Wexoebaby

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #571501

    Hej Kristina.

    Jeg har lige været inde og læse på en anden debat hvor en bruger var til en meget tidlig kønsskanning. Hun var 15+3 og hun fik fortalt, at hun ventede en lille pige. Kan det virkelig afsløres så tidligt? Jeg husker at du skrev noget om at man som regel godt kunne se det ved 18 uger og frem og at der også var forskel på hvad for en skanner man bruger…

    Synes bare det lyder vildt, at vedkommende tilsynladende allerede kunne få oplyst barnets køn så tidligt?

    Jeg synes nemlig at jeg har hørt rigtig mange historier hvor folk fik oplyst at de venter piger (til MD) og så viste det sig til fødselen at det altså var forkert?

    Kan godt huske at du har skrevet noget om at man ikke må udtale sig, når man ikke er helt sikker, men ja… Synes man hører meget sjældent om det modsatte – du ved, at folk får at vide at de venter en dreng og så får en pige i stedet…

    Hvad siger du? Er det ikke meget tidligt at være skråsikker på kønnet?

    KRAM,

    MORIAUGUST

    #2646454
    wexoebabywexoebaby
    Medlem

    Jo, det er meget tidligt at være skråsikker på kønnet – især når det drejer sig om piger.

    Der hvor jeg arbejder udtaler vi os ikke om køn før MD scanningen og selv der udtaler vi os sjældent med 100 % sikkerhed om piger.

    Det kommer an på hvor langt man er i graviditeten. Nogen kommer til MD scanning 18+1 og andre er 20+1. Der er stor forskel på babys størrelse på de 2 tidspunkter.

    Ved 15+2 ville jeg ikke udtale mig specifikt om køn – jeg kan måske lokkes til at sige at det ligner det ene eller det andet, men jeg vil ikke lægge mig helt fast på køn der er set så tidligt.

    Kender godt problemstillingen fra mit job, der kommer mange der har fået lavet tidligt kønsscanninger og når det er drengebørn er det som regel set korrekt, men pigebørn kan godt pludselig have udviklet sig til drenge – altså der er set forkert til kønsscanningen.

    Min personlige holdning er at det at bruge penge på kønsscanning inden md scanningen er som at smide dem ud af vinduet. Kan godt forstå at folk gerne vil vide kønnet – det vil jeg også selv, men syntes godt man kan vente med at bruge penge på det til efter MD scanningen.

    Så har man også chancen for at spare dem fordi det kan ses til md scanningen. og kan vi ikke se det, så kan man jo så betale sig fra det.

     

    Kristina 16+3

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.