Lidt nyt fra Nordjylland

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe August 2010 Lidt nyt fra Nordjylland

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #591749
    LajsensmorLajsensmor
    Medlem

    Hej piger,

    Ja vi har vist forsømt jer lidt på det sidste, Thomas og jeg. Men I skal da ikke snydes for en lille update på, hvordan det står til, her i det nordjyske 🙂

    Sidst jeg skrev var vi jo midt i madhelvedet, med en baby, der absolut ikke kunne se det fornuftige i at skulle spise noget mere fast end modermælkserstatning 🙂 Og da slet ikke med en ske! Men men men, miraklet er endelig sket – Thomas spiser! Vi endte med at holde en uges pause fra smagsprøverne og det gav pote. I desperation startede jeg derefter op med at give ham noget af det der glasmad (risgrød med grønsager) og endelig var der bingo og Thomas spiste uden at være ved at omkomme over smagsoplevelsen 🙂 Det er åbenbart så gennemblendet, at det ryger lige ned! Det kørte vi så med en uges tid, men så begyndte jeg at introducere andet mad, og det er bare gået så godt. Han spiser ikke kæmpe portioner, men mere og mere hver dag (stadig gennemblendet). Han får nu tilbudt risgrød med sveskemos til middag, lidt frugtmos til eftermiddagssnack og gulerodsmos med kartoffel til aften og han spiser i stor stil. Her til aften har han næsten spist en hel most  mellemstor sweet potato – det var bare et hit! -prøv det!!!  Så efter 1½ måneds kamp vandt skemaden alligevel tilsidst 🙂 Men tak for alle de gode råd fra jer 🙂

    I torsdag fik Thomas lidt sent sin 5 måneders vaccine + undersøgelse. Det gik fint uden andet end lidt feber om natten, som han selv sov igennem 🙂 Han vejer nu 8,4 kilo og måler 70 cm, så en meget standard babydreng 🙂

    Han trives og er gennerelt enm rigtig glad og tilfreds dreng. Motorisk er han langt om længe blevet glad for at ligge på maven og er rigtigt god til at komme helt op på armene og kigge op 🙂 Det der med at trille gør han sig til gengæld ikke i, men hvorfor skal man også det, når man kan bakke baglæns og dreje rundt om egen akse 🙂 Vi øver også i at sidde selv, men der er lidt vej endnu 🙂

    Han har i det hele taget fundet en god rytme nu. Vågen ca kl 7, så skal man gerne have en lur en times tid efter, og så en laaang middagslur omkring middag. Måske en kort lur sidst på eftermiddagen og så siger vi godnat kl. 19. Nætterne kører også ok nu. Han skal gerne have en flaske inden midnat, så jeg venter som regel med at gå i seng, og nogle nætter vågner han så igen ved 3 tiden og vil spise, og andre sover han bare igennem. Kryds lige fingre for, at det forsætter 🙂

    Moderen har det også godt 🙂 Men hun glæder sig som en sindsyg til at alt den dumme sne smelter og foråret bryder frem.

    Knus Signe og Thomas 5 måneder og 3 uger

    PS: Har lagt et nyere billede på fb 🙂

     

    #2683037
    Fidus2010Fidus2010
    Medlem

    Hej Signe

    Dejligt at høre nyt fra jer. Det lyder godt at der endelig er succes med skemaden:-)  Thomas lyder jo til at stortrives og han er en nem dreng, så det er jo bare herligt. Jeg kan også næsten forstå på det hele at du heller ikke længere kan være sikker på hvor du har ham henne hvis han bakker og så drejer om sin akse, snart er de små jo bare alle vegne.

    Jeg skriver nok en opdatering i morgen når sundhedsplejersken har været på besøg.

    Kh Anne-Mette og Jonas 6 måneder og en uge

    #2683254
    sonne38sonne38
    Medlem

    Hej Signe:)

    Super at det hele kører, med maden som glider ned og en god rytme om dagen:) Det hele bliver bare noget nemmere når der viser sig noget som man kan kalde en rytme.

    Dejligt at 5 mdr. vacc kun gav en smule feber til den lille mand, der var Jacob ikke lige så heldig men heldigvis er det nu fortid;)

    Jeg skal nok krydse fingre for en fortsat god nattesøvn til dig og stumpen;)

    Tak for opdate.

    Kh Anett og Jacob

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.