Stationcar eller kan mindre gøre det?

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe Januar 2009 Stationcar eller kan mindre gøre det?

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 15 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #561756
    MianjaMianja
    Medlem

    Vi står for at skulle købe vores første bil, nu hvor vi skal være forældre første gang. Vi går umiddelbart efter er stationcar, men jeg synes dog, at de er lidt voldsomt store, og at deres benzinøkonomi er ret dårlig.
    Har I andre erfaring med at få en barnevogn ind og ud af noget mindre end en stationcar? Tager det lang tid at afmontere barnevognskassen og slå stellet sammen? Jeg regner med, at man kun skal afmontere selve kassen og ikke slå stellet sammen hvis man har en stationcar.
    Håber I mere erfarne mødre kan give gode råd her.
    Knus, Mianja

    #2597375
    DoreteDorete
    Medlem

    Hej

    jeg har 2 børn og en 3. på vej 🙂
    vi har indtil nu, bare haft en gammel 3 dørs ford escort, hvilket har fungeret ganske glimrende 🙂
    Vi er dog nu nødt til at skal ud og have en ny, enten station eller bus, da vi med 3 børn ikke længere kan være i den.
    Man behøver altså ikke en stor bil, “bare” fordi man skal være forældre!
    Held og lykke

    knus Dorete 25+2

    #2597370
    Anonym
    Gæst

    Vi har en Ford Escort stationcar (noget rusten i det, men kører fint og har bedre benzinøkonomi end f.eks. Berlingo, når der tit køres langt!), vi skal afmontere kassen og stellet skal slås sammen. Der er jo STOR forskel på hvor store bagagerummene er i de forskellige biler. Nogle kan fint have stel og kasse stående ved siden af hinanden i kørselsretningen, mens andre (som f.eks. vores) skal stellet ind på højkant og både stel og kasse står på tværs af kørselsretningen. Tror nu ikke du får en alm stationcar, hvor stellet IKKE skal slås sammen.. Det er jo højt! 🙂

    Alternativt kan I jo købe en mindre bil, hvor kassen kan være inde i bagagerummet og så have stellet bagpå, på en cykelanhænger. Men det er vist kun tilrådeligt, hvis det ikke er hver dag, man skal pakke vognen sammen. Jeg tror i hvert fald at det er noget bøvl!?

    Kh fra Cristina 19+3 – på besøg fra marts

    #2597376
    Anonym
    Gæst

    Hej

    Mindre kan sagtens gøre det ;o)
    Vi har en C5´er og 2 børn, det har ikke været et problem.

    Jeg tror, du skal over i noget Berlingo agtigt hvis du ikke vil slå stellet sammen. Men det er altså rigtig, rigtig nemt. Tag evt. ud i en baby butik og prøv at slå de forskellige modeller af barnevogne sammen.

    Vh Gry

    #2597368
    YolandamorYolandamor
    Medlem

    Ja, det kommer jo også meget an på hvor meget I regner med at skulle køre rundt. Jeg har en fiat Punto, hvor barnevognen lige kan være i bagagerummet – det er fint for os, da vi ikke kører på lange ture med overnatninger osv. Havde vi familie i den anden ende af landet, ville en større bil nok være praktisk, men da bilen primært er transportmiddel for mig, når jeg skal på arbejde, og da vi bor midt i København, er det vigtigste for os, at den er billig i drift og nem at parkere.

    De gange vi skal have barnevognen med i bilen, går det fint selvom der ikke er plads til andet i bagagerummet. Og det er meget nemet at slå stellene på moderne barnevogne sammen og ud igen.

    Hvis jeres behov for at køre ikke er specielt stort synes jeg I skal se jer om efter en bil, hvor barnevognen kan være, men som I først og fremmest føler jer sikre i. Og overvej så nøje hvor ofte I rent faktisk kommer til at have barnevognen med i bilen – er det måske OK at det er lidt besværligt, sammenlignet med hvor besværligt det kan være i hverdagen at finde en parkeringsplads (jeg ved ikke hvor I bor, men det ville være af allerstørste betydning hvor jeg bor).

    Held og lykke med baby og bil!

    Mvh
    Yolanda (på besøg fra November08-gruppen og får sin barnevogn hjem i dag 🙂 :-))

    #2597371
    mettesunemettesune
    Medlem

    Vi har en cheverolet nubira (altså en st. car) og en mitsubishi carisma (ikke en st. car). I cheveroleten kan stellet stå på højkant uden at hjulene er taget af (men altså slået sammen), og barnevognskassen står så foran stellet. I mitsiubishien skal stellet slåes sammen, hjulene tages af og stellet placeres meget præcist for at kassen også skal kunne være der. Det kan sagtens lade sig gøre, men er det er selvfølgelig meget lettere med den anden bil.

    Så jeg vil helt klart foretrække en st. car, men mindre kan også gøre det.

    Mette med 12 uger til termin og 4 uger til barsel 🙂

    #2597374
    MarsmandMarsmand
    Medlem

    Hej
    Man kan sagtens klare sig med en mindre bil end en stationcar. Vi har kørt rundt i en Fiat Punto, super bil – god benzin økonomi – og med plads til en Odder barnevogn i bagagerummet! – og med fin plads til 2 børn! Desværre er vi blevet nødt til at skille os af med den da barn nr. 3 er på vej her omkring 1. december og så går den trods alt ikke længere… nu har vi så skiftet ud til en citroen xsara picasso. Bestemt også en god bil, men den sluger altså en del mere benzin….
    God biljagt.
    Mvh Marsmand 33+6(dec-terminen)

    #2597369
    Lykken20Lykken20
    Medlem

    Vi havde en fiat punto i starten, og der kunne barnevognen ikke være i bagagerummet, så vi købte en klapvogn fra Brio, som vi brugte med lift i, når vi var på tur. Jeg synes alligevel, at vi var MEGET pakket i bilen, når vi skulle på ferie eller weekend, og nu hvor vi har købt en peugeot stationscar nyder vi det virkelig. Selvom vi pt. er 3 på tur, så fylder vi den allerede ud. Vi har også klapvognen og en højstol i bagagerummet. Vi får barn nr. 2 til januar, og jeg kan kun anbefale jer at købe en stationcar allerede nu, I kommer til at elske det 🙂

    Vh Winnie

    #2597377

    Vi bor i byen, så jeg er også “lille bil-fan”. Vi har en datter på fire år. De sidste fem år har vi haft en Renault Clio – i øvrigt en supergod bil på alle måder – og vi har kunne have barnevognsstellet (Emmaljunga Big Star Surpreme) på højkant i bagagerummet og barnevognskassen på skrå på passagersædet eller alternativt på bagsædet, hvis vi var to voksne. Det har været meget nemt. Nu, hvor vi snart har to børn på bagsædet, vil vi, når vi alle er i bilen, tage barnevognsstellet på cykelholderen bagpå. Vi ser ingen grund til at investere i stationcar, så længe der kun er en barnevognsbruger.

    Kh. Stine (25+4)

    P.S.: Skal måske lige nævne, at vi valgte barnevogn efter, om den kunne være i bilen – i øvrigt også et køb, vi har været godt tilfreds med 😉

    #2597366
    biscuit80biscuit80
    Medlem

    Hej Mianja

    Synes helt sikkert også, at I skulle tage ud i en babybutik og prøve at slå en barnevogn sammen, som en anden foreslår. Jeg blev super positivt overrasket over, hvor let det er at slå en stor barnevogn sammen til næsten ingenting. Vupti med et tag er kassen af – og med et klik og et puf er stellet slået sammen, virkelig easy! Vi har bestilt et carbonstel, som skulle veje endnu mindre end alu, men ifølge butikken (kan dog være et salgstrick ;-)) får de næsten ingen hjem af dem, så måske I skulle tage ud og få et kig snarest, hvis I ønsker den ultralette version.

    Held og lykke med det 🙂

    Kh. Lise 26+5

    #2597365
    ljmtwxljmtwx
    Medlem

    Vi har en lille mazda! Vi har aldrig haft en barnevogn med i den, bortset fra dengang jeg hentede den! 🙂 Vi har altid haft en klapvogn med: en stor en hvis den lille skulle sove og en foldevogn hvis vi bare skulle på tur og have evt have en lille lur!
    Jeg ville nok foretrække at have en bil hvor man ikke skulle til at klappe for meget sammen hver gang! Så hvis man som nykøber skal ud og købe bil, så find en hvor man bare skal klappe stelletsammen uden at skulle have kassen af!

    Det er bare lettetst hvis man bare kan kaste tingene ind i bilen, uden at skulle tænke så meget over at alle luftrum bliver fyldt ud med bleer og sokker 😉

    #2597367
    TigerTunesTigerTunes
    Medlem

    Hej

    Vi har en renault Laguna stationcar som vi er meget glade for! Nu er det vores første barn vi venter, men har allerede stor glæde af det enorme, og meget praktiske bagage rum. Vi har en stor schæferhund som tit er med på tur, hvilket den fortsat skulle kunne når den lille kommer. Til hunden har vi et stort hundebur i bagagerummet, og planen er så, at når hunden skal med, så har vi barnevogns stellet på en cykelanhænger
    (en lidt dyr en af slagsen, men så kan den vippes så meget, at man kan åbne til bagagerummet uden først at tage cykelanhængeren af! Kan anbefales)
    Og så skal barnevognskassen være inde i bilen. Så når både hund og barnevogn skal med, så er bilen godt fyldt op, men stadig med god plads til os!

    Og så er sikkerheden i en renault laguna bare rigtig go! 6 airbags så vidt jeg husker!

    Det er ikke alle som har brug for en stationcar. Vi var 4 børn, og 2 voksne hjemme hos, og mine forældre havde da vi var små kun en ford escort! Min yngste bror sad så i sin autostol i bagagerummet (det var en 5 dørs) så vi klarede os med en lille bil selvom vi var 6 personer!

    Som andre også skriver, så kig på jeres behov, og ja, nutidens barnevogne er simpelthen så nemme at klappe sammen. Så det behøver ikke være det store problem! Jeg blev hvertfald positivt overrasket da jeg skulle prøve at slå vores sammen. Det lykkedes uden problemer i første hug, og uden at nogen fortalte hvad jeg skulle gøre!

    -Dorthea 30+6

    #2597372
    Anonym
    Gæst

    Hej,
    Jeg vil klart anbefale en 206 hdi sw. En stationcar, men en lille en. Den har lige plads til en Emmaljunga Big Star Supreme i bagagerummet (skal dog foldes sammen og 2 hjul af, men det bliver man hurtigt ret ferm til) Derudover er den ØKONOMISK. Vores kører små 20 km på literen ved alm. kørsel.
    Min far har en stor Toyota Avensis stationcar, og der skal man også pakke stellet godt sammen for at få plads.

    Så en lille stationcar kan være ligeså god som en stor.

    Vi har også en 206 med 3 døre. Der kan vi også godt være, men med barnevognskassen i kabinen. Det er fint når man kører alene, men det er irriterende når man er 2 voksne (og dog kun 1 barn)

    Jeg ville klart anbefale stationcar, man får den hurtigt fyldt op..

    Hilsen Trine (fra juli07)

    #2597373
    Anonym
    Gæst

    Jeg har haft både en lille bil og en stationcar. Med første barn havde vi en lille tre-dørs mazda. Barnevognskassen var i bagagerummet og stellet på en cykelholder bagpå. Det gik helt fint.

    Med andet barn havde vi en stationcar og der kunne hele vognen være klappet sammen i bagagerummet. MEN Reelt har jeg haft barnevognen med så få gange at det kan være ligemeget at vælge bil efter det. Vi brugte mest en god klapvogn og lift eller voksi når vi var på tur. Den fylder jo mindre end barnevognen. Og var også nemmere at komme rundt omkring med.
    Nu står vi også for at skulle have ny bil i nær fremtid. Vi har besluttet at vi denne gang køber en lille fiks en:-)

    Jeg er så træt af at skulle smyge mig ind og ud af parkeringspladser, at skulle passe på børnene ikke smækker dørene op i bilen ved siden af fordi pladsen er trang mellem bilerne. Og at skulle bøvle med et barn i en autostol mens jeg forsøger at passe på ikke at skubbe til døren. til gengæld er det da fedt at have plads til en hel måneds indkøb i bagagerummet:-)

    Det er så kort tid man kører med en barnevogn at jeg ikke vil bruge det som parameter næste gang. Kan der være en mindre klapvogn er jeg tilfreds. Og ellers brugte jeg meget slynge sidste gang, så kunne i princippet helt undvære klapvognen.

    Du spørger om det tager lang tid at samle barnevognen hvis den bliver skilt helt ad. Det tænker man slet ikke over, man bliver hurtigt vant til det. Man bruger i forvejen en del tid på at få barn/tasker osv ind og ud af bilen og pakket i barnevognen at lidt tid fra eller til ikke betyder noget:-)

    Berith

    #2597378
    MianjaMianja
    Medlem

    Kære alle,
    Mange tak for de gode svar, de har virkelig hjulpet mig. Jeg tror, at vi vil få mest glæde af en stationcar, for når vi skal bruge bilen bliver det nok mest til længere ture hvor vi alligevel skal have bagage med til nogle dage ad gangen. Og til hverdag håber jeg at vi ikke skal bruge bilen alt for meget. Vi bor meget tæt på to vuggestuer (50 meter til den ene og lidt mere til den anden), så jeg regner ikke med dagligt at skulle bakse barnevognen ind og ud af bilen.
    Mht. at anskaffe en tredørsbil, så tror jeg hurtigt at vi ville blive helt skæve i ryggene af at manøvrere baby ind og ud af bagsædet, så det er nok ikke løsningen. Men hvis jeg hver dag skulle køre babyen frem og tilbage, så ville jeg nok overveje en mindre og mere økonomisk bil.
    Vi har været ude at kigge lidt på en Peugeot 306 stationcar, og den virker rigtig fin til vores behov. Den har ikke jordens største bagsæde, men vi regner heller ikke med at den skal bruges mere end fem år, og så længe kan vi godt leve med et lille bagsæde.
    Mange knus, Mianja

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 15 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.