Kejsersnit eller sædefødsel

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe August 2010 Kejsersnit eller sædefødsel

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #582856
    Hopla83Hopla83
    Medlem

    Kære alle

    Hvor er det dejligt at følge med i jeres beretninger og opdateringer. Jeg har ikke fulgt så meget med det seneste, da jeg har haft en del at tænke på. 

    Vi var til scanning i mandags, hvor vi fik bekræftet at baby sidder op i sædestilling. Tirsdag var vi til vendingsforsøg, som desværre mislykkedes, da babye bare sidder fast med numsen godt nede ved/og formentlig snart i bækkenet.

    Det var nogle rigtig søde læger og en rigtig sød jordemoder, der var utrolig søde ti lat informere os, og forklare hvad mulighederne er. Faktisk er der mulighed for sædefødsel, HVIS en hel række betingelse rer opfyldt, herunder at babyen ikke er over 3500, hovedomfang maks 9,7 cm., fødslen starter senest til termin og det hele forløber planmæssigt. De har rigtig gode erfaringer med det i Svendborg, og de var positivt indstillet over for det, og har tre fødselslæger der er specialister i sædefødsler.

    MEN, det er en ret hård pille at sluge, og har indstillet mig på kejsersnit, efter tre dages tudeture… Det var jo ikke sådan her det skulle være. Æv – hvor er det bare træls.

    Men nu må vi se onsdag, hvordan det hele ser ud, og skal have en samtale med en læge. Tror vi får en tid til planlagt kejsersnit, og hvis fødslen så skulle gå igang af sig selv inden, så ser vi hvad der sker…

    Jeg holder humøret oppe med at gå og vaske det sidste børnetøj og lægge på plads i børneværelset og tænker bare på hvor meget jeg glæder mig til at have den lille i vores arme..

    Triste hilsener fra mig

     

     

     

     

     

     

     

    #2666167
    mizzjammizzjam
    Medlem

    Hej,

    jeg var selv næsten i din situation, men da de scannede mig kunne de se at baby heldigvis havde hovedet ned ad alligevel.

    Jeg blev scannet af en meget dygtig overlæge, som fortalte at man faktisk IKKE mere tilråder sædefødsler.

    Jeg vil selv anbefale dig at vælge et kejsersnit. Jeg har født meget store børn før (op til 4960 gram) og det er meget hårdt at komme sig bag efter. Jeg kan forestille mig at det er noget lignende med en sædefødsel.

    Nu ved jeg ikke hvad de har skønnet din baby til, men hvis der er det mindste tvivl om hvor stor den er og at den måske ligger på grænsen til at være for stor, så tænk dig godt om.

    Der er sikkert andre, der kan fortælle solskinshistorier om sædefødsler. Og selvfølgelig kan det gå godt. Men overvej riscici grundigt også.

    Bare et lille input her fra.

    Mirjam.

    #2666158
    CountrymumCountrymum
    Medlem

    Hej  Hopla

    Ja, det kan jeg godt forstår giver anledning til mange tanker og overvejelser. Det er jeres første barn ikke?

    Man kan godt føle lidt at man bliver “snydt” for fødselsoplevelsen, når man ikke føder naturligt, men jeg kender jo heldigvis mange som har haft en dejligt oplevelse med planlagt kejsersnit. Jeg tror også jeg ville vælge KS, men det er svært at sige, og I skal jo beslutte hvad er mest rigtigt for Jer.

    Jeg kan se at du først har termin 28.08. Vil de ikke forsøge at vende mere? Det er måske fordi baby har måsen neden i bækkenet?

    Jeg håber su kommer over ens med at den helt lige ud af landevejen fødsel måske ikke bliver som du havde forestillet dig, og at du kan tage med ind i en anden og anderledes fødsel. Det er jo netop resultatet der tæller, nemlig at sidde med sin baby i armene.

    Knus herfra

    Gitte

    #2666165
    mybabylovemybabylove
    Medlem

    Ja, det vigtigste er, at du mærker efter hvad, du tror er bedst for dig selv.

    Synes faktisk, at din løsning med en tid til et planlagt KS er rigtig god, og så tage det som det kommer, hvis fødslen går igang inden. En god fødselsoplevelse er det vigtigste uanset om den er vaginal eller ved KS.

    Kærlige tanker Anita 38+0

    #2666161
    marabou4marabou4
    Medlem

    Jeg synes det lyder som om, du er i gode hænder, så hvis du er så ked af et kejsersnit, synes jeg da, at du skal give fødslen en chance. Hvis det bare ikke går, vil de jo lynhurtigt kunne lave et kejsersnit.

    Jeg er ikke i tvivl om, at jeg selv ville vælge et kejsersnit, men jeg har også prøvet det før, og er ikke bange for det. Jeg har fået et sundt og raskt barn ud af det, og gør det gerne igen 🙂

    På den anden side kan jeg også godt lide dit valg med at lade tilfældet råde, hvis man kan sige det sådan. Altså få en tid til kejsersnit, men også være indstillet på, at fødslen jo kan gå igang af sig selv.

    Jeg håber samtalen på onsdag kan hjælpe dig til afklaring 🙂

    Anne

    #2666168
    kiskis
    Medlem

    Uh det giver nogle spekulationer, når tingene ikke arter sig som man forventer, jeg synes du lyder meget afklaret med at tage tingene som de kommer. Jeg er sikker på at jeg ikke ville tøve med at vælge et kejsersnit, men det er også fordi, jeg har prøvet at de har fejlvurderet vægten på mit første barn, de skød ham til 3000g, men han var 4160g så en stor dreng at få ud. Selvom de bruger ul kan de godt skønne forkert. Det var bare lige min mening, det er jo helt op til dig at tage beslutningen. Held og lykke med det uanset fødselsmåde. kis 39+0

    #2666169
    LajsensmorLajsensmor
    Medlem

    Hej,

    Øv hvor er det træls for dig.Jeg kan godt forstå at det fylder rigtigt meget i tankerne og at du er ærgelig over ikke at kunne få en helt normal fødsel. Når det er sagt, tror jeg bare at det er en af de ting man må acceptere – at der ikke er nogle ens facitter, når det kommer til fødsler 🙂

    Jeg har tidligere skrevet min holdning omkring sædefødsler 🙂 Jeg stod selv med overvejelserne i min sidste graviditet, da Nikolaj vendte sig meget sent og da min mor har født mig som sædefødsel, har det været en naturlig mulighed for mig 🙂 Jeg er ikke sikker på, om jeg havde turdet springe ud i det soom 1. gangsfødende, fordi man naturligvis ikke aner, hvad en fødsel indebærer. Men havde det været i denne graviditet, er jeg næsten sikker på, at jeg havde valgt at prøve sædefødslen, hvis jeg blev bakket op i det fra fødegangens side! Men foskellen er også, at jeg denne gang kender min krop, og ved lidt om, hvordan jeg føder 🙂 Jeg har læst en del sædefødselsberetninger, bla. på http://www.minmave.dk og der er mange gode historier i blandt. Men det der ville være vigtigst for mig er, at at jeg kan se, at der ved en sædefødsel er et stort akutberedskab klar, så hvis der skulle opstå komplikationer, er de klar med et kejsersnit med det samme 🙂 Så jeg ser det lidt som “et gratis forsøg” 🙂

    Men som alle de andre skriver, er det det hele drejer sig om i sidste ende, at du får din lille guldklump i armene, så om det bliver sædefødsel eller planlagt kejsersnit, vil din fødselsoplevelse blive helt unik 🙂

    Lad os høre, hvordan samtalen går, hvis du har overskudet 🙂

    Kh Signe 36+2

    #2666172

    Hej Hopla

    Jeg forstår dig så godt! Står sandsynligvis selv i en lignende situation. Jeg har termin den 4/9, men oprindeligt var det den 31/8, så føler lidt, at jeg hører til i begge grupper 🙂

    Ved mit forrige besøg hos JM, blev det konstateret, at lillepigen (som i øvrigt blev skønnet til at være pænt stor), ligger på skrå, dog med hovedet nedad. Ifølge JM er hun et meget mobilt barn (jo tak, det kan mærkes!), der stadig slår kolbøtter, og af og til ligger helt på tværs.

    Meldingen var så, at hvis hun ikke har lagt sig fast med hovedet nedad ved næste besøg her på onsdag, skal jeg til scanning, med henblik på at få hende vendt rigtigt. Hvis det ikke lykkes er det så et KS, der skal få hende ud i dagens lys. Og det har jeg bare haft det rigtig øv med! Havde virkelig set frem til den enestående, ekstreme oplevelse, en naturlig fødsel er. Lige nu er muligheden der selvfølgelig stadig, hvilket er rart, men også giver anledning til en masse usikkerhed i mit hovede om, hvordan det hele mon kommer til at foregå.

    Det blev en længere smøre, men ville bare lige dele mine tanker, og sige, at det bliver det mest fantastiske nogensinde at få vores bebser ud på den bedst mulige måde for dem og os, selvom det måske ikke bliver som vi havde forestillet os det.

    /Karina (36+6)

     

     

    #2666225
    Hopla83Hopla83
    Medlem

    Tak for jeres svar og input! Det er rigtig dejligt at høre andres meninger, og at nogle af I andre rent faktisk har/muligvis er i samme situation.

    Jo det er første barn, og netop derfor er jeg heller ikke vildt tryg ved det. Havde det bare været nr. 2, så ville jeg heller ikke være ked af kejsersnit tror jeg. Jeg har også hørt at man ikke altid kan regne med de vægtsscaninger. Men som sagt vil en sædefødsel virkelig også kræve at alt går som det skal uden slinger i valsen, og der skal ikke meget til før de griber ind med kejsersnit. Det gode ved det er så, at man automatisk får epiduralblokade, som også anvendes ved kejsersnittet, så man ryger i det mindste ikke i fuld narkose.

    Jeg skal nok lade høre fra mig efter onsdag, og Karina, jeg vil da også meget gerne høre hvordan det går for dig.

     

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.