Frida´s vej til verden.

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe Oktober 2008 Frida´s vej til verden.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #559348
    Anonym
    Gæst

    Ja som i nok har opdaget har det været en lang sej kamp at få Frida ud. Jeg var igennem 3 dage med stikpiller som kun gav vestorm og intet andet. Fik en pause og så mandag ballonkateter, som virkede efter hensigten.

    Tirsdag kl 13.00 skulle vi komme på fødegangen igen og de ville lave en kontrolleret hindesprængning, da Frida slet ikke stod fast. Fik først kørt ctg osv.KL 14.35 kom de for at springe hinderne. De var 3 JM og 1 læge til at gøre det 1 indvendig, 2 udvendigt og 1 til at holde øje med hendes hjertelyd. Det gik efter planen og der kom ca 1 liter fostervand ud, hvilket vist var en hel del. Jeg blev sendt i bad og ud at gå, så vi kunne få gang i veerne. Der kom dog ingen veer af sig selv, så jeg kommer ved 16.30 tiden ind på en fødestue for at få klyx og bagefter vedrop.

    Kl 17.20 sætter de vedrop til og veerne komme stille og roligt, men bliver hurtigt hæftige. Droppet sættes op med 20 minutter imellem og jeg får lattergas. kl 19.15 bliver både forvagt og bagvagt tilkaldt da JM ikke kan forstå hvorfor hun ikke kommer ned. De undersøger mig indvendigt mens jeg har en ve og mærker Fridas hoved, men så snart veen stopper forsvinder hun igen. Ved hver ve dykker hendes hjertelyd. Her begynder de at tale om KS.

    Da der stadig ikke er sket noget kl 20.40 bestiller de KS. og så går det stærkt det hele. Jeg skal mellem veerne snakke med narkoselæge, som vil ligge en spinalbedøvelse. Skal have lagt kateter og barberes ja og en masse andre ting jeg ikke kan finde rundt i. Vedroppet bliver slukket men veerne stopper ikke.
    Jeg bliver kørt på OP og får bedøvelse (ikke let med veer). Alt bliver sluttet til og da de skal til at lave ks siger jeg AV. Bedøvelsen virkede ikke nok, så jeg måtte have lidt mere. Jeg var så bange for at jeg skulle mærke noget og at Frida ikke levede mere at jeg ville have fuld narkose, men Søren sagde nej, så fik mig overtalt til mere spinal. Jeg rystede over det hele og ventede bare på at Frida skulle sige noget. Kl 22.08 hørte jeg hende skrige for 1. gang. Hun havde navlesnoren stramt rundt om halsen 2 gange og 1 gang om maven. Hun kunne ikke komme ud på andre måder.

    Søren gik ud sammen med Frida og kom ind igen 2 minutter efter og sagde til mig at hun var så fin og LYSERØD. Hun var ikke blå som Josephine var da hun blev født. Jeg fik Frida ind til mig, så jeg kunne ligge lidt med hende mens de fik syet mig sammen. Lige inden jeg var færdig gik Søren og Frida med JM ned for at få hende vejet og målt.

    Jeg blev kørt på opvågningen og kort tid efter kom Søren og min søster med Frida. Hun begyndte straks at sutte, som havde hun ikke lavet andet.

    Frida vejer 4440 g og er 53 cm lang, så hun snød alle godt og grundigt. Hun blev skønnet til 3300 af alle de JM jeg stødte på i uges løb.

    Jeg er så glad og taknemmelig over at JM handlede hurtigt og ikke forlod min side på noget tidspunkt. Nogen har virkelig holdt hånden over Frida. Det kunne have endt gruelig galt.

    Knus Nina og Frida født den 14 okt.

    #2585413
    gladbabygladbaby
    Medlem

    Hej Nina
    Læste din beretning på mm også. Hold op en oplevelse ovenpå alt det, I har været igennem med Josefine. Men godt, de tog det alvorligt, og fik dig/jer godt igennem trods alt, selvom det endte med ks. Fedt, at du kunne være vågen trods alt og høre hende komme til verden.

    I øvrigt sødt navn i har fundet. Vi stod med Frida og Freja, men valgte altså Freja. Eller det vil sige, det gjorde vores søn Emil på tre år…

    Rikke og Emil 20.09.05 og Freja 20.10.08

    #2585418
    mullefransmullefrans
    Medlem

    Hvor er det dejligt for jer alle sammen-og et kæmpe stort tillykke med jeres Frida.

    Hvor er det godt at læse at alt er gået som det skullle, når nu i har været igennem så meget.

    Kh Mullefrans

    #2585419
    irenejorgirenejorg
    Medlem

    Kæmpe stort til lykke med Frida. Hvor er det dejligt at høre, at enden blev god! Puha, du må have været frygtelig bange. Håber i får tid og ro, til at komme jer i fred.
    Kh. Irene

    #2585416

    Tilllykke med hende.

    Dejligt at vores læger kan handle når der er brug for det. Skønt I har det godt alle sammen

    Knuz Charlotte og Mathilde 29-09-08

    #2585411

    Sikke en fødsel, men dejligt at I nu begge har det godt:-)

    Stort tillykke med hende!!

    kh. Fie 40+3

    #2585414
    wildlionwildlion
    Medlem

    Dejligt at høre at alt gik godt, selvom det blev lidt dramatisk. Stort tillykke herfra.

    Lene 39+2

    #2585415

    Hvor godt du fik det KS!

    Knus
    Marianne, Annika 240706 og Tobias 021008

    #2585417
    Anonym
    Gæst

    Puha, ja jeg sidder og tuder. Det lyder som en rigtig haard omgang. Dejligt at det endte godt det hele. Haaber i har det godt og har fundet jer til rette i hverdagen.

    – naa ja kaempe tillykke med den STORE pige

    KH
    Kleine

    #2585412
    marie8marie8
    Medlem

    Stort tillykke med Frida. Hvor var det dog godt, at det endte godt!!

    Marie.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.