ang. denne graviditet:)

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe August 2010 ang. denne graviditet:)

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 17 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #581392
    sonne38sonne38
    Medlem

    Godmorgen alle:)

    Ja,jeg er vågnet MEGET tidligt idag,men sikke en skøn gudesøvn jeg har haft i nat,kun afbrudt af de sædvanlige 3 tisse ture:) så idag ingen klager fra mig;)

    Nu til mit lille morgen indlæg,altid godt at have lidt morgenlæsning at stå op til:)

    Ang,denne graviditet: chr. og jeg har kendt hinanden i 4 år og talte om at skulle have et barn sammen efter ca. 2 år. Han har jo ingen børn (den stakkel 😉 ) men det var et ønske fra os begge… vi besluttede os for at tiden var moden til at smide P-pillerne sidste sommer i Juli måned da turen gik til Kreta.

    Da jeg forsøgte at blive gravid med Frederik,ventede jeg hvad jeg synes var ulidelige 13 mdr. så var noget spændt på hvor længe det ville tage denne gang (var jo også lige blevet 9 år ældre i mellemtiden)

    Hver måned når mens kom ,blev jeg så skuffet,sådan er det jo når man ønsker sig noget så højt!! men så i november var der endelig en “rotte der var gået i fælden” jubii,sikke en lykke at se de to lækre røde streger:)

    Det vil sige at vi prøvede ca. 5,5 mdr.

    Testen tog jeg da jeg var kommet hjem fra job,og de to timer jeg skulle vente på at Chr. kom hjem fra job var LANGE, var simpelthen så spændt på at se hans ansigt når jeg fortalte at han for første gang skulle være far;)

    Da han så endelig kom hjem stod jeg og hængte rene badeforhæng op,og min første kommentar til ham var : hva så FARMAND har du haft en god dag på jobbet? Han blev så paf over at jeg sagde Farmand,at staklen bakkede bagud,og knaldede bag hovedet ind i knagerne i gangen;) hi hi,meget sjovt syn for mig!!

    Men var ovenud lykkelig,resten af dagen  småfnisede vi som to teenagere,og var bare så glade og overstadige:)

    ungerne og forældrene fik nyheden i uge 8,da min mave var lidt bloppet ud allerede på det tidspunkt,og Frederik havde kommet med en kommentar til mig i en nøgen morgenstund: Mor, jeg synes altså at du er begyndt at blive noget TYK på maven!!!!

    Tak min skat:) Ja, herhjemme bliver der aldrig lagt fingre imellem…

    Ja,og nu er man snart ved vejs ende,så på den måde tænker jeg at tiden alligevel er fløjet afsted…

    Hvad med jer andre?

    Var jeres bebser planlagt?

    Hvor lang tid måtte i vente på positiv test?

    Fik i hjælp?

    Osv. ?

    Kh Anett 37+2

    #2663280
    CountrymumCountrymum
    Medlem

    Jamen, sikke en dejlig beretning Anett, det er så skønt at høre om de små som er så ventede og elskede fra man ser de to små streger på testen. Har dine første tre børn sammen Far – om jeg må spørge? Hvor fedt at din Christian også oplever at få et barn, det er jo kæmpe stort!

    Her er nummer tre et meget velovervejet barn, det tror jeg faktisk det er for mange! Vi har virkelig talt meget om, vi nu var dem vi skulle være i vores familie eller om vi skulle have et barn mere……..

    Planen var at få min spiral ud så vi ikke fik endnu et sommerferie barn, men dog alligevel gerne et sensommerbarn. Så den kom ud sidst i oktober. det gav lidt kuk i cyklus, men jeg følte tydeligt hvad der kunne være ægløsning, og da vi var på weekendtur med min mands partnere fra firmaet i Sverige midt i december, kunne jeg tage en super positiv test, DEJLIGT! De lurede vist lidt, vi skulle jo overnatte allesammen, vinen var god og jeg drak intet, så mon ikke de havde regnet den ud?

    Jeg ville have haft termin 04.08. hvis vi regner efter sidste mens første dag, men jeg vidste godt at det nok nærmere var midt i august. Så jeg var til scanning, nakkefolds-, den 22.01. velvidende at baby nok var for lille til nakkefold. Han var så 10 uger på det tidspunkt, og vi fortlate vores børn og forældre det. Havde nok troet vi skulle holde det i familien til efter nakkeforldsscanningen, men det var så sødt for begge børn, især vores 6 årige datter fortalte det jo til hele verden.

    Så nu er vi klar, selvom begge børn igår mente det var så synd for dem, for nu skal mor jo hele tiden holde lillebror, men mon ikke de tør op når han er her og jeg jo godt kan være noget for dem også, måske har jeg troet jeg skulle forberede dem så meget på amning osv at det lyder helt vildt for dem?

    Vi er meget heldige at “have en god kemi” som en jordemoder udtrykte det. Vi har lavet alle tre i hhv. 2. forsøg og de to sidste i 1. forsøg, så jeg skal helt sikkert have en spiral ret hurtigt efter jeg har født.

    Kh Gitte 35+2

     

     

    #2663281
    Anonym
    Gæst

    Hold da op Gitte:) i er da super frugtbarer hjemme hos jer;) Det er skønt for jer at i ikke skulle vente så længe…. for det er da bare dræbende:(

    Nu til det mere private…

    Frederiks far hedder Claus og vi var gift og sammen i 6 år,en virkelig dejlig mand er han,og vi var faktisk meget lykkelige sammen…. men” ingen ved hvordan dagen ender  før solen går ned”

    Claus er officer i Søværnet og vores tid sammen var præget af at han var meget i Grønland hvor han sejlede. han var væk i 2-3 mdr. af gangen og hjemme 1-2 mdr. af gangen….

    Det betød at jeg var meget alene med ungerne selv fra Frederik var helt spæd,havde jo også mine tøser,samt at Claus søn simon også boede hos os,og hans datter Line hentede jeg hver weekend også… så jeg havde rigeligt at se til med fuldtids job ved siden af også.

    Da jeg er en meget selvstændig kvinde fik jeg hurtigt mit eget liv med ungerne,og langsomt døde min kærlighed så desværre også:(

    Det endte ud med en hård beslutning fra min side,nok det hårdeste jeg har prøvet nogensinde… Øv,det er aldrig sjovt at rive lykken væk under et andet menneske:(

    alle græd,børn og voksne… Vi var sådan et par som alle mennesker var sikre på ville holde sammen for evigt,men sådan skulle det ikke gå:( jeg er bare en tøs hvor hjertet styrer mere end hjernen… det er det jeg tror på er det rigtige;)

    Claus og jeg har et super dejligt forhold stadig idag,vi vil altid elske hinanden,og vores søn forguder vi.. i skrivende stund er han igen på Grønland,men hans ture er ikke så lange længere..

    Der er en lille sjov historie knyttet til Frederiks fødselsdag: Claus børn: Simon og Line har fødselsdag 13 okt .og 13 dec. og Claus sagde fra den dag at testen blev positiv at den lille ny ville blive født 13.nov… men jeg var altså sat til d. 6 dec,så måtte forklare ham at det kunne han godt droppe…Men Frederik kom til verden d. 13. nov,3 uger før tid som Far havde sagt… pussigt;))

    tøserne ser ikke deres far overhovedet.. og har det helt fint med det;)

    Nå,men det endte vist ud med en længere smøre fra min side,der er faktisk lidt terapi i at skrive det:)

    Bare rolig Gitte,dine unger bliver ellevilde over deres nye lillebror… men man gør sig da en masse tanker om hvordan det bliver for de andre,om der er tid til dem osv. det kan jeg sagtens sætte mig ind i… de er jo alle dyrebarer for en,og man hader når man ikke føler at man har tid til den enkelte:(

     Du har jo noget mere at se til end mig..

    Du må vist hellere få dem til at lægge spiralen op på fødegangen mens du alligevel har stængerne oppe,så hurtigt som du bliver gravid.. hi hi..

    kh Anett 37+2

    #2663283
    mybabylovemybabylove
    Medlem

    Ihh det er jo nogle rigtige ønskebabyer i to venter jer Anett og Gitte.

    Her er forhistorien desværre slet ikke så lyserød. Jeg blev gravid 9 mdr. efter mit trejde barn, graviditeten var ikke planlagt, men vi var begge enige om, at der var plads til en mere hos os. Desværre viste NF-scanningen en risiko på 1:2, og på scanningen kunne lægerne se rigtig meget vand i de yderste lag på babys krop, hvilket ofte tyder på hjertefejl eller anden sygdom. Jeg fik en moderkagebiopsi og den viste, at jeg ventede en baby med downs syndrom, og vi besluttede at ende graviditeten – det var bare så hård, da den lille spire jo allerede var blevet et ønskebarn. Det tog hårdt på både min mand og jeg selv, og vi besluttede, at vi ikke skulle have flere børn. Jeg fik en p-ring, men i starten af året fandt vi ud af, at jeg var blevet gravid trods præventionen – min mand ville helst, at jeg endte graviditeten, men efter lange overvejelser måtte jeg meddele ham, at det kunne jeg bare slet ikke. NF-scanningen kom desværre også denne gang en dårlig risiko på 1/72, men heldigvis viste biopsien en sund og rask dreng – som vi begge glæder os meget til at byde velkommen.

    Heldigvis endte det med at blive et ønskebarn, som jeg lige nu bærer i maven – men uh ha hvor har det været hård i starten med masser af tanker og tårer.

    Kh Anita 34+0

    #2663287
    marabou4marabou4
    Medlem

    Neeeeej, det kan I da ikke byde følsomme gravide kvinder!! -jo, det er virkelig dejlig læsning.. alle de ønskebabyer, men jeg sidder her og både griner og græder (lidt). Anita sikke da en rutchetur I der har været på!

    Her er vi også hyper-fertile.

    Vi besluttede os for, at når vi gik ind i 2006, så skulle vi droppe præventionen, men vi havde stadig næsten en hel pakke kondomer tilbage, så vi lavede den aftale, at når pakken var tom, så var pakken tom. Min mand var meget usikker på det med at få børn, han mente faktisk ikke, at det var noget for ham, men jeg kunne ikke blive i forholdet, hvis det var med udsigt til ingen børn. Vi brugte kondomerne, og Jeppe kom midt i oktober 2006, og min mand ELSKER bare den dreng, og han er verdens bedste far 🙂

    MEN min mand er enebarn, og kan ikke forstå det med, at søskende er betydningsfulde, så han havde det fint med tanken om, at Jeppe skulle være enebarn. Det havde jeg også… i 2½ år. Men så begyndte det at rykke lidt i mig.

    Da vi snakkede om at få Jeppe, havde min mand 2 krav: et barn måtte ikke bremse ham i, at lave musik og i at komme til Roskilde festival. De krav kunne jeg sagtens leve med.Men det betød så, at babyplanlægningen skulle styres uden om juni/juli måned. Jeg fik fjernet min hormonspiral i slutningen af september 2009 og vi brugte så kondomer indtil 1. november for at min krop kunne få fred til at rette sig. Men eftersom jeg bløder, når jeg er gravid, så nåede jeg lige at mærke skuffelsen, da min menstruation kom. 11 december, dagen før en julefrokost, testede jeg positivt.

    Det lyder helt vildt planlagt, men det føltes ikke sådan, jeg tror bare vi har været heldige 🙂

    Denne er min 4. graviditet, men min 2. ønskede. De 2 andre har “løste sig selv” ved en spontan abort og en missed abortion.

    Anne

     

     

     

     

     

    #2663312
    Fidus2010Fidus2010
    Medlem

    Uha det meste her er dejligt læsning, jeg forstår godt Anita at det har været svært for dig/jer. Men dejligt at der nu venter noget godt.

    Hos os er det også ret planlagt med vores første barn. Dennis og jeg har kendt hinanden i 4½ år og boet sammen i 4 år, da jeg mødte ham læste jeg til pædagog og havde 2½ år tilbage på uddannelsen. Vi havde længe snakket om at vi også skulle have børn. Jeg har hele tiden vidst at han vil blive en fanstastisk far så nu skulle jeg bare føle mig klar og faktisk også sikret rent jobmæssigt. – Jeg ved godt man ikke skal tænke sådan men det er svært at lade være i disse tider. Efter seminariet fik jeg job som barselsvikar i en vuggestue hvor jeg var et år, i den tid søgte jeg mange jobs og jeg var til rigtigt mange samtaler, men fik hver gang at vide der var lige en som var lidt mere kvalifiseret end mig og jeg manglede erfaring. Nedtur – Så da alt så mest umuligt ud og jeg troede jeg fra 1. aug. 2009 skulle til at gå arbejdsløs – blev jeg ringet op at de gerne ville ansætte mig i en naturbørnehave fuld tid – det var helt fantastisk 14 dage før vores bryllup (11. 7-09) Var min fremtid pludselig mere sikret.

    Vi blev dog enige om lige at vente et par måneder med at smide p-pillerne så det gjode jeg omkring 1 okt. – i slutningen af november fik jeg det lidt underligt og tænkte måske var jeg gravid for jeg var gået lidt over tiden, men det var jo ikke helt til at vide hvor stabil min menst. ville være efter mange år på p-piller, jeg tog selv 2 graviditets test da jeg var gået 3 og 6 dage over tiden men de var begge negative, men efter et par dage tænkte jeg det kunne da ikke passe så kørte over til lægen med en tisse prøve og mellem kl 11 og 12 skulle jeg ringe til sekretæren og få besked så ja den 1. december fik jeg en for tidlig julegave at jeg var gravid – Jeg kunne slet ikke vente med at fortælle det så ringede strak til min mand.

    Vi fortalte vores forældre og søskende det 1. juledag – det var meget overvejet fordi der var jeg jo kun i uge 8 og meget kunne gå alt men vi kunne ikke vente. Alle blev super glade og det fremkaldte tårer ved næsten alle ved bordet Så det var helt fantastisk.

    Nå det blev også en længere historie fra mig, men så fik I da det hele med 🙂

    Kh Anne-Mette 36+3

    #2663317
    Anonym
    Gæst

    skøn læsning fra dig også anne-mette;) kan godt forstå at du var usikker på fremtiden,man vil jo helst have styr på den slags ting…;)

    det er så spændende at vente den første,alle de tanker man gør sig om fremtiden med den lille ny,i bliver ellevilde;)

    kh anett 37+2

    #2663313
    Anonym
    Gæst

    hej alle:) det er rart at læse lige jeres historier,skøn læsning;)

    puha,anita…. sikke en rigtig møg omgang i har været igennem:( det må virkelig have været ben hårdt for jer.. det er jo en skræk som sidder i os alle…

    vi fik selv en risiko vurdering på 1-14 på “tvebak” i maven og jeg gik totalt ned med flaget mens vi ventede biopsi resultatet:( tudede helt vildt og synes bare at det hele var noget lort rent ud sagt… han er jo så heldigvis den friske fyr,jeg skreg af glæde da jeg læste brevet;) og jeg kan skrige forholdvist højt;))  så kan sætte mig ind i hvor hård en tid det må have været for jer….

    hvor er det lykkeligt for jer at i nu venter en frisk og rask lille fyr… er glad på jeres vegne,det fortjener i:)

    Anne …din mands dråber fejler da heller ikke spor;) jeg kan godt forstå at du havde lyst til endnu en baby… det sniger sig ligesom ind på en som tiden går:) jeg elsker læsningen om at din kæreste endte ud med at blive verdens bedste far… nå,men kan forstå at den julefrokost så ikke endte med en brannert;)

    jeg pusler selv med tanker om hvordan chr. bliver som far,uuuuu er bare så spændt på det.. glæder mig usigeligt til at se hans ansigt når han ser “tvebakken” for første gang;) håber at han bliver som din:) det føler jeg mig da heldigvis overbevist om;)

    tænk nu hvis ungen i virkeligheden er sådan en lille tør tvebak.. hi hi

    så er det sku en ommer….

    tak for jeres svar…

    kh anett 37+2

    #2663387
    wexoebabywexoebaby
    Medlem

    For ligesom Anett, syntes jeg det er super læsning det her, så her er vores historie om graviditeterne… men advaret, den bliver lang!

    Henrik og jeg har været sammen i snart 13 år (vildt at det er så længe), så vi var meget unge da vi fandt sammen.

    Jeg var dog fast besluttet – ingen børn før efter endt uddannelse.

    Jeg blev færdig som sygeplejerske i nov 03. Herefter fik jeg job på Neonaltal på Riget. Super skønt og jeg vidste at jeg i hvert fald ville være der mindst 1 år inden vi skulle igang med projekt baby.

    Efterår 04 smider jeg p-pillerne og 1 mdr efter havde jeg en underlig fornemmelse… Jeg var ikke gået over tid og jeg vidste også at eftersom min cyklus havde været styret at p-piller i en del år, så var det ikke sikkert at den ville komme regelmæssigt fra start.

    Havde som sagt bare den der underlige fornemmelse et par dage inden jeg kunne forvente mens, derfor købte jeg en graviditetstest – just in case…

    Så 2 dage før jeg måske kunne have forventet min første mens uden p-piller tog jeg en graviditetstest. Vi var der begge og kiggede længe på den lille pind…. der var en streg… og efter lidt tid endnu en streg omend noget utydeligt.

    Vi var helt rundt på gulvet, kunne det passe…? Kunne jeg være gravid SÅ hurtigt. Vi gik en tur og kom hjem et par timer senere – på turen snakkede vi om projekt baby, der lige pludseligt var blevet noget helt andet med den der tvivlsomme positive test.

    Da vi kom hjem kiggede vi igen på testen og selv om man ikke må tro på den når den har ligget længe, så var vi ikke i tvivl. Der var altså 2 streger.

    Uha, vi var helt kullerede og mærkeligt til mode den aften.

    Næste morgen (en fredag) ringede jeg til lægen og fortalte om den svage test og han tilbød mig en tid med det samme – faktisk spurgte han “er du lige stået op?, ja svarede jeg – har du været på wc endnu ? Nej svarede jeg. Fint lød svaret, så kom her om 15 min med en urinprøve. For det her skal vi da lige have afklaret inden weekenden!

    Det gjorde jeg så… og den var bragende positiv!

    Henrik var så glad at han slet ikke kunne vente med at ringe til sine forældre. Og mine skulle komme på besøg samme aften fra Jylland, så de fik også nyheden den dag.

    Isabella kom som resultatet af denne graviditet 1. juni 2005.

    Da min barsel med hende lakkede mod enden begyndet Henrik at snakke om en lillebror/søster. Jeg syntes det var tidligt, men Henrik er vokset op med en bror hvor aldersforskellen er 1 år og 14 dage og han syntes tætte børn er en fantastisk ting. Ok tænkte jeg, hvis nr 2 var bare halvt så dejlig som Isabella, så bare kom an.

    Igen lykkedes det i første forsøg, fra vi smed kondomerne havde jeg 1 mens, så en positiv test. Isabella ville blive storesøster når hun var 19 mdr gammel. Familien reagerede lidt forskelligt, mine syntes det var synd for Isabella at det var så tidligt, men vi var glade, så det blev de også.

    Glæden holdt dog ikke, for vi mistede barnet i 17. graviditetsuge juli 2006 – en anden historie som jeg ikke skriver nu.

    Efter dette var jeg knust, fik en depression og var sygemeldt i lang tid. Vi prøvede at blive gravide igen, men det gik slet ikke. Min krop ville bare ikke og jeg var sikker på at vi aldrig fik flere børn, at min krop var gået i stykker. Det var super hårdt.

    Efter lang tid og en del psykologsamtaler, sagde jeg mit job op. Kunne ikke holde arbejdet ud på Neonatal – de syge nyfødte. Kunne godt håndtere børnene, men ikke deres kriseramte forældre, for jeg var jo selv i krise. Bedste beslutning ever og vi fejrede den med en ferie 14 dage til Gran Canaria sammen med et vennepar.

    Jeg var så lettet og glædede mig til at søge nyt job og få forandring i mit liv. Og for 1. gang meget længe handlede vores liv om noget andet end tabet af babyen og forsøgene på at blive gravid igen.

    3 dage før hjemrejse fra Gran Canaria havde jeg det underligt – troede det var varmen eller influenza… indtil vores ven siger til mig for sjov – at jeg da nok var gravid… Tanken havde slet ikke strejfet mig, men Henrik insisterede på at jeg tog en test og det gjorde jeg så – DEN VAR POSITIV!!!

    Efter 8 for os meget lange mdr, var det lykkedes og ALexander kom til verden 25. nov 2007. Set i bakspejlet var det i øvrigt rigtig sundt for Isabella at hun lige blev 1 år ældre inden hun blev storesøster. Der er 2½ år imellem dem og det var for os bare den rigtige aldersforskel.

    Beslutningen om nr 3, var også noget særligt. Egentligt syntes jeg at 2 var fint og jeg syntes vi har været så heldige specielt efter vi mistede at vi bare skulle tage til takke med de 2 vi havde fået. Men Henrik ønskede sig brændende en 3’er.

    September 09 blev vi så gift og min gave til ham var et ok til at forsøge. Så smed p-pillerne i slutningen af september og tænkte at der nok gil laaaang til, for vi ventede jo 8 mdr på Alexander – men vupti – nov 09 stor vi igen med en positiv test – vi er altså ret fertile trods alt!

    Og nu venter vi såi spænding på at se hvad dag Joanna ankommer!

    Kristina 37+1

    #2663391
    Anonym
    Gæst

    hej Kristina:)

    Sikke en dejlig beretning:) sørgelig, men heldigvis også lykkelig 🙂

    Tager hatten af for at du har arbejdet på Neonatal,det må være noget af en udfordring for psyken… er ikke sikker på at jeg kunne det samme…

    Myten om at det tager laaang tid at få en positiv test når man er 30+ i år har i vist alle manet til jorden her inde… sikke en masse fertile kvinder i er;)

    Jeg er vist den eneste som er lidt sløv i betrækket i den retning;)

    Tak for din historie,dejlig morgen læsning…

    kh anett 37+3

    #2663407
    Hopla83Hopla83
    Medlem

    Kære Anett

    Sikken en sød historie 🙂

    Vi blev gift sidste sommer, efter at have været kærester i 10 år. Da vi var på bryllupsrejse, blev vi enige om, at det var tiden til at lægge p-pillerne. Vi havde både uddannelse, arbejde og hus på plads, så alle rammerne var til det.

    Det tog 5 mdr. at blive gravid. Jeg havde jo bare regnet med at sådan noget tog et par mdr., men 5 mdr. er jo heller ikke meget i forhold til de fleste andre. Men som du selv beskriver, så er det bare en lang ventetid, når man prøver på det, uanset hvad.

    En aften sad jeg og læse om symptomer på graviditet på nettet, der var jeg ca. 6 uger henne, og var vågnet op om morgenen med meget ømme og hæevde bryster (og om aftenen havde min mand også sagt at han mente mine bryster var hævede). Og der kunne jeg bare læse mig frem til, at alle de små men synlige symptomer jeg havde haft de sidste par uger,  virkelig tydede på at jeg var gravid. Der var vidst ingen tvivl! Faktisk tog jeg på intet tidspunkt en test, for jeg var bare 100 fra på det tidspunkt. Min mens havde ikke rigtigt været regelmæssig på de 5 mdr., meeen så lang tid havde den nu heller ikke udeblevet tidligere. Jeg var mega træt og drænet for energi, og havde kvalme om morgenen.

    Vi holdt det hemmeligt for familie og venner i lidt over 2 mdr., og de var da også begyndt at blive mistænksomme, når jeg ikke længere ville have et glas vin, som jeg jo ellers plejer. De blev vældig overraskede, da vi fortalte det, selvom de jo nok godt var kalr over, at det var ved at være den tid.

    Det var min lille historie til samlingen af alle jeres fine historier – synes det var et rigtig fint emne at tage op 🙂

    Kh Mette (34+0)

     

     

     

     

     

    #2663416
    morigen4morigen4
    Medlem

    sjovt at læse om jeres historier, her er min.

    Har 2 drenge fra 1. ægteskab, blev skilt da jeg lige havde født nr 2 da jeg fandt ud af mandens utroskab. Mødte et år senere min nuværende mand og et års tid senere beslutter vi at forsøge at få et fælles barn. Men det skulle vise sig at være en større udfordring end som så. Jeg fik konstateret pco og prøverne viste jeg ikke længere havde ægløsning. Samtidig fik manden konstateret stærkt nedsat sædkvalitet så eneste udvej var kunstig befrugtning. Det lykkedes heldigvis i 1. forsøg og vi fik en dejlig datter i august 2007.

    I november 2009 lå hele familien brak med svine-influenza, men min kvalme ville ikke fortage sig. Det var der så en grund til. Jeg var i dybt chock. Vi kunne jo ikke få børn naturligt, så tanken havde slet ikke strejfet mig. Jeg kastede op i døgndrift og kunne slet ikke overskue tanken om 4 børn… men kunne heller ikke fravælge det. Manden var ovenud lykkelig, men jeg skulle lige bruge nogle uger på at fordøje nyheden. Ungerne var også rigtig glade, heldigvis

     

    #2663438
    Anonym
    Gæst

    tak for endnu 2 skønne historier;) en fornøjelse:)

    tænk at i alligevel blev gravide den naturlige vej;) der er mere mellem himmel og jord:)

    kh anett 37+3

    #2663439
    anakmananakman
    Medlem

    Sikke en masse dejlige historier og ønskebørn på vej 🙂

    Vi har to dejlige piger: Marie fra nov 2002 var planlagt, det tog lidt over ½ år. Julie fra sept 2006 var også planlagt, men det tog lidt længere tid, da jeg havde en sa i okt 2005, men jeg blev så gravid med Julie umiddelbart derefter. Nu venter vi så på lillebror, han er ikke planlagt og vi havde flere tårevædede snakke før vi endte med at ‘snuppe en 3’er’. Han er nu vores uplanlagte ønskebarn. Faren synes han er ved at være for gammel til flere børn, men han var glad og stolt til scanningen, da vi fik at vide, at vi venter en lillebror.

    Pigerne, særlig den store, glæder sig til lillebror. Faren tænker vist mest på alt det praktiske – ønsker sig fx ny større bil(!) og jeg er nu snart lidt utålmodig og vil gerne snart møde lillebror.

    Ana 37+0

    #2663440
    Anonym
    Gæst

    Hej Ana:)

    tak for din historie:) Det er da bestemt også en stor beslutning med nr. 3 eller 4 for den sag skyld… nr. 3 fylder noget mere rent praktisk,og mænd har en tendens til at være noget mere praktiske end os mødre (lige i den retning) hi hi..

    Skønt at i alligevel valgte at få bette manden,han bliver da ikke til at skyde igennem din mand,når han ser sin søn for første gang;)

    og Ana,velkommen til de utålmodiges klub;))

    kh anett 37+3

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 17 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.