Sygemeldt resten af tiden. Afgørelsen træffes sikkert på mandag……

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe April 2009 Sygemeldt resten af tiden. Afgørelsen træffes sikkert på mandag……

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #563916
    Anonym
    Gæst

    Indtil videre har jeg været sygemeldt i 4 uger og denne sygemelding gælder til d. 3 nov. Det er pga kvalme og jeg kaster meget op, det er dog blevet lidt bedre. Jeg skal til lægen på mandag for BL har nu meldt sin ankomst og jeg kender det desværre alt for godt fra min sidste graviditet. I tirsdags sendte min læge henvisning til sygehuset om at komme på et bækkenhold og få udleveret hjælpemidler.

    Jeg venter stadig på indkaldelsen og begynder at savne hjælpemidlerne mere og mere. På mandag skal jeg til lægen igen og der bliver jeg sikkert sygemeldt resten af tiden, da jeg har et fysisk hårdt arbejde. (er lager- og logistikchef)

    På den ene side er jeg glad for at blive sygemeldt for jeg er meget alene med vores to børn (Simon 4 år og Nadia 3 år d. 11.11) og det gør da hverdagen lettere for mig. Jeg har ikke mulighed for at “hive stikket ud” når jeg kommer hjem fra job og lade manden klare alt det huslige. Min BL er nu så slem at jeg ikke kan støvsuge og vaske gulv, lege med børnene på gulvet og gå længere ture. Surt 🙁

    På den anden side er jeg meget ked af hvis jeg ikke kommer på job igen for jeg savner mine gode kollegaer og den voksen snak jeg får på jobbet. Det bliver også meget lang tid jeg skal være væk fra jobbet og meget tid jeg skal slå ihjel herhjemme. Jeg er ikke super frisk så jeg kan ikke lige gøre huset hovedrent, male m.v. Jeg har en plan om at jeg skal have styr på de ca 1500 billeder som vi har. De skal sættes i album.

    Nå, det blev vist et lidt sjovt indlæg men sådan er min situation lige nu.

    Knus Nina 14+5

    #2608128
    oktober78oktober78
    Medlem

    Ja det er sgu noget møg med den bækkenløsning!! Mit er heldigvis ikke blevet værre siden jeg startede på arbejde d. 6 efter min barsel med Xander, så det tegner okay indtil videre….men det kan jo nok hurtigt ændre sig når maven for alvor begynder at vokse og vægten begynder at stige….

    Jeg passer også meget på hvad jeg render og laver, og sidder og laver masser af knibeøvelser når jeg er på arbejde:)

    Idag har jeg lige fundet en “ny-arvet” symaskine frem og er begyndt at lappe mandens bukser – han har en vis evne til at lave hul i sine bukser….jeg troede det var forbeholdt børn 🙂

    Mvh. Pia 16+3

    #2608127
    axel2006axel2006
    Medlem

    Din stakkel! Det lyder som om du er rigtig hårdt ramt. Dyb medfølelse herfra, også til alle jer andre der lider af BL. Det skal man vist sætte stor pris på at gå fri af.

    Til gengæld er jeg allerede begyndt at mærke en del til pluk-veer, og det bekymrer mig lidt når det er så tidligt.

    Knus Sørine 15+5

    #2608131
    Muffen4Muffen4
    Medlem

    Jeg har også en ret slem bl, men har ikke fået tilbudt nogle hjælpemidler ell bækkenhold. Er det noget lægen kan ordne?

    Jeg kan stort set ingenting, alle mine bevægelser er smertefulde.

    Jeg går til fys 2 gange om ugen, og fys gym men der er ikke ret mange øvelser jeg kan gøre. Skal starte til bevægelse i vand d 30 okt.det glæder jeg mig til 🙂

    Er der noget andet du kan anbefale at jeg kan gøre?

    K Heidi 17-0

    #2608130
    Anonym
    Gæst

    Bækkenhold er det ikke alle fødesteder, der tilbyder. Spørg din jm, hun kan også henvise dig til fys/ergo, der som regel har hjælpemidlerne.

    Indtil videre kan du købe en satin/silke pyjamas eller evt bare et par boxershorts, de mindsker friktionen, når du skal vende dig i sengen om natten. Sov med en stor pude ml/under benene, drej ind i bilen på en plastikpose eller et silketørklæde… Hm.. Giver din fys massage? Hun/han kan evt løsne op for de muskelspændinger, du får når du går og har ondt. Min fys hjalp en hel del, med at løsne op, men det der virkelig redder mig denne gang, er muskelterapi! Jeg halter derind og går normalt derfra! Der er SÅ fedt!

    Kh og medfølelse fra Cristina 19+5, bl fra uge 5 denne gang.. 🙁

    #2608129
    Anonym
    Gæst

    Hej Piger.

    Jeg blev sygemeldt resten af tiden i mandags. Det er lidt hårdt at tænke på hvor lang tid jeg skal gå hjemme, især fordi det er begrænset hvad jeg kan lave.

    Det er min læge som har sendt en henvisning til sygehuset om at komme på et bækkehold og få hjælpemidler. Jeg skal på sygehuset imorgen for at hente kilepuden for jeg har store problemer med at sidde. Bækkenholdet skal jeg først på d. 10 nov hvor jeg får de sidste hjælpemidler og øvelser som jeg skal lave. Jeg kender desværre hele “turen” fra min sidste graviditet.

    knus Nina 15+3

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.