarn 🙂 (må man nok sige, D. 24 dec.)

    Men hold nu fast for en sej omgang du har været igennem.. Jeg kan virkelig godt forstå hvis det ikke har været sjovt på nogen måde..

    Hatten af for dig og manden! Og al held og lykke frem over til jer alle 3..

    Og tusind tak fordi du delte din historie.. Den er jo ikke så original, så rart at høre om de mindre sjove fødsler også, så man ikke går på en lyserød sky og venter 🙂

    Kh Trine 38+0

    #2703614

    Ja, det var sgu noget af en tur!! Men det er heldigvis vel overstået nu 🙂 Overvejede meget om jeg skulle skrive min historie af hensyn til alle jer som går og venter, men blev enig med mig selv om at selvfølgelig skulle jeg det. Ikke for at skræmme men for netop at gøre opmærksom på hvor vigtigt det er at lytte efter sig selv.

    Jeg ønsker dig og alle jer andre en rigtig god oplevelse når i når dertil.

    Skriv endelig når du har din lille guldklump i dine arme 🙂

     

    Julie 🙂

Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.