Jeg må have hjælp til nattesøvn

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe August 2009 Jeg må have hjælp til nattesøvn

Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #572283
    mmajssmmajss
    Medlem

    Hej piger

    theresa sover så dårligt om natten at jeg snart ikke ved hvad jeg skal gøre. Ved at en stor del af det skyldes forkølelse, men der er intet der hjælper på det. Har prøvet næsedråber hver nat flere gange – intet resultat; kun inden hun bliver lagt – intet resultat.

    Hun bliver puttet 18.30-19 og sover som regel på under 10 minutter. Så sover hun i ca 1 time (nogen få gange mere) og så starter showet. Hun vågner og får så flaske ( da hun ikke vil tage den inden natten) og så skal hun ellers have sin sut hver 45 min – konstant nærmest hele natten! Bortset fra 2 gange hvor det er flaske hun får (22 og 3)

    Hvad pokker gør jeg? Indtil videre sover hun ved siden af mig i sengen – manden er så forvist til stuen – så skal jeg da ikke ud af sengen for at give hende sut hele tiden, men jeg kan jo ikke gå i seng kl. 19! Hele min aften ryger på at skulle ind og trøste/give sut hele tiden. Og hvis jeg endelig gerne vil sove ordentligt, så skal jeg op og trøste/give sut hele natten. De sidste par nætter har været en smule bedre, men jeg modtager meget meget gerne gode råd.

    Jeg kan ikke holde til det meget længere også fordi min højre arm er totalt ødelagt og ikke kan holde til jeg ligger på den hele natten. (og jeg kan ikke ligge på den anden side af hende). Og hvor ville jeg gerne have mere end bare 1½ times søvn i træk!

    Vh Majs og Theresa 6 md

    PS jeg ved godt jeg kan skære flaske væk om natten men det er ikke en mulighed lige nu!

    #2647576
    rejensmorrejensmor
    Medlem

    ÅHH det lyder bare hårdt – ved selv godt hvor hårdt, men lige nu er vi inde i en god periode. lige hvad du skal gøre, ved jeg ikke – men kan komme med nogle forslag – nogle der har hjulpet os til en bedre nattesøvn – og fordømmer absolut ikke nattespiseri – hvis det giver ro:-)

    – hvad med at hun ligger højere med hovedet – ved godt hun så måske skal i egen seng, men det hjælper.

    – har du fået tjekket ørerne? Det lyder “øreplaget”, det hun gør – og så er det ikke behageligt at ligge fladt ned.

    – vi var for nylig til kiropraktor med Jakob – det eneste jeg fortryder er, at vi ikke var det for 3 mdr siden. han var låst i nakken – har siden sovet markant mere roligt – vågner stadig efter mad, men roder ikke rundt på samme måde.

    Håber du kan bruge det til lidt. Det er rockerhårdt ikke at få sovet ordentligt!

    Knus Heidi

    #2647582
    mwmom77mwmom77
    Medlem

    puh hvor lyder det hårdt – jeg har desværre ikke nogen gode råd…

    men en cyberkrammer skal du have

    >–8–<

    knus Viana

    #2647744
    Jullemor2Jullemor2
    Medlem

    Jeg kender det alt for godt… vi har lige haft 1 1/2 måned, hvor Ida Marie ikke ville sove mere end 2 timer ad gangen. Hun får nu en stor portion havregrød inden hun skal i seng og sover nu 5-7 timer i træk. Så nu skal jeg selv have indhentet min nattesøvn ;o)

    Vi bruger desuden stofbleer og er begyndt med ekstra fleeceindlæg i dem, fordi hun vågnede hver gang hun var våd i bleen. Nu er der bare intet i vejen og hun sover fint både dag og nat.

    Min største pige havde også problemer med at sove når hun var snottet, men det hjalp at hæve hovedenden på sengen, når hun skulle sove. Så letter det lidt på vejrtrækningen.

    Håber det snart bliver bedre for dig – det er ikke til at holde ud ikke at få sin søvn…

    Knus Julie

    #2647864
    StjernekysStjernekys
    Medlem

    Her har Camilla haft sin første forkølelse. Den første dag hvor snottet stod ud af hende hele dagen ville hun bestemt heller ikke sove, så da kl 02 lå hun i barnevognen i soveværelse og blev vugget i søvn af mig mens jeg lå i sengen med en ene ben på vognen så den gøngede!! Men det er kun den ene dag hvor det bare har stået ud på snot….de andre dage har hun bare nyst et par gange og måske vi har tørret næsen lidt, men ikke noget slemt (heldigvis). Hun snotter stadig og er derfor begyndt på saltvandspipetter som jeg  bruger ca 3 gange om dagen, hovedet er hævet med et håndklæde under madrassen (det gjorde jeg fra første dag) og så et køligt væresle.

    Håber i snart er ovre det, jeg synes en dag var hårdt nok 🙂

    /Laura

     

    #2647955

    Hej Majs

    Synes også godt det kunne lyde som øreproblemer – har I fået det tjekket?

    Mht kun at ligge på den ene skulder…hvorfor kan du ikke skifte side? Da Rasmus var snottet og ville have brystet i munden hele natten, vendte jeg hovedet på os den anden vej – altså hovedet i fodenden, når jeg var smadret i den ene side. Alternativt har jeg, når de er små, et bræt sat på som sengehest. Det er bare sat på med et par skruetvinger – det gør igen at man kan skifte side.

    Ja, jeg ved godt, at det ville være rarere, hvis jeg havde løsningen på søvnproblemet, men hmmm har ikke lige løsningen.

    Men håber det er en KORT fase.

    Stort knus fra Gitte, som heller ikke lige har sovet for godt de sidste par nætter – men det er fordi jeg er ved at lære Rasmus, at han skal sove i sin egen seng uden mad hele natten, så det er en helt anden historie;-)

    #2648131
    mmajssmmajss
    Medlem

    Tusind tak for svar. Det er blevet en smule bedre. Ikke perfekt men nu sover hun i det mindste i 2½ time ad gangen 2 gange i løbet af natten.

    Ører har jeg tænkt på at skal til ørelæge om 10 dage, men der har ikke været forskel på søvn med hævet/sænket hovedende.

    mere gråd sikriver igen om snart

    #2648247
    mmajssmmajss
    Medlem

    Nu er jeg tilbage. Det er rigtig slemt først på natten. Theresa vågner mindst 1 gang i timen og skal op og trøstes lidt inden hun sover videre – i en time. Indtil omkring midnat hvor hun så sover i 2-3 timer. Derefter vågner hun og får flaske og sover så uroligt igen.

    Ørene skal tjekkes om 14 dage.

    At hæve hovedenden: jeg har haft noget under madrassen, men det har resulteret i skævheder i kraniet så det er vi gået væk fra, og der var ingen forskel på søvnen – jo måske blev den faktisk en smule bedre.

    Vi har fået en tid hos kiropraktor om 14 dage også da hun samtidig har et drej og tilt med hovedet der bekymrer lidt. Lægen siger der ikke er noget, men vi vil lige være helt sikre. Her findes ingen fys med speciale i små børn i byen, men en super kiropraktor som ALLE anbefaler, men som er svær at få tid hos.

    Løber igen. Igen tusind tak for svar og omsorg. Det luner 🙂

    Vh Majs og Theresa som rejser til London med storesøster om 6 dage!

    #2648400
    luna08luna08
    Medlem

    Jeg vil bare lige skrive, at kiropraktoren har været vores bedst ven. Var til 3 behandling på 3 mdr. i sidste uge, godt nok blev Theo skidt nogle dage, men snottet løb de følgende dage og nu er han endelig efter laaannnngg tid ved at få appetitten tilbage, så vi får endelig lidt mere sammenhængende søvn. Og pt. er han ikke snottet, så SKØNT. En fra min mødregr. fik lagt dræn på sin dreng, der er små 6 mdr. og det hjalp ikke som de havde håbet, selvom der løb rigtig meget ud, ændredes søvn og pjevse mønsteret ikke, så var hun hos samme kiropraktor som os, som fandt en låsning på noget der har forbindelse til ørene, det behandlede hun og så løb der gul grøn snot ud de følgende dage og hendes dreng har fået et helt andet afslappet udtryk i øjene. Og sover bedre. Jeg ville også ønske at vi var taget afsted væsentlig tidligere så kunne de sidste 4 – 5 mdrs bøvlen måske have været reduceret. Følet at jeg har brugt halvdelen af min barsel på at være frusteret over ikke at sove…. Og kæmpe ind i rytme, som så blev smadderet med det samme.

    I weekenden er det planen at vi kører hårdt på med at trække ham, for pt. spiser han 2-3 gange om natten, og burde jo ikke have behovet, men et er hvad de burde og et andet er realiteten…

    Håber virkelig du snart få lidt mere søvn, jeg har godt nok været langt ude i søvn underskud og sys bestemt ikke det er sjovt….

    Mette og Theo

    #2650597

    Hejsa.
    Du skal ligge en bog under fødderne på sengen i den ende bebse har sit hoved, så sker der ikke noget med hovedformen.

    Med hensyn til søvn, har jeg fået afvide at fra 6-8 måneders alderen kan der godt komme en 4ugers periode hvor deres søvn er meget forstyret men det skulle vende tilbage til det gode igen. Jeg ved ikke om det passer, men hvis det passer er der måske lidt at se frem til 🙂

    Kh Dorthe

    #2701142
    mmajssmmajss
    Medlem

    jeg fik aldrig vendt tilbage med hvad der var galt.

    Nu går nætter uden søvn jo over i hinanden uden at kunne huske detaljer men:

    Vi var til kiropraktor umiddelbart inden vi tog til London. Fik en akuttid og mit lille pus havde noget siddende fast i nakken og skuldrene. Det hjalp gevaldigt at få det sat på plads. Bare det at det skete inden vi tog afsted gav meget mere ro på under turen til London. Det var ikke rart og jeg sad og tudede i venteværelset bagefter fordi det var en voldsom oplevelse at se hende få vredet nakken. Men det hjalp!

    I dag er theresa 2 år – og sover stadig skidt om natten (se mit blogindlæg) men sådan er det bare. I det mindste har jeg nu haft 3-4 nætter hvor manden kan sove i sengen også og ingen børn hele natten (ok skal stadig op men altså….. i kender det jo nok :-))

    vh Majs

Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.