Problematisk skolestart

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe Juli 2004 Problematisk skolestart

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #584740
    mkz1980mkz1980
    Medlem

    Jeg har en søn, der lige er startet i børnehaveklasse. Han var desværre den eneste dreng fra hans børnehave til at starte i den skole, så han kendte ingen på forhånd. Han var glad den første måned og vi troede det gik rigtig godt. Han snakkede om hans nye venner og det han lærte. Men så begyndte han at starte konflikter om morgenen, når vi skulle afsted og når vi hentede ham, så brød hans verden sammen om det mindste.

    Jeg tog en snak med ham og han sagde, at han var ked af at gå i skole fordi han slet ikke havde nogen at lege med. Når han spurgte og han måtte være med fik han nej. Selv i SFO sídder han altid alene og leger og hvis han er sammen med andre ser det mere ud til at han ikke er rigtig med.

    I børnehaven var han meget social og en eftertragtet legekammerat. Han havde ofte legeaftaler og fungerede rigtig godt sammen med en større drengegruppe. Han har også leget meget med piger. Netop det sociale har vi aldrig været bekymret op netop fordi han er en venlig og rolig person, som de fleste gerne vil have med. Pædagogerne sagde også altid, at han var en god kammerat.

    Jeg snakkede kort med hans klasselærer, som sagde, at hun havde indtryk af at han var vellidt, men bare ikke havde fundet hans rolle endnu. Han havde svært ved at finde ud af, hvor han skulle høre til. Vi blev enige om lige at give det et par uger mere.

    Men nu kan jeg mærke, at det går ham forfærdelig meget på. Han fokuserer rigtig meget på det og det fylder hos ham. Vi vil selvfølgelig tage en snak med klasselæreren igen og forhåbentligt kan hun hjælpe ham lidt, men vi er jo også godt klart over, at hun ikke kan være på ham hele tiden.

    Hvad kan vi gøre? Jeg syntes det er svært at lave legeaftaler, når vi ikke kender de andre børn. Så kan vi jo bare tage dem fra en ende af, gør man det?. Vi har overvejet om min mand skal tage med i skole en dag og prøve at spore sig ind på, hvem han ville kunne lege med, evt hjælpe ham ind i en leg og ellers observere, hvad der sker. Klasselæreren har selv opfordret alle os forældre til at kigge med en dag.

    Jeg tænker, at han er blevet sky fordi nogen har sagt nej og nu holder han sig for sog selv. Har i nogen erfaringer eller kan komme med nogle goe råd til hvordan vi får hjulpet ham ind i det sociale fællesskab i klassen?

    På forhånd tak

    Maja og Oliver

    #2670497
    acinchinaacinchina
    Medlem

    Jeg syntes at i skal spoerge et par af drengne om I ikke skal moedes paa en legeplads en eftermiddag evt kan I sige til Oliver at han skal vaelge en af drengne eller flere og saa tager i en en uge og en anden ugen efter og en trejde ugen efter igen en efter en.

    Det gode ved en legeplads er at netrault grund – og tit er der ogsaa andre boern saa hvis drengne ikke leger sammen saa er den store skade ikke sket.

    Vi har i vanskelige situationer omkring skole skift tit sendt en email ud til alle boernene og arranget at man moedes en eftermiddag paa en legeplads – evt har man hver isaer haft noget snak med som boernene saa har faaet. Det er ogsaa en god maade at laere de andre foraeldre at kende.

    Jeg syntes ogsaa at I skal snakke med Oliver – han skal vaere med paa ideen og faa hjaelpe midler til at komme i kontakt med nogle af drengene. Man kan oeve sig paa saetninger man kan sige eller oeve sig paa de lege som de leger. Det er vigtigt at man ikke er den daarligste. Hvis drengene fx spiller fodbold saa er det vigtigt at man er god til det for at faa kontakt. er man ikke det maa man laere det hvis man vil have success i legen ellers ender man med at svinge hele tiden naar man sjipper.

    held og lykke med det

    /AC

    #2670617
    katja1850katja1850
    Medlem

    Hvad siger de i SFO’en??? Det ville da være oplagt også at inddrage dem – da det jo især er der der leges.

    Men en ting er sikkert – det er NU der skal sættes ind, og jeg synes det er let af klasselæren bare sige at han ikke har fundet sin plads.

    Måske det ville være en ide at foreslå at der laves legegrupper. På den måde kan han og i lære de andre børn og forældre at kende.

    Håber han snart får det bedre.

    Knus katja

    #2671216
    mouete3mouete3
    Medlem

    jeg tænker på at legeaftaler er en go ide – prøv at spørge ham om hvem han gerne vil ha med hjem – og start med vedkommende han vælger. ellers synes jeg da også i skal snakke med SFO og læren igen, de må kunne hjælpe ham indimellem. Vores datters lærer ville meget gerne hjælpe så godt hun nu kunne (vores datter er nemlig til vores store overraskelse heller ikke rigtig kommet igang socialt efter skolestart)

    Mouete3

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.