Inkontinens

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 17 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #575349
    Anonym
    Gæst

    Emnet har været oppe flere gange og jeg vil egentligt lige høre, hvordan det går med de forskellige børn med at holde sig tørre?

    Vi har hidtil set tiden an mht Mads, men nu skal der til at ske noget. Der er ingen tvivl om, at hans problem er en overaktiv blære. Han går på toilettet mange gange om dagen og ofte mærker han ikke, han skal tisse inden det er for sent. Han løber som en gal og alligevel når han det ikke. Vi sender ham på toilettet flere gange daglig. Han har stadig gennemsnitligt 1 uheld dagligt. Nogle dage mange gange, andre dage uden.

    Han er begyndt at være ked af det og forsøger at skjule det i børnehaven. Hvis de voksne ikke lige er opmærksom på de våde bukser kan de sagtens nå at tørre og så lugter han virkelig når han hentes. Det er svært for ham at skifte uden de andre børn ser det, da det jo er store fælles toiletter. Vi har givet ham en pose med, så han selv kan smide tissetøjet deri, så han heller ikke skal spørge en voksen, men de andre børn ser jo stadig når han går frem og tilbage på toilettet med tøjet.

    Herhjemme skifter han ofte selv, når der er uheld, men ind imellem må vi minde ham om, at han altså har tisset i bukserne. Jeg tror ikke han er flov overfor os, men han er bare så træt af det at han forsøger at ignorere det. Jeg var selv vådligger op til 8-9 års alderen, hvilket jeg også har snakket med ham om. Han tisser nemlig også i sengen om natten med jævne mellemrum.

    Men vi vil jo gerne hjælpe ham og om muligt få styr på det inden han starter i skole til sommer. Specielt også nu, hvor det er begyndt at blive et stort problem for ham selv. Jeg har bestilt tid til en snak med lægen. Er der andre, der har børn, der har overaktiv blære og hvilke hjælpemidler har i evt fået og hvordan griber i det an? Har i prøvet forskellige ting og hvad har haft en effekt.

    Marie

    #2654250
    malina77malina77
    Medlem

    Hej Marie

    Oscar har også problemer med inkontinens. Jeg tror ikke, det er særlig tit, han decideret tisser i bukserne (og hvis han gør, er det vist mest dovenskab, fordi han lige leger så godt i bh), men han drypper meget i bukserne, og det kommer også til at lugte, så om aftenen lugter han næsten altid af surt tis. Når jeg henter ham i bh (især direkte fra legepladsen) og han har våde bukser, sætter jeg ham til at skifte bukser, men så skal det også foregå et sted, hvor ingen ser det – altså IKKE på toilettet, hvor de andre kunne komme ind.

    Om natten er han overhovedet ikke tør. Han tisser hver nat, og det er ikke bare lidt. Et par gange om måneden tisser han mere end bleen kan suge. Vi fik minerin af lægen, og det virkede i en uge, så ophørte effekten. Vi prøvede igen (efter måneders pause) for et par dage siden, der virkede de i to dage, så det er ikke noget, vi kan regne med. Øv også, for han er jo også selv træt af det. Hverken hans far eller jeg har haft problemet som børn, så for ham er det vel ikke arveligt? Selv om hans fætter (13 år) stadig tisser i sengen meget ofte.

    Jeg håber, vi kan få ringeapparat el.l., når han bliver et års tid eller to ældre, for jeg ser ingen bedring i nattisseriet. Drypperiet tror jeg, er blevet mindsket lidt indenfor den sidste måneds tid, men måske er det bare ønsketænkning. Fik du selv noget hjælp til nattisseriet, da du var barn, og var der noget, der virkede?

    Malene

    #2654252
    Anonym
    Gæst

    Hej Malene

    Det eneste jeg fik var ringeapparat og det hjalp faktisk ret hurtigt indenfor et par måneder. Det var først da jeg var omkring de 8-9 år og jeg ville bestemt ønske vi havde forsøgt det noget før, for jeg ville hverken overnatte eller med på lejr og lign. Jeg husker tydeligt den forfærdelige ringetone midt om natten, det var nærmest terror, men hjalp det gjorde den – også selvom min mor forbandede den langt væk pga den høje lyd. Ved ikke om man i dag kan få en mere behagelig tone :o)

    Marie

    #2654333
    Anonym
    Gæst

    Hej Camilla – Ja jeg havde også håbet på dit input, da jeg husker I har prøvet en del forskellige ting. Jeg har prøvet at søge i vores debat, men kan ikke finde nogle af de gamle indlæg. Jeg har det skidt med, at det er begyndt at gå ham så meget på – endda mere end vi umiddelbart havde regnet med.

    Marie

    #2654331
    camillabagcamillabag
    Medlem

    Min ene søn Mathias, som fylder 10 år til sommer, lider af overaktiv blære. Jeg skriver mere om det senere, da jeg ikke har tid lige nu 🙂

    Camilla

    #2654358
    camillabagcamillabag
    Medlem

    Hej Marie

    Ja, hvor skal jeg starte og slutte. Mathias er jo snart 10 år gammel, og hans blære “driller” stadig rigtig meget. Først og fremmest er der mange børn, som tisser i bukserne, nogle og dagen og nogle om natten, og nogle begge dele. Årsagerne er også forskellige, og nogle tisser “helst ned i skoene” og andre småtisser små sjatter mange gange om dagen…

    Jeg synes, det er vigtigt, at I søger læge, og får slået fast, hvad problemet drejer sig om, og hvad I kan gøre  for at hjælpe jeres dreng. Hvis I bor på Sjælland og hvis I får brug for at blive henvist til en dygtig specialist, som ved kolosalt meget om det her, så skriv på min mail (camillaschwartz – snabel-a gmail.com), så kan jeg anbefale den læge, som har hjulpet og støttet Mathias siden han var 4-5 år.

    Mathias har en MEGET overaktiv blære, og det har været et kolosalt stort problem. Han har været igennem nogle undersøgelser på hospitalet for at udelukke, at der kunne være andre årsager til hans store problemer med inkontinens end “bare” en overaktiv blære. Han har blandt andet været i narkose og fået anlagt et såkaldt “top-kateter” – et kateter gennem maveskindet og ind i urinblæren. Efterfølgende har han fået lavet en urodynamisk undersøgelse, hvor man fylder væske i urinblæren og med nogle elektroder måler, hvordan blærens muskulatur reagerer. Han har fået lavet en røntgenundersøgelse, hvor der fyldes kontraststof i blæren, og bagefter tages billeder mens han tisser. Det var for at se, om der var en klap i urinrøret, som gav modstand, når han skulle tisse. Endelig har han for ca. 2 år siden fået lavet en MR skanning af lænderyggen, for at sikre, at der ikke sad en godartet tumor – evt. en fedt-knude – og trykkede på nerverne til blæren.

    Nu håber jeg ikke, at jeg skræmmer dig! Jeg tror det er de færreste børn med overaktiv blære, som skal igennem alt dette, men Mathias’ blære er temmelig syg, og der var ingen tegn til bedring, da han i 7 års alderen blev underekastet alle de her undersøgelser. Heldigvis er der ingen anden forklaring på hans problemer, end at blæren er overaktiv. Det vil sige, at uanset om han går ud og tisser meget hyppigt – f.eks. 1 gang i timen – hele dagen, så hjælper det ikke. Hans blære trækker sig pludseligt og helt uden varsel kraftigt sammen, og derfor tisser han små sjatter i bukserne mange gange i løbet af en dag og før eller senere går det igennem bukserne, så det kan ses… Jeg siger heldigvis, fordi overaktiv blære er et problem, som går over. Det er vi i hvert fald blevet lovet, og selvom det til tider er svært at tro på, så har jeg som sagt meget stor tiltro til den specialist, som Mathias går hos. Hun har meget stort erfaringsgrundlag, og hun har aldrig oplevet, at det ikke gik over, men i de værste tilfælde varer det indtil barnet kommer i puberteten… Dog vil Mathias formentlig altid have det sådan, at han skal gå hyppigere på toilettet end andre mennesker, også når han bliver voksen.

    Hvis din dreng lider af overaktiv blære, så kan jeg konkret råde jer til, at forsøge at etablere nogle faste toilettider – ca. hver 2. time. Prøv at få børnehaven til at støtte op om, at han skal tisse på nogle faste tidspunkter, og desuden er det godt, hvis pædagogerne er opmærksomme på, at han måske har brug for hjælp til at komme ind i legen igen, når han har været nødt til at gå på toilettet. Eller at de lige “reserverer” det legetøj, han er igang med mens han tisser. Ellers kan sådan et barn, som hyppigt må gå meget pludseligt på toilettet blive frustreret over, at “ryge ud af legen” hver gang eller at andre har taget det legetøj, man legede med, når man kommer tilbage…

    Det er også vigtigt, at han tager sig tid til at sætte sig ned på toilettet og tisse ordentligt færdig og måske mærke ordentlig efter, om han også skal andet end at tisse… Børn med overaktiv blære har også ofte overaktivt tarmsystem, så at afføringen også er lidt tynd og kommer lidt hyppigt, og der kan derfor også ske små uheld med “klatter” i bukserne. Det har Mathias hafte problemer med, og det er omend endnu mere frustrerende end urin-inkontinens. Mathias skal den dag i dag stadig sidde på toilettet i 10 min. hver morgen og hver aften og give sig god tid til at “tømme tarmsystemet” for at undgå sådanne uheld. Desuden får Mathias noget medicin, som dæmper blæremuskulaturen, men det er ikke et vidundermiddel, men det har en effekt, og hvis ikke han får det, er det helt tosset med hans blære. Sidst men ikke mindst har jeg via den specialist, han går hos, fundet nogle underbukser, som ligner almndelige bokser-shorts, som kan suge ca. 2 dl, og som kan vaskes på 60 grader. De fungerer rigtig godt! Status i dag er, at hvis han får sin medicin, og hvis han er omhyggelig med at gå hyppigt på toilettet i skoletiden, og han har sine særlige underbukser på, så er det meget sjældent, at han bliver våd helt igennem, så det kan ses i skoletiden, og de fleste dage, kan han også klare sig herhjemme indtil sengetid, men så er de også ved at være våde helt igennem, og han tager så et brusebad inden sengetid.

    Lejrskoler, spejderture, klassefester med overnatning og alt den slags er en udfordring for ham. Han skal altid have ekstra tøj med og selv sørge for at vaske sig osv. Han klarer det flot, men indimellem er han ked af, at han skal blive ved med at kæmpe med det, og der er ingen tvivl om, at det er hans absolut højeste ønske i denne verden at have tørre bukser en hel dag!

    Jeg håber, I får god hjælp, og at din dreng kommer nemmere over de problemer, han har. Du er altid velkommen til at spørge igen, hvis jeg kan hjælpe med noget 🙂

    Kh Camilla

    #2654415
    Anonym
    Gæst

    Camilla – var det ikke noget med at I havde prøvet sådan et ur, der minder ham om, at han skal gå på toilet? Når han er herhjemme forsøger vi at huske at få ham på toilettet ca hver anden time. Det hjælper en del, men han kan sagtens have et uheld en halv time efter. Han drypper ikke blot, men tisser ret meget. Derfor skal han også skifte al tøjet og det er problematisk når dørene er åbne til toilettet og de andre børn leger derude. Børnehaven har desværre ikke givet lov til at han kan bruge voksentoilettet.

    Har i en aftale med skolen om, at han må gå på toilet i timerne? Har i snakket med klassen omkring det eller “skjuler” han det? Har i noget bestemt han siger til de andre, når der er uheld?

    Han er generelt meget åben og kommer gerne til mig, hvis der er noget, men her har vi været alt for blinde og tænkt det går nok over. Han har bekymret sig unødigt meget alene. Fx bare en ting som at fortælle ham, når vi kommer nye steder, hvor der er et toilet.

    Jeg snakkede med lægen i dag og første skridt er urinprøve og tisseskema den næste uges tid. Jeg syntes det er uoverskueligt at tænke på, at det kan vare så længe, så jeg håber det kan løses med medicin, træning eller han vokser fra det hurtigt!

    Marie

    #2654440
    nilla1969nilla1969
    Medlem

    Asger har også stadig uheld – i perioder hver dag, i perioder næsten ikke. Måske tager vi fejl, men for os virker det nok som om han ikke “gider” gå på toilettet; han kan gå laaaaaaaang tid herhjemme uden at gå ud at tisse. Derfor har vi indtil videre set tiden an.

    Han virker ikke generet af det eller flov over det, men vi voksne kan jo godt bekymre os for, om der evt. er nogle i sfo’en (hvor han lige er startet) som vil drille ham, hvis det bliver ved… 🙁

    knus Pernille – der overvejer, hvornår vi evt. skal søge læge om det…?

    #2654556
    camillabagcamillabag
    Medlem

    Hej igen Marie

    For lige at kommentere på Pernilles svar, så vil jeg igen pointere, at der er forskellige former for inkontinens, som har forskellig årsag. For mange 5-årige drenge handler det om, at de har for travlt med leg til at gide bruge tid på at gå på toilettet. Når blæren så er totalt overfyldt, sker der pludselig et gigantisk uheld med tis helt ned i sokkerne.

    Børn med overaktiv urinblære kan også godt tisse forholdsvis store portioner, men karakteristisk er det, at der også sker mindre uheld og typisk også ganske kort tid efter, at barnet lige har været på toilettet. Desuden er det typisk, at det ikke afhjælper problemet, at barnet kommer hyppigt på toilettet hele dagen igennem.

    Jeg synes, der er i hvert fald 3 gode grunde til at få afdækket præcis, hvori din søns problem består. For det første forstår jeg, at han selv er rigtig ked af det (flov) og gerne vil have hjælp. For det andet er det vigtigt, at I som forældre ikke er i tvivl om, hvorvidt han “selv er skyld i” uheldene, fordi han måske bare ikke gider gå på toilettet, når han skal. (det er ikke det jeg læser, at I tænker – men tro mig, min mand og jeg har i perioder haft den mistanke, at Mathias selv kunne gøre mere for at gå hyppigere på toilettet, og så ville alt blive godt. Når man så finder ud af, at det ikke er tilfældet, så bliver man ked af at have presset barnet så meget!). Sidst men ikke mindst har vi oplevet, at det kan være MEGET svært at få forståelse og opbakning fra pædagoger og lærere – mest fordi alle tror, at barnet selv er skyld i at det går galt, fordi det ikke gider tage problemet alvorligt og gå på toilettet, når trangen melder sig. Jeg har været nødt til at aflevere en lægeerklæring til skolen fra den speciallæge, der tager sig af Mathias sammen med et brev, hvori jeg nøje har beskrevet, hvad overaktiv urinblære er for en lidelse, og hvilke (faktisk ganske FÅ ting Mathias har brug for støtte fra voksne for at klare hverdagen). Med en lægeerklæring i hånden står I lidt stærkere, hvis I f.eks. (hvad jeg vil foreslå) fastholder, at det er urimeligt, at jeres søn skal ydmyges ved at skifte de våde bukser i samvær med de andre børn!

    Mht. at fortælle kammeraterne om problemet, så har jeg ingen erfaring med det i børnehave-sammenhæng, for da Mahtias gik i børnehave var han for det første ikke særlig flov over det, og pædagogerne omkring ham var faktisk meget forstående (den ene havde selv en dreng, som havde kæmpet med det samme langt op i skolealderen). Desuden var det både et “fælles-toilet” og toiletter med lås på døren (til de store børn).

    I børnehaveklassen gik det ret hurtigt op for os, at Mahtias var meget bange for, at de andre skulle opdage, at han tissede i bukserne og drille ham med det, så vi talte med børnehaveklasselederen om det, og hun tog en snak med alle børn i klassen om, at det var vigtigt, at der var plads til alle i klassen, selvom nogle havde nogle havde et særligt problem. Det var jo ikke bare Mathias – der var også en, som har en tale-fejl, og det viste sig, at 2 af de andre drenge sov med ble om natten…  Derfor har alle i klassen altid vidst, at Mathias blære “driller”, og at det ikke er noget, han kan gøre for, og derfor ikke skal drilles med. Det er en lille privatskole, og indtil nu har han undgået drillerier. Han er jo også på alle andre måder en attraktiv kammerat, som er sød og sjov og kvik og har en masse at byde på – men alligevel gruer jeg for, at han skal få nederlag (der har været lidt i forb. med fritidsaktiviteter…) Jeg ved faktisk ikke, hvad han siger til andre børn, hvis de lægger mærke, at han har tisset i bukserne, men jeg har sagt til ham, at hvis nogen driller, skal han sige til dem, at det er en sygdom han har, som han ikke kan gøre for, så det er ikke noget at drille med.

    Det der ur han havde, som ringede på bestemte tidspunkter, brugte han i en periode, men han blev totalt “immun” overfor ringetonen… glemte alligevel at gå på toilettet, når det havde ringet osv… men det er da helt klart noget I kan prøve, hvis I finder frem til, at hans blære er overaktiv. Der var også en pige fra hans klasse, som havde sådan et ur en overgang. Du kan finde uret på http://www.leisner.dk Det hedder et medicin-ur.

    Naturligvis har han altid fået lov til at løbe ud og tisse i skolen uanset, hvad de er igang med – alt andet ville være dybt urimeligt, for når han skal tisse er det jo tit, at det absolut ikke kan vente. Det forstår skolelærerne heldigvis godt. Men jeg har været nødt til at give skolelederen førnævnte brev og lægeerklæring sammen med en opfordring til at alle ansatte på skolen skal læse det, så det ikke sker, at de har vikar, som nægter ham at gå på toilettet (det var han ude for 1 gang – han skulle rydde op først blev der sagt, og så tissede han i bukserne SUK!)

    Nå, så fik du en lang smøre igen. Jeg håber I får god hjælp hos lægen, og forhåbentlig er han en af dem, som hurtigt kommer over det ved “mindre foranstaltnnger” såsom regelmæssige tisse-tider. I modsat fald er han i hvert fald ikke alene. Jeg har via mit arbejde efterhånden stødt på en del  børn, som har kæmpet meget med det, også op til 10-12 års alderen. Det tror jeg også er vigtigt for barnet at vide, at det bare er noget, der ikke bliver snakket så meget og, fordi det er pinligt at tisse i bukserne, men der ER andre, som har det helt på samme måde 🙂

    Kh Camilla

    #2654781
    acinchinaacinchina
    Medlem

    Jeg har ikke svaret fordi jeg ikke rigtigt magter at tale om det eller taenke paa det. og det at skrive det her goer at jeg paa en eller anden maade skla tage stilling til det…

     

    Anyways Oscar har faaet medicin i nu ca 1 aar. Han faar det som hedder oxybutynin og skal tage 3 ml 3 gange i doegnet eller hver 8 time… Han faar ikke til frokost for jeg har orket at inblande skolen i det.

    Men men der gaar sjaelent 3 dage i traek uden han kommer hjem med vaade bukser. Han er selv ikke endnu generet af det – virker som om han ikke kan se problemet. Paa den seneste tid har det udviklet sig til at han har tisset helt ned i skoen – og ikke bare som han plejer en stor plet enten i under bukserne eller buksernerne.

    Det er helt klart at han ikke rigtigt gidder gaa paa toilettet naar han skal tisse eller er bange for at gaa glip af noget i det oejeblik han er ude. Selv naar han sidder og spiller sin EGEN DS kan han tisse ned i skoen. Sidst i flyveren saa saedet var vaadt paa tros af at Simon havde spurt ham 20 gange om han ikke skulle tisse.

    Jeg syntes ogsaa at juice saft eller andet med sukker goer at han tisser mere i bukserne eller har flere uheld.

    Som sagt saa magter jeg ikke rigtigt noget lige pt – leger strus – stikker hovedet i buksen og haaber det forsvinder af sig selv

    /AC

    #2654790
    camillabagcamillabag
    Medlem

    AC, Marie og andre – jeg kommer lige til at tænke på en vigtig ting vedr. overaktiv blære. Det ER dybt frustrerende, når det virker som om barnet er ligeglad med det hele… men da Mathias fik lavet denneher urodynamiske undersøgelse – altså der hvor der sidder elektroder på balderne og ved endetarmen, som måler blæremusklens aktivitet dels “i hvile” og dels når der fyldes væske i urinblæren – da så vi med egne øjne, hvordan hans blæremuskulatur hele tiden trækker sig sammen og giver “signal” til Mathias om, at han skal tisse – også når blæren vitterligt er helt tom!!! Det vil jo sige, at sådan et barn, som har sådan en blære hele tiden modtager impulser fra blæren om, at det er tid til at gå på toilettet, nogle gange er det rigtigt, men andre gange er der faktisk ikke rigtig noget i blæren. Jeg tror simpelthen det er ret umuligt for sådan et barn, at lære fornemmelsen “jeg skal tisse” at kende” – det føles jo mere eller mindre som om man skal tisse hele tiden. MEGET forvirrende…

    Det vi har kæmpet med at lære Mathias (og som jeg tror kræver at barnet har en vis alder og motivation) det er, at det skal være ham, der bestemmer, hvornår han skal tisse og ikke blæren. Dvs. at selvom han overhovedet ikke kan mærke, at han skal tisse, så skal han være den, der bestemmer, og gå på toilettet alligevel – for jo flere gange om dagen blæren bliver tømt, jo flinkere bliver den til at holde op med at drille.

    Jeg tror så at man som forælder er nødt til at “hjælpe” barnet med at “bestemme over blæren”. I stedet for at spørge barnet gentagne gange, om han er sikker på, at han ikke skal tisse, så har vi istedet hjulpet Mathias ved at kræve at han går ud og tisser (f.eks. inden han forlader skolen, når han har fri – inden vi går ud ad døren, når vi skal noget osv.

    I flyet ville jeg derfor, hvis jeg var dig AC sige til ham, at han SKAL gå på toilettet, når der er gået f.eks. 1½ time, for det er ligemeget, om han kan mærke at han skal tisse eller ej – hans blære har brug for at blive tømt regelmæssigt, og hvis den bliver det, så er risikoen for uheld helt ned i skoene også det mindre 🙂

    Knus Camilla (jeg synes det er rigtig surt, at det går sådan med Oscar lige nu – det svinger også med Mathias. Selvom han aldrig har en helt tør dag, så er lange perioder efterhånden gode, men pludselig er der en uge eller 2, hvor det går helt ad helvede til, og jeg aner ikke hvorfor…

     

    #2654838
    Anonym
    Gæst

    Gud, jeg troede faktisk at “blæren” helt undlod at “fortælle”, hvornår det var tid. Jeg har ofte spurgt Mads om han slet ikke kan mærke at han skal tisse. At der er noget der presser på, kilder eller noget og han er helt blank. Han siger at hans tissemand ikke fortæller ham noget som helst :o) Eller hvis han har en våd plet, kan jeg spørge om han slet ikke kunne mærke at han tissede lidt og det kan han ikke ifølge ham selv. Men hvad er det så der gør, at børnene bliver renlige? Er det at de lærer en rutine eller holder blæren op med at sende forkerte signaler på et tidspunkt?

    Det jeg ikke helt forstår er, at jeg ofte syntes at jeg kan se på hans kropssprog at han skal tisse. Spørger jeg ham, siger han nej. Sender jeg ham ud kan han alligevel tisse en del. Det virker som om at han nogen gange selv ignorerer kroppens signaler. Det er ikke så han står og danser, men man kan alligevel godt se det. Han virker urolig. Så siger vi, gå lige ud og tis og så gør han det. Og som sagt så har det bestemt også en positiv virkning at vi sender ham derud med 2-3 timers mellemrum. Men ind imellem glemmer vi det og så går det ofte galt. Vi kan i hvert fald være sikker på at han kommer løbende. Det er sjældent han ikke løber på toilettet. Det samme med afføring. Der har han aldrig haft uheld, men han løber også altid derud som om det er i sidste øjeblik.

    Vi har haft rigtig meget fokus på det herhjemme de sidste par uger og talt rigtig meget om det. Jeg kan mærke at det letter på ham at vi gør noget sammen. At vi har påtaget os ansvaret for hans renlighed i stedet for at han skal kæmpe med det alene.

    AC, I har også prøvet mange forskellige ting. Jeg huskede du nævnte det med at Oscar gerne ville vide hvor toilettet var når I skulle nye steder og dengang tænkte jeg slet ikke på det. Men jeg kan mærke at det er en lettelse for Mads at han ved det. Det er ofte sekunder det drejer sig om, og så har han tisset hvis først han skal spørge en voksen, hvor toilettet er.

    Jeg er super glad for alle jeres input. Dels at vide, at der er andre. Det ved jeg jo, men så kan man da dele frustrationen! Men også for de gode råd, som vi kan bruge herhjemme. Jeg har det også godt med selv at være forberedt inden vi skal have en nærmere samtale med lægen på mandag.

    Marie

    #2654837
    acinchinaacinchina
    Medlem

    Jeg ved godt at vi boer sige til Oscar at Han SKAL gaa ud of tisse. Men problemet er at det er som at traekke en gris I halen – goer man det gaar den fremad. Oscar naegter at tisse naar vi sir det. Staar bare det of goer det absolut ikke.
    Saa at sige han skal virker lige modsat.

    Anyways jeg har et haab om at det holder op naar Han fylder 6.

    /AC

    #2654891
    camillabagcamillabag
    Medlem

    Hej Marie

    Altså det jeg mener er, at godt nok sender blæren signaler i tide og utide om at det er tid til at tisse. Men det er så rodet og usystematisk, at barnet ikke kan lære at tyde signalerne. Hvis du forestiller dig, at selvom du gik ud og tissede, så mærkede du alligevel ganske kort tid efter, at du igen skulle tisse, men hvis du så gik derud, så ku’ du alligevel ikke tisse. Betyder den fornemmelsen så overhovedet “jeg skal tisse” eller er det bare sådan en lidt irriterende mere eller mindre kronisk spænding i underlivet… Vi andre mærker gradvis en fornemmelse af, at der er noget i blæren, og jo længere man venter j omere tydeligt bliver fornemmelsen, indtil man evt. får en klar melding om, at “nu er det NU”. Ja, det er altså svært at forklare på skrift 🙂 Selvom barnet ofte mærker, at det haster og løber derud, så er det altså helt karakteristisk, at barnet mange gange slet ikke mærker at det tisser. Måske er barnet også i nogen grad nødt til at lære at ignorere fornemmelsen af at skulle tisse, fordi den kommer hele tiden. Det er nok ligesom, at man kan lære at ignorere lyden af et vækkeur eller en nærliggende mortorvej, der hvor man bor…. det er der jo hele tiden….

    På samme måde, opdager Mathias ofte ikke, når bukserne er våde, så jeg prøver at lære ham, at han altid skal se på og mærke på underbukserne, når han er på toilettet, så han opdager, hvis der er sket et uheld. Det har vi også fået at vide af hans læge er HELT normalt. Når man hele sit liv har vænnet sig til at gå med mere eller mindre fugtige bukser, så lægger man ikke mærke til det længere…

    I øvrigt er det også karakteristisk, at blæren bliver mere og mere tosset i løbet af dagen, så der ikke så tit er uheld om formiddagen, men mere eftermiddag og især aften! (det fik jeg vist ikke skrevet andetsteds 🙂

    Kh Camilla

    #2655997
    Anonym
    Gæst

    Hej hej.

    Jeg hedder Lena og har lige fundet dette forum. Synes det er et spændende og givende forum, og derfor har jeg lige meldt mig ind.

    Jeg har selv en datter på 6 ½ år som lider af dag + nat inkontinens samt afføringsinkontinens. Jeg synes vi har afprøvet bange ting. Ris og ros, faste tider, medicinur, kentera depotplaster, movicol mm.

    Malou har mellem 3-6 daglige uheld med afføring, og mange uheld med urin ved siden af, så det er rigtig hårdt, og jeg er glad for at se at jeg ikke er alene om at have et barn med diagnosen.

    Til AC vil jeg spørge om hun synes præparatet Oxybutynin har haft en effekt ? Har tjekket det ud på medicin.dk og kan ikke finde præparatet i flydende form, men kun som depotplaster, hvilket vi har afprøvet, og aldrig gør igen!! Men du siger, at dit barn får 3 ml. x 3 så det må jo findes – men hvor?

    Er der andre som har erfarring med dette præparat?

    MVH Lena

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 17 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.