Hvornår siger i det?

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe Juni 2009 Hvornår siger i det?

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 17 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #565078
    CamiRonCamiRon
    Medlem

    Hej med jer.

    Hvornår fortæller i, at i er gravide, til familie, venner osv? Jeg har lyst til at fortælle det til hele verden, men vil nu alligevel hellere vente til efter 1. lægebesøg d. 12. november:)

    Camilla 4+3

    #2613915
    ttsttsttstts
    Medlem

    Jeg var rigtig tæt på at sige det til min mor idag, men er meget i tvivl om hvordan hun vil tage det. er 22 snart 23 og har en datter på snqrt 2…

    #2613919
    thrupsthrups
    Medlem

    Ikke for at skræmme nogen men fortæller lige min historie. Førstegang jeg blev gravid vidste ALLE det da jeg var 8 uger henne, det endte med abort pga kromosomfejl, da jeg så stod uden barn og folk kom og sagde tillykke med den lille var det ubeskriveligt hårdt, at stå uden barn og uden en ny lille spire i maven.

    Andengang jeg blev gravid fortalte vi det kun til 2 mennesker vi vidste kunne holde helt tæt. Alle andre fik det først at vide efter NF, havde ikke kunnet bære den samme tur igen.

    Vi skød også terminen 10 dage ligesom de kongelige, for at slippe for telefoner der kimede i tide og utide når terminen var nået og der stadig ikke var sket noget. Så langt nåede vi nu ikke for hun ville overraske farfar på hans 60års fødselsdag 10 dage FØR den rigtige termin.

    Trine

    #2613908
    nettekobnettekob
    Medlem

    lidt endnu.
    Der er kun 3 ud over os selv som ved det. Den ene er hende som skal med til fødslen.
    SIdste gang synes jeg vi var lidt fortidlig ude så denne gang tror jeg at vi lader dem opdage det selv. Jeg er tynd så en bule på maven er svær at skjule

    #2613916
    Anonym
    Gæst

    Vi venter nu det 3. barn, men har været gravide 4 gange…
    De første to gange gik alt efter planen, men 3. gang gik det desværre ikke og jeg havde en spontan abort i 6. – 7. uge. Alle gange har vi fortalt det lige så snart vi selv har vidst det. OG har gjort det igen denne gang.
    Da det desværre gik galt havde jeg det vildt godt med at folk vidste at jeg var gravid. Det lettede alt min sorg at folk spurgte til mig, også selvom jeg måtte sige at ikke blev til barn i denne omgang. For hvordan siger du lige; jeg har lige haft en spontan abort og er ked af det. Vil du høre på mig, uden folk går i baglås?
    For mig var det en god oplevelse at alle vidste det…

    Bettina

    #2613917
    Grymor19Grymor19
    Medlem

    vi har fortalt familie det, og nogle få venner, fordi vi at hvis uheldet skulle ske, så er de der til at støtte os.. Resten ved jeg ikke, det kommer nok…

    #2613922
    CamiRonCamiRon
    Medlem

    Vi valgte at fortælle det til alle i onsdags – forældre, vores søskende, arbejde osv.
    Og det var virkelig skønt at dele det med alle! Og hvis uheldet er ude (7,9,13) så er vi glade for at have familiens støtte. 🙂

    Camilla 5+2

    #2613920
    Anonym
    Gæst

    Hej!
    Vil bare lige sige godt gået…
    Har stadig ikke fortalt noget på jobbet – og samvittigheden vokser i takt med tallene på vægten…. ;o)

    #2613921
    bandit04bandit04
    Medlem

    har det på samme måde som dig – jeg er nygravid 2. gangsfødende – og ville bare lige spørge om du kunne skjule det til efter nakkefold? Det vil jeg nemlig også helst..

    #2613909

    Det er kun vores forældre, søskende, moster og onkel der ved det. De er der også til at støtte os, hvis det går galt. Hvilket jeg ikke håber.
    6+3 og datter fra nov 06

    #2613913
    junimor09junimor09
    Medlem

    Hej 🙂
    Sidste gang jeg var gravid endte det med en MA i uge 12. Vi havde fortalt det til forældre og venner, samt til vores ledelse og enkelte kollegaer ca. i uge 5-6.
    Jeg har aldrig fortrudt, at vi fortalte det til så mange, for jeg er sikker på, at det var med til, at jeg hurtigt kom på benene igen efter MA’en. Jeg begyndte pludselig at bløde voldsomt på mit arbejde, så der var det virkelig godt, at min ledelse og kollega, som var der, vidste det.
    Jeg tænker, at det er vigtigt, at man sammen snakker om, hvilke behov, man kan have, hvis man evt. mister barnet.

    🙂 Junimor08

    #2613910

    Hejsa.

    Vi har kun fortalt det til mine forældre og min søster. Resten må vente til efter nf-scanningen. Skal først til 1.lægebesøg den 17.11 hvor jeg vil være 11+0 så håber jeg hurtig kan komme til scanning der efter. Min pædagog ved det også ( jeg er dagplejer ) men det var kun fordi jeg skulle bruge en barnepige når jeg skal til lægen også syntes jeg at jeg lige så godt kunne fortælle hende hvorfor. Men alle som ved det ved også at de skal holde tæt. Det ville være lidt øv hvis mine dagplejeforældre fik det af vide ude i byen…

    Liselotte 7+5

    #2613907
    morogkonemorogkone
    Medlem

    Hej.
    Vi har denne gang besluttet at fortælle det til familie og venner selvom jeg kun er i uge 8.
    Ellers skal vi komme med alt for mange hvide løgne, hver gang vi er i byen (hvorfor jeg kun drikke et glas vin osv.)
    Jeg tænker at hvis der skulle ske noget med min lille haletudse ville jeg alligevel fortælle det til familie og venner, og jeg ville få brug for et par søde ord.
    Ved min første graviditet ventede vi til uge 11 med at fortælle noget, men det var meget svært at vente så længe…
    Synes det er svært hvornår det rigtige tidspunkt er, der kan jo uheldige ting under graviditeten, men man håber og tror jo det bedste.

    #2613912
    kaja05kaja05
    Medlem

    Vi har fortalt det til alle venner og næsten al familie. Min chef og nogle kollegaer ved det også. Vi kunne simpelthen ikke holde det for os selv, og hvis der nu skal ske noget, så ved min chef og vores venner hvorfor jeg går og er ked… Det er godt nok dejlig at ha´ sagt det til min chef. Så kan jeg puste lettet ud og ikke gå og trække min lille bule ind hele tiden:-)
    Karina 7+5

    #2613911
    TigerTunesTigerTunes
    Medlem

    Vi fortalte det samme dag det var blevet bekræftet ved lægen, altså en urinprøve! Det var en mandag, og havde kun testet positivt selv søndag og mandag! Det var en dag vi havde ventet så længe på, at vi simpelthen måtte fortælle hele verden det! Vi havde “kun” rigtig været aktivt igang i 7 måneder, men pga min psykiske sygdom, havde det udover det, taget os et par år, at “få lov” af mine behandlere til at lave barn! Så vi kunne simpelthen ikke holde mund:-)

    Kender flere som venter til efter NF, men sådan er vi jo så forskellige. Personligt vil jeg ikke kunne vente så længe, og kan heller ikke se nogen grund til det. Men igen, vi er jo ikke ens…

    -Dorthea 31+4

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 17 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.