Jeg ER utålmodig…

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe August 2009 Jeg ER utålmodig…

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #566830
    BettinaMKBettinaMK
    Medlem

    Ja som overskriften siger så vil jeg gerne snart ha baby ud. Ja der er godt 3 mdr tilbage men pyha, ( the best is jet to come ) haha…
    uhadada sikke noget hvad tænkte jeg dog på?
    og nu skal vi ud og rejse næste uge?
    ved ikke lige om det er normalt det her. glæder mig at blive mor igen og nyder tiden alene med Lea + gemalen. den kommer aldrig igen, men på den anden side er jeg bare bekymret, er baby rask, går alt godt, hvordan bliver det osv… frygt står vist lige i panden på mig.
    maven spænder og gør ondt.
    kan huske med lea var jeg os bare klar til at føde da jeg var 6 mdr hende.. hihi, så ja jeg skulle vist bare ha det ud….

    halsbrand hver 15 min, lidt overdrevet en lidt sandt, plukveer osv..

    hvad med jer andre hvad går i og tænker på? tror der vist ikke jeg er alene om mine katastrofetanker, vel???

    kh bettina
    26+2

    #2623543
    fifi39fifi39
    Medlem

    Hej Bettina!
    Du er slet ikke alene. Jeg er mega utålmodig og så klar til at få lillesøster i armene. Jeg er egentlig kommet mig over alle generne og har faktisk ok, men maven er begyndt at være i vejen nu og jeg synes bare jeg har været gravid for evigt.
    Men det er vel for det bedste at de bliver derinde bare lidt endnu :o)
    Vi må vel finde tålmodigheden frem.

    Knus
    Fifi – som heller ikke engang har styr på hvor langt hun er henne. En 24-25 + noget.

    #2623544
    gesinagesina
    Medlem

    Jeg føler mig slet ikke utålmodig, men selvfølgelig glæder jeg mig helt vildt, til at se min lille søn!

    Jeg nyder min graviditet, har ingen synderlige gener og synes det er fantastisk at mærke livet gro indeni mig.

    Men prøv at spørge mig igen, når jeg er et par uger fra min terminsdato – så er jeg helt sikkert særdeles utålmodig 🙂

    Varme hilsner fra Rikke
    22+2

    #2623545
    damgaard29damgaard29
    Medlem

    Jeg er absolut ikke utålmodig. Jeg ELSKER at være gravid. Jeg kan huske sidst jeg ventede mig, der håbede alle pigerne i min gruppe på at føde en uges tid før, hvor jeg gerne ville gå lidt over tid. Og jeg var så den eneste der fødte lidt før.
    Men jeg er rædselsslagen for den lille ny. Jeg går hver dag og tænker om jeg er en okay mor for Marius og kommer frem til det samme hver gang: NEJ! Så hvordan har jeg kunnet bilde mig selv ind at det var det her vi skulle? Jeg føler mig mere og mere utilstrækkelig jo tættere jeg kommer på termin. Jeg håber det ændre sig på et tidspunkt.
    Men jeg nyder at mærke lillepigen i min mave. Masser af liv og ingen gener. Men jeg kan sagtens vente på hun kommer ud

    #2623547
    luna08luna08
    Medlem

    Jeg sys godt nok også tiden går langsom lige nu…. Jeg sover ikke så skide godt pt. nok pga. bekymringer om alt mellem himmel og jord. Havde en træls tudetur i fredags. Heldigvis var min mand kanon, selv om han også lige fik lidt skæld ud….. Så jeg er ikke en overlykkelig gravid lige pt. Men jeg nyder da også roen når basse er i vugger eller er puttet… Inden længe sker der jo en hel masse i huset…. Så det er sådan en lidt ambivalent følelse…

    Håber maj går hurtigt, der sker i hvert fald en masse….

    Mette

    #2623542
    ingerningern
    Medlem

    Jeg er ikke utålmodig. Jeg er mere bange for, om hvordan jeg vil klare det, når barnet kommer. Jeg var ikke nogen “sikker” mor sidst, men meget usikker og havde store ammeproblemer. Det begynder jeg at frygte nu, hvor tiden nærmer sig. Jeg er så underlig dobbelt. Jeg glæder mig på den ene side vildt til at blive forælder samtidigt med at jeg frygter hvor hårdt det bliver fordi jeg synes, det var hårdt sidst og fordi vi hver anden uge har 4 børn. Der er meget at se til og ingen alenetid. Mærkelige tanker, når jeg nu sådan havde ønsket mig at blive gravid.

    jeg er dog lidt utålmodig på fødslen. Det er så spændende. Hvordan starter det? hvor? og hvordan kommer det til at gå? Det er et mirakel og sidst var jeg helt oppe at køre over oplevelsen.

    Kh Inger

    #2623549
    LineHMLineHM
    Medlem

    Jeg er glad for at være gravid, men synes ikke rigtig jeg kan genkende mig selv denne gang. Er skuffet over tidlig sygemelding, elsker jo mit arbejde og kollegaer. Skuffet over jeg har så mange plukvéer, bækkenløsning og et par indlæggelser. Føler lidt jeg “snyder” min kæreste for at have en kæreste og den kæreste han lærte at kende, han tør ikke at have sex med mig hvis han nu skader mig og barnet. Føler mig nok knap så kvindelig fordi min krop ikke kan finde ud af at være ordentlig gravid.
    Og jo, så bekymringen for om alt er ok med lillebror. Kan jo godt se han er fysisk rask og ok, men hvad med det mentale? Der kan man jo ikke se handicaps før de er i ens arme. Det bekymrer mig nok allermest.
    Knus og tanker fra Line 23+6

    #2623546
    LineHMLineHM
    Medlem

    Det kan jeg godt følge dig i Inger. Vi har også min kærestes datter hver anden uge og faktisk lidt mere. Nogle gange har jeg tænkt, hvordan jeg dog får det til at hænge sammen. Vores børn er jævnaldrene, to på 7 og en på 8 og der virkelig til tider meget mere uro, skænderier og uenighed. Synes jeg bruger rigtig meget krudt på at mægle, rydde op smøre madpakker, tøjvask og det er jo endda kun en ekstra disse uger. Vores kommende fælles barn er også et rigtig ønskebarn og jeg får så dårlig samvittighed når tankerne dukker op.
    Knus Line

    #2623548
    Anonym
    Gæst

    Åh hvor er det dejligt at høre, jeg ikke er den eneste gravide, som render rundt og er bekmret!! Det letter faktisk lidt at vide, man ikke er den eneste.

    Jeg er førstegangsgravid og efterhånden også lidt utålmodig. Mest efter at komme på barsel i første omgang, men også efter at få Lillemanden til verden. Jeg bekymrer mig utrolig meget om alt muligt: Bliver jeg en ‘god nok’ mor? Hvordan vil det gå med parforholdet, når Lillemanden kommer? Har Lillemanden det godt inde i maven? Lever jeg nu ordentligt i forhold til, at jeg lige nu ikke kun har ansvaret for mig selv? Hvordan går det med vægten? Kommer jeg af med kiloene igen efter graviditeten? Går fødslen som den skal? Kommer Lillemanden ud og er sund og rask både fysisk og psykisk? Jeg kunne blive ved…

    I øjebikket er jeg mest bekymret for, om Lillemanden har det godt. Den sidste gode uges tid har jeg ikke mærket ret meget liv. Kun en svag sitren nogle få minutter om dagen. Jeg har sådan en tvangstanke om, at han har fået navlestrengen rundt om halsen. Det er frygteligt. Jeg har ikke den fjerneste anelse, om jeg er fuldstændig ude i hampen og total hysterisk, eller om jeg skal reagere på min angst og utryghed.

    Jeg kan mærke, jeg er temmelig grådlabil i disse dage. Mit humør svinger meget. Men det er heldigvis bundet op på et grundlæggende STORT STORT ønske om at blive mor, og en allerede nu fuldstændig grænseløs og ubetinget kærlighed til den dejligste lille dreng, som vokser i maven på mig.

    Kh Millemor77 25+3

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.