Fuldstændig og helt igennem umulig 3-årig……

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe Juli 2004 Fuldstændig og helt igennem umulig 3-årig……

Viser 13 indlæg - 1 til 13 (af 13 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #2660977
    tanteettetanteette
    Medlem

    Hmmm,- det lyder hårdt!

    Har ikke de vise sten her, men fra mig selv hjælper det, når jeg trækker vejret dybt ned i maven!! og så tale pænt og stille og roligt til Liam. Tale til ham på en rolig måde, sørger for at han kigger på mig, når jeg siger noget til ham, så jeg ikke bare står og råber ud idet blå…( ja det sker altså nogen gange…)

    Veeed godt det er nemmere sagt end gjort,- og jeg husker det jo heller ikke altid, men en gang i mellem stopper jeg op og tænker over, hvorfor han kegler sådan rundt.

    Mht aftenputningen er jeg….lost. Det kører rimeligt her i huset! 😉

    KH Henriette

    #579573
    MettkkMettkk
    Medlem

    Hejsa…..

    Vi knokler godt nok med William på 3 år og 3 månder herhjemme for tiden. Eller det vil sige, det har vi gjort i snart 4 måneder tror jeg.

    Han er så strid, råber, skriger, smider sig på gulvet, rækker tunge, gør det stik modsatte af hvad vi beder ham om, vil ikke spise, ikke tisse (kun i bukserne) osv. osv. Og det værste af det hele, vil ikke længere selv falde i søvn, men skal have en voksen ved siden af sengen ind til han sover HELT. Og alligevel står han op 3 timer senere og ligger så på en madras ved siden af min seng.

    Det er vildt anstrengende og det der tager hårdest på os, er nok nattesøvnen. Den bliver afbrudt hver evig eneste nat, enten fordi han kommer vraltende kl. 1.00 eller også fordi han ligger og banker rundt på madrassen ved siden af sengen. Jeg er SÅ træt.

    Når vi så ikke får vores nattesøvn, bliver vi írriteret og snerrer af ham og hinanden og ind imellem kammer det hele over. I aftes fortsatte han sin jeg-vil-ikke- høre-noget-som-helst-af-det-i-siger og det endte med han blev smidt i seng uden en voksen. Men det tog så bare lidt over en time, med højt skrigen og sparken i væggen, samt 120 gange ind i stuen. Og til sidst sad M ved siden af sengen, men uden at læse eller synge, og til sidst faldt han altså i søvn. Kl. 23.00 kom han så op til os – og ingen af os har sovet specielt godt hele natten. Kæft det er hårdt.

    Jeg kan klare det når det er en fase, der tager 14 dage eller 4 uger. Men ikke 4 måneder, jeg er snart kørt helt ned. Vi har aldrig haft den slags problemer før, selv Robert med adhd har altid lagt sig til at sove, uden ballade – og han har da heller aldrig opført sig sådan som hans lillebror gør. Jeg ved virkelig ikke hvor det kommer fra, for vi giver os ikke. Et nej er et nej, og det har storebror altid accepteret, men William har faktisk aldrig rigtig taget det til sig. Han har altid lige skulle gøre tingene bare en gang til.

    Pyh, det var en længere smørre, men måske nogen har de vise sten, for jeg savner dem godt nok. Er glad for jeg ikke har bestilt ferie sammen med mine børn i år, for det var da vist aldrig gået godt :o) (Så må jeg bare døje med den dårlige samvittighed i stedet….)

    Mette – der er træt og har storebror hjemme i dag, da støtten har fri (Og så kan bh’en jo ikke længere passe ham)

    #2660983
    MouglimorMouglimor
    Medlem

    Hej Mettkk

    Jeg blev lige suget tilbage til tiden omkring min drengs andet og tredje år, da jeg læste dig indlæg. Han havde daglige ‘nedsmeltninger’ og var bare umulig i mange måneder…indtil han begyndte at skele, og vi fangede, at han skulle have briller. Han havde simpelthen ikke kunnet se noget (har +8 på begge øjne), og vores krav til ham var for høje, selvom de var alderssvarende – men han kunne jo ikke se velcroen på skoene eller lynlåsen i jakken. Men børn kan kompensere for meget, og derfor kan det være sindsygt svært at fange, hvad det egentlig er, de vil fortælle med deres adfærd.

    Hermed ikke sagt, at din dreng skal have briller – men jeg tænker, at du måske skal prøve at observere ham helt objektivt i et par dage. Er det bare selvstændighed? Eller kan et tjek hos øre- eller øjenlæge måske være en idé?

    Det kan selvfølgelig bare være, at han er en stædig lille en, som altså skal prøve sin egen vilje af i laaaaang tid.

    Hvad siger børnehaven – har de samme oplevelse som jer?

    Mange hilsner
    Mouglimor

     

    #2660997
    SmoothieSmoothie
    Medlem

    Jeg ved heller ikke lige, om jeg har de vise sten. Det kan jo være alt eller intet der er galt!

    Kan det være ørerne? Hvis han vågner op om natten, har han så ondt, fornemmer du? Hvis det er ørerne kan det måske forklare dels hvorfor han sover elendigt/uroligt resten af natten, dels hvorfor han måske har noget imod at komme i seng (selv om det måske er ubevidst, så kan det at komme i seng måske minde ham om smerte, hvis han får ondt i ørerne om natten?)

    Nedsmeltningerne omkring sengetid, kan det være fordi han er for træt, når han bliver puttet? Gustav reagerer i hvert fald kraftigt, hvis ikke vi får puttet ham i tide! Så sent som i går havde han en ellers efterhånden sjælden nedsmeltning, da han skulle i seng. Var bare alt for træt til noget som helst. Men ville selvfølgelig ikke i seng. Hvis vi havde været mere opmærksomme, kunne vi nok have undgået en halv times skrigeri, hvis vi ikke i lang tid insiterede på, han selv tog sit nattøj på (han var simpelthen så træt, så selv om det plejer at være et rimeligt krav, han selv tager det på, så var det nok dér den kammede over for os i aftes)

    Det der med at han vågner og kommer ind til jer om natten… Hvis ikke han vågner pga. f.eks ondt i ørerne, men simpelthen fordi han har brug for tryghed, så er der jo ikke så meget at gøre ved den side af sagen, tænker jeg? Frederik kom ind til os i en RIGTIG lang periode, fra han var omkring 2½-3 år og indtil han fyldte fem år!!! I begyndelsen var det måske en gang om ugen, men i de perioder hvor det var værst, var det faktisk 6-7 nætter om ugen. Og ingen af mine børn ligger roligt og sover, de karter rundt, og derfor gider jeg heller ikke at have dem oppe i sengen, for jeg sover selv elendigt så. Så de har også altid skullet ligge på en madras ved siden af sengen, medmindre de var syge. Frederiks ståen op om natten skyldtes hovedsageligt mareridt. Han er desværre meget plaget af mareridt, kan det være dem, William er bange for? Og derfor han ikke tør lægge sig til at sove? Og vågner og vil ind til jer?

    Når det så er sagt, så kan det jo også være, at der ikke er noget som helst galt :O)

    Børn er bare forskellige! Også søskende! Jeg er til stadighed fascineret over, så stor forskel der er på mine børn – når vi lige ser bort fra, at de har været nogle umuliusser til at sove om natten, når de har været små ;O)

    Frederik har altid været meget ‘artig’ og gjort, hvad der blev sagt. Selvfølgelig afprøver han grænser, men respekterer et nej, når han får det. Han har et meget mildt temperament.

    Gustav er vist mere som din William. I hvert fald i perioder. Han er dydigheden selv, når han er blandt fremmede. Men nøj hvor kan han pisse sine forældre af ind imellem, jeg kender simpelthen ikke andre børn med så voldsomt et temperament *S*. Han er stædig som bare pokker, og når man blander det sammen med noget trodsalder, så får man altså nemt en tikkende bombe ;O)

    Nogle ‘faser’ er altså bare længere end andre. Hvis jeg var dig ville jeg nok tage en snak med William, når han er frisk om dagen. Dvs. inden han bliver træt! Spørge ind til hvorfor han står op om natten (måske han kan forklare, at han har dumme drømme, at der er noget der gør ondt, eller andet), og spørge ind til hvorfor han ikke vil i seng om aftenen. Måske afbryder det en god leg, eller måske synes han bare I har det så hyggeligt, at han ikke vil have det skal slutte? Dernæst ville jeg nok få ham tjekket ved en ørelæge for at sikre, der i hvert fald ikke er noget med ørerne, der driller ham. og som Mouglimor også foreslå, måske også øjnene skal have et tjek?

    Hvis der ikke er noget rent fysisk, der driller ham, så KAN det jo altså også bare være han er helt sund og rask tre-årig, som måske reagerer lidt voldsomt på at være staret i børnehave? Også selv om der måske ikke er noget galt dernede, så kommer protesterne bare først, når han igen er hjemme i trygge rammer. Måske har I bare nu set hans sande temperament ;O) Og det skal han lige bruge lidt tid på at lære at styre – Gustav fylder snart fire år, og jeg synes bestemt, der går længere og længere tid mellem hans nedsmeltninger! Da vi kun havde Frederik tænkte vi da en gang imellem, hvad det dog var for nogle elendige forældre, som ikke kunne styre deres børn, så de lå på gulvet i Netto og skreg, fordi de ikke måtte få is eller slik. Så fik vi Gustav og fandt ud af, at det sørme var os, der var sådan nogle forældre *GG* – eller også havde vi bare fået et temperamentfuldt barn, som ikke altid liiiige accepterer et nej første gang, han får det ;O)

    Det er hårdt mens man står i det, og det er pokkerme hårdt ikke at få sin nattesøvn (jeg ved det, i nat fik jeg 3×1 time, det var alt!), men det ER en fase, og det BLIVER bedre – men om det bliver bedre om en uge, en måned eller om et halvt år, det er jo umuligt at spå om.

    Jeg håber, I enten finder en årsag til natteroderiet, eller at det snart løser sig selv ved, at han kommer igennem fasen.

    Knus

    Rikke

    #2661011
    BeagleBeagle
    Medlem

    Jeg har jo Sylvia som er 2½ år og er på vej ind i den fase som du beskriver. Kæft, hun trækker virkelig tænder ud men det er rent vand ved siden af hvad du oplever med din dreng.

    Som Smootie, tror jeg at han søger tryghed. Når jeg putter Sylvia, sker det at jeg lægger mig i vores seng, med Sylvia ved siden af, med en stak bøger som vi læser i og synger et par sange. Så er det sengetid og hun skal have et par tår vand. Så bliver hun puttet og sover til næste morgen. Desværre vil børnenes far ikke have at jeg sover med børnene i sengen. Så de har aldrig været/sovet i min seng.

    Sylvia har i en periode vågnet ca. kl. 23 og skreget som en sindssyg. Hun kom over til mig i 5-10 minutter og derefter puttet i sin seng igen.

    Men jeg vil også undersøge hans ører, har du tjekket om han er ved at få de bagerste mælketænder, de bryder ud omkring 3 års alderen. Sylvia har fået sine, og sikkent et hyr om natten med dem.

    Vores største problem med vores 2½ årige er at få hende op og i tøjet, der sker nedsmeltningerne, adskillige gange på ½ time (suk).

    Knus,

    Beagle. 

    #2661025
    acinchinaacinchina
    Medlem

    Hej Mette,

    Det er saa haardt naar de opfoerer sig saadan og isaer naar det bliver ved uge efter uge. Tilsidst havde jeg det saadan at jeg var naervoes for at have Oscar med i brugsen af skraek for om han fik en nedsmaeltning. For mig en totalt uholdbar situation – saadan ville jeg ikke have det med mit barn og hvad goer man saa…?

    Vi foerte et skema for at have styr paa hvilke faktore der spiller ind. svoen, sygdom, mad (sukker, kulhydrater, eller andet), ting som tricker det (tag toej paa situationen, eftermiddags tingen, putte tidspunktet mm), tidspunkter paa dagen, hvilken voksen er mest udsat (mor, far, boernehaven), hvilken tenik er brugt, hvorlaenge i timeout (for vores vedkommende) og hvad er resultatet. Paa dem maade bliver det resultatet og facts meget tydelige og det er langt nemmerer at undgaa at laegge foelelser ind i det – for hvem kan huske lige praesist hvad der skete sidste mandag og de uendelige diskutioner mellem simon og mig blev pludselig meget mere baseret paa fact. Fx saa er albert paa krigs stien overfor mig lige pt og derfor er det Simon der tager det stoerste slaeb med albert – saa jeg faar en lille pause indtil fasen er ovre.

    Hold ud – selv om det er en lang periode saa holder det op igen – det gjorde det med Oscar selv om det tog naeseten 2,5 aar foer han holdt op med at faa nedsmeltninger.

    Oscar havde en periode fra 2 til 4 aar hvor han blev saa rasende, frustreret og ked (nedsmeltninger) at han krasede sig til blods i ansigtet og rev haaret ud i store totter – havde skallede pletter store dele af perioden. Det kunne vaere over ingen ting – min sko er bla og det syntes jeg ikke de skal vaere. vi proevede at klippe hans haar saa kort at han ikke kunne faa fat i det men saa kradsede han sig til blods paa kinderne ved oejene istedet – og saa valgte vi at haaret skulle vaere langt.

    Med sundhedsplejesken, laegen og vuggestuen med paa raad proevede vi alt muligt i perioder af 4-6 uger af gangen og foerte noeje skema over hvornaar han fik dem (pussigt nok kun hjemme) og hvilken tenik vi havde brugt. Vi proevede afledning – det kunne simpelthen ikke lade sig goere (eller jeg kunne ikke finde ud af det), vi proevede at sidde der indtil han er faerdig med at rase – og bare vise at vi var der. Det gik slet ikke naermest tvaerdimod saa ville han have at vi boerstede haaret af hans haender efter han havde revet det ud. Vi proevede at holde ham fast i en saerlig laas saa han ikke kunne goere skade paa sig selv men der bed og sparkede han os saa det virkede heller ikke – heller ikke med saerlige tenikker som sundhedsplejesken viste os.

    Tilsids indfoerte vi time out (og jeg ved godt at mange er meget imod den tenik) –  jeg var selv meget imod det men havde ikke flere forslag tilbage. Ideen med time out er at Oscar skulle have tid alene (og alene er vigtigt for Oscar og faa tid til at ventilerer over alle de ting han havde gjort i vuggestuen som han faktisk ikke ville – Oscar sagde aldrig nej i vuggestuen og de saa det som et sundheds tegn at han reagerede mod os – godt for jer som de sagde) til at ventilerer og rase og naar han saa har gjort det saa var Oscar tilbage igen.

    Vi skulle vaelge et sted (ikke bag en lukket doer og helst ikke vaerelset men et neutralt eller offentligt sted i hjemmet fx en trappe,en gang eller, et taenke taeppe eller andet hvor han blev sat hen (istarten blev han sat der hen 100 gange mens han skreg da han rejste sig op). Vi skulle forklare ham at han ikke blev straffet naar han kom der hen – men at han kun fik EN advarsel, tag sko paa, tag sko paa eller du kommer hen paa trappen – hen pa trappen agtigt tenik – og bruge den om alt – tildels ogsaa putte rutialet (som jeg slet ikke fatter og stadig ikke goer). Der skulle han saa sidde i lige saa mange minutter som han er gammel – og saa skulle man gaa hen til ham, saette sig i oejenhoejte (uden at roere ved ham) og spoerge om han er klar til at komme og tage sko paa. Det skulle vi blive ved med indtil han holdt op med at tude (af sig selv uden at blive troestet) og allerhelst selv kom hen og sagde at nu er han klar til at tage sko paa. Tit faldt jeg i og tog ham op naar han rakte armene op og sagde at han var faerdig – og saa viste det sig at det var han overhovedet ikke – derfor skulle vi vente til han selv kommer for saa er han helt faerdig med at ventilerer eller rase.

    Det var en lang sej kamp indtil Oscar hold opmed at goere skade paa sig selv da han som 4,5 aarig fandt ud af at det gjorde ondt at rive haaret ud. Jeg har tudet inden i naar han har sidde der med blod ned af kinderne, og haar i totter paa haenderne og bare skreget af raseri – hold op hvor har jeg foelt mig magtesloes – og her er skemaet rigtigt godt – det virkede sidst og der tog det saa og saa lang tid – AC bare hold ud lidt endnu, ikke tage ham op se hvad der skete sidst du gjorde det agtigt.

    Man kan ogsaa selv saette sig i time out – altsaa gaa fra dem – det syntes jeg er indnu vaerre for saa syntes jeg det er merer aabenlyst at man tager kaerligheden fra dem og den virkede ikke rigtigt for mig/os.

    Jeg haaber I finder en loesning som virker for jer alle sammen…

    /AC

    (PS Nu siger jeg maaske noget som er helt ude i skoven og meget langt ude og ikke skal tages ilde op men maaske soeger han opmaerksomhed da meget af jeres samtaler jo er gaaet omkring Roberts skole. Negativ opmaerksomhed jo ogsaa er en slags opmaerksomhed.)

    #2661049
    TrineJuliTrineJuli
    Medlem

    Vi har i perioder problemer med Simon, han vil ikke høre efter, råber meget voldsomt ad os, saboterer de andres lege og er bare rigtig svær at være sammen med. Vi har været til møder i bh om det, de har haft ham oppe på deres supervision for at tackle ham. Det vi har fundet ud af virker er at vi lader ham sove i på en madras i vores soveværelse, ofte falder han i søvn i vores seng, så bærer vi ham ned på madrassen når han sover. Når han i løbet af dagen er kropumulig så sætter vi os ned og tager ham på skødet og nusser ham på ryggen og forsøger at sætte ord på det vi tror det handler om. Eks. ‘ ville du bare så gerne have den is du så’ Det hjælper her og er den eneste måde vi kan nå ham på. Hvis vi sætter hårdt mod hårdt med ham, så bliver han endnu mere opfarende og skaber endnu flere konflikter med de andre børn. Vi har også lige haft en meget lang periode hvor han lavede lort i bukserne flere gange dagligt. Det er stoppet efter vi er begyndt at ‘kill him with love’ som vi kalder det. 

    Håber i finder Jeres metoder til at hjælpe hinanden igennem det – for det er bare så sejt at miste sin søvn og miste sin tro på sit forældreskab. 

    Trine

    #2661125
    Anonym
    Gæst

    Magnus er også 3½ og jeg kan godt mærke, det bliver en “spændende” periode vi går ind i. Han begynder at markere sig, blive meget vedholdene, græder mere, prøver grænser, hører ikke efter, spiser ustabilt, sover dårligere osv. Men vi stiller så også stadig større krav til ham: selv tage al tøj på (af), sko, han skal virkelig snart af med bleen, men er slet ikke motiveret osv. Han har meget svært ved at se sig selv som “den store” og bliver i mange situationer – både herhjemme og i institution – fastholdt i, at han er lille.

    Mht søvn, så var Magnus egentligt begyndt at sove på hans eget værelse, men så kom lillesøster og så ville han gerne tilbage til soveværelset. Heldigvis for os, kan vi sagtens sove med børn i sengen. Men jeg tænkte på, om det var muligt at putte ham direkte på madrassen hos jer? Eller om du kan tage et par uger på sofaen for at få samlet lidt op på dit underskud. Vi kører efter devisen at gøre det der virker og ikke bekymre os om at det kan ende med dårlige vaner. Hvis I alle kan få en god nat søvn ved at han bliver puttet på madrassen, så er det jo win-win. Og det er ikke optimalt at rykke ud af sit eget soveværelse, men du har også brug for overskud til at kunne ændre på tingene.

    Magnus er også i fasen, hvor han kan bryde sammen over fx at få en forkert farve ske eller lign. Vi forsøger at være pædagogiske “ej, der blev du godt nok ked af det fordi jeg kom med en rød ske til dig hva? Jeg kan godt forstå du blev ked af det når du hellere vil have en grøn. Skal vi ikke lige finde den rigtige farve til dig….. bla bla bla”. Når vi ikke har overskud bliver det til “gå selv ud og find din ske…” og der er kæmpe forskel på hans modreaktion. Det er lidt som Trine siger “Kill him with love”. Jeg forsøger også at gøre de ting med ham han elsker, fx at være med i køkkenet og hjælpe til. Så dyrker vi de gode ting selvom man lige skal sluge en halv kamel, hvis man har måtte have et skrigende barn under armen hjem som bare er eddike sur og trodsig.

    Men ja, det er så nemt at sige og heller ikke altid vi får det gjort. Her er det også vigtigt at I arbejder sammen derhjemme. Hvis jeg er helt oppe at køre, så siger T gerne: Nu går du lige en tur, så klarer vi den. Og hos os må den anden forældre også gerne trøste selvom den anden skælder ud. Det er ikke ensbetydende med, at den ene forældre vælger barnets parti, men jeg mener altid, at et barn skal have trøst, hvis det beder om det. Så kan den anden forældre måske også lettere følge op på den “der blev i godt nok sure på hinanden hva? jeg syntes du skal sige undskyld og så bla bla bla…”

    Marie

    #2661173
    nilla1969nilla1969
    Medlem

    Sympati herfra! Esben er 3½ og heller ikke så sjov i øjeblikket – og som hos jer, helt anderledes end sin storebror. Fx er han begyndt at “tude” sig til at få sin vilje hos Asger – ikke særligt tiltrækkende, men Asger kan ikke holde tuderiet ud, så han giver efter :-/ Og det ved jeg ikke lige hvad jeg stiller op med *suk*

    Jeg vælger mine kampe med omhu (det gør I garanteret også); men når jeg først tager en kamp, så er jeg til gengæld mere stædig end ham (det siger ikke så lidt…). Jeg insisterer fx ikke på, at han altid skal tage tøj af/på selv – det ville blive en kæmpekamp hver dag, og det orker jeg ikke (og synes dybest set også det ville være “tarveligt” når nu Asger tit får hjælp…) Til gengæld insisterede jeg på, at han skulle af med bleen for nylig, og fx på, at der skal vaskes hænder når man har været på toilettet.

    Esben har “altid” sovet mindre godt – så for mig er det luksus at han bare slev kommer ind og putter sig hos mig – og da jeg jo har dobbeltsengen for mig selv, generer det ikke meget. Men sove igennem hos sig selv – nej. Men jeg tænkte på, om I evt. kan skiftes til at flytte jer fra sengen? Så er der bedre plads til den tilbageblevne + barn og fredelig søvn for den, der flytter sig.

    knus, Pernille

    #2661212
    MettkkMettkk
    Medlem

    Status PT er at jeg igår var i jysk og købe en madras til weekend sengen, som så blev stillet op for enden af vores seng.

    Jeg var træt af den madras ved siden af min seng, skulle altid snige sig ud og passe på man ikke vækkede barnet, og det gik som regel aldrig helt godt.

    Men i aftes da han så kom kl. 00.10 ville han da under ingen omstændigheder ligge i weekendsengen, som han har sovet i 100 gange før. Han hylede og skreg og ville ikke lægge sig ned. Når vi slukkede lyset, skreg han som en stukket gris. Men vi gav os ikke, madrassen på gulvet er slut og skal han sove i vores værelse, bliver det i weekendsengen. Muligvis strengt, men jeg håber han blir træt af den og bliver i sin egen seng.

    I nat endte det også med han lagde sig ned og sov til sidst. Og da han vågnede i morges, var han bare farlig frisk og glad. Snakkede om hvordan han ikke kunne sove på madrassen mere, at der ikke var plads til sengen der hvor madrassen plejede at ligge – bekymrede sig meget om far nu også kunne komme forbi der, hvor sengen nu står :o)

    Jeg tror ikke han flytter ud af soveværelset foreløbig. Det er lidt den omvendte verden, da begge unger her i huset har sovet på eget værelse siden de var 4 måneder, hvor de også sov igennem. Men vi får så nok straffen nu :o)

    Han har for øvrigt også været til læge og der er intet på ører, hals og lunger. Så jer der foreslår det er noget i den retning, nej. Jeg tror inderst inde det er min skyld. Fordi jeg har været så meget syg, været indlagt 1 uge hjemmefra og heller ikke til meget bagefter. Oven i er han startet i bh, smed bleen inden (vil dog stadig have ble på til at lave stort og om natten selvfølgelig) – og så er det 1-1½ måned siden vi afleverede sutten. Så der er sket meget, men ingen af tingene er der kommet reaktion på da det skete, men først nu her flere måneder senere.

    VI ser hvordan det går og håber han vender før eller siden ;o)

    Mette

    #2661213
    MettkkMettkk
    Medlem

    Status PT er at jeg igår var i jysk og købe en madras til weekend sengen, som så blev stillet op for enden af vores seng.

    Jeg var træt af den madras ved siden af min seng, skulle altid snige sig ud og passe på man ikke vækkede barnet, og det gik som regel aldrig helt godt.

    Men i aftes da han så kom kl. 00.10 ville han da under ingen omstændigheder ligge i weekendsengen, som han har sovet i 100 gange før. Han hylede og skreg og ville ikke lægge sig ned. Når vi slukkede lyset, skreg han som en stukket gris. Men vi gav os ikke, madrassen på gulvet er slut og skal han sove i vores værelse, bliver det i weekendsengen. Muligvis strengt, men jeg håber han blir træt af den og bliver i sin egen seng.

    I nat endte det også med han lagde sig ned og sov til sidst. Og da han vågnede i morges, var han bare farlig frisk og glad. Snakkede om hvordan han ikke kunne sove på madrassen mere, at der ikke var plads til sengen der hvor madrassen plejede at ligge – bekymrede sig meget om far nu også kunne komme forbi der, hvor sengen nu står :o)

    Jeg tror ikke han flytter ud af soveværelset foreløbig. Det er lidt den omvendte verden, da begge unger her i huset har sovet på eget værelse siden de var 4 måneder, hvor de også sov igennem. Men vi får så nok straffen nu :o)

    Han har for øvrigt også været til læge og der er intet på ører, hals og lunger. Så jer der foreslår det er noget i den retning, nej. Jeg tror inderst inde det er min skyld. Fordi jeg har været så meget syg, været indlagt 1 uge hjemmefra og heller ikke til meget bagefter. Oven i er han startet i bh, smed bleen inden (vil dog stadig have ble på til at lave stort og om natten selvfølgelig) – og så er det 1-1½ måned siden vi afleverede sutten. Så der er sket meget, men ingen af tingene er der kommet reaktion på da det skete, men først nu her flere måneder senere.

    VI ser hvordan det går og håber han vender før eller siden ;o)

    Mette

    #2661214
    MettkkMettkk
    Medlem

    Status PT er at jeg igår var i jysk og købe en madras til weekend sengen, som så blev stillet op for enden af vores seng.

    Jeg var træt af den madras ved siden af min seng, skulle altid snige sig ud og passe på man ikke vækkede barnet, og det gik som regel aldrig helt godt.

    Men i aftes da han så kom kl. 00.10 ville han da under ingen omstændigheder ligge i weekendsengen, som han har sovet i 100 gange før. Han hylede og skreg og ville ikke lægge sig ned. Når vi slukkede lyset, skreg han som en stukket gris. Men vi gav os ikke, madrassen på gulvet er slut og skal han sove i vores værelse, bliver det i weekendsengen. Muligvis strengt, men jeg håber han blir træt af den og bliver i sin egen seng.

    I nat endte det også med han lagde sig ned og sov til sidst. Og da han vågnede i morges, var han bare farlig frisk og glad. Snakkede om hvordan han ikke kunne sove på madrassen mere, at der ikke var plads til sengen der hvor madrassen plejede at ligge – bekymrede sig meget om far nu også kunne komme forbi der, hvor sengen nu står :o)

    Jeg tror ikke han flytter ud af soveværelset foreløbig. Det er lidt den omvendte verden, da begge unger her i huset har sovet på eget værelse siden de var 4 måneder, hvor de også sov igennem. Men vi får så nok straffen nu :o)

    Han har for øvrigt også været til læge og der er intet på ører, hals og lunger. Så jer der foreslår det er noget i den retning, nej. Jeg tror inderst inde det er min skyld. Fordi jeg har været så meget syg, været indlagt 1 uge hjemmefra og heller ikke til meget bagefter. Oven i er han startet i bh, smed bleen inden (vil dog stadig have ble på til at lave stort og om natten selvfølgelig) – og så er det 1-1½ måned siden vi afleverede sutten. Så der er sket meget, men ingen af tingene er der kommet reaktion på da det skete, men først nu her flere måneder senere.

    VI ser hvordan det går og håber han vender før eller siden ;o)

    Mette

    #2661249
    dreamoutlouddreamoutloud
    Medlem

    du har brug for Grethe Kagh-Müller. “Kan selv vil selv, men du må gerne hjælp. Herudover tænker jeg, at mange af reaktioner skyldes det måde han er udfordret på søskendemæssigt og det manglende overskud det jo naturligt giver.

    En enkelt time eller 2 hos en psykolog hvor I taler om det kunne måske være godt givet ud

    Bella

Viser 13 indlæg - 1 til 13 (af 13 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.