En dejlig overraskelse er kommet til verden (lidt lang beretning)

Hej
Søndag nat d. 19. fik vi en dejlig dreng på 3350g og 51 cm. Vi var ellers begge meget overbeviste om at det nok blev en pige til, det havde ikke været til at se på scanning. Og min mand var sikker på at når man ikke kunne se nogen “løgpose” på billederne, så måtte det være en pige, men han havde gemt dem godt.

Nå men veerne startede lørdag ved 18´tiden, der var 20-30 min imellem. Selvom det ikke tydede på at blive til så meget, fik vi den store afsat for natten. Ved halv elleve tiden var der stadig 20-30 min imellem og vi gik i seng for at få lidt søvn, hvis det skulle blive til mere. Inden ville jeg lige tage et bad, for en sikkerheds skyld.

Så begyndet der ellers at komme gang i den. Ved elleve tiden var der 5-10 min imellem og jeg ringede til fødegangen. Der sagde de at der skulle være 5 min imellem, de skulle vare over et min og være regelmæssige i ca. en time, men det blev de aldrig. Lige så snart jeg havde lagt røret tog det virkelig til, kvart i tolv turde min mand ikke vente længere og ringede selv til fødegangen. Da var der 2-3 min imellem og de varede ca. to min.

Vi fik lov til at komme derind, og det viste sig at jeg var fuld åben, så det var direkte på fødestuen. Kvart over to var han stadig ikke helt nede i bækkenet og de begyndte at overveje alternativer, men jordemoderen bad mig om at begynde at presse og kl. 3 kom han ud.

Så begyndte blodet ellers at vælte ud og moderkagen ville ikke ud, JM hev i den og bad mig presse alt hvad jeg kunne, så kom den, et par min. til og jeg var røget på operationsbordet. Jeg mistede lidt rigeligt blod og var ved at besvime da jeg skulle ud af sengen. Derudover revnede jeg, så jeg måtte syes både indvendig og udvendig, heldigvis kun et par cm. Så istedet for at komme hurtigt hjem, som jeg havde håbet, måtte jeg vente et døgn.

Det har taget nogle dage at komme oven på, så derfor kommer beretningen først nu.

Mor, søn og resten af familien har det godt nu og trives.
Nå men den blev lidt lang.

Hilsen Mette og Rasmus