Lillebror kom – uden om køen – lang historie

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe Oktober 2008 Lillebror kom – uden om køen – lang historie

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #559313
    juleejulesjuleejules
    Medlem

    Så kom vores lillebror 9 dage før terminen kl. 00.59 d. 19/10 efter en dejlig hurtig fødsel.
    Jeg mærkede den første ve (eller var det plukve?) da jeg kyssede min datter på 4½ godnat kl. ca. 20. Slog det hen da jeg har haft en million plukveer i denne graviditet. En halv time senere – efter hvil på sofaen sagde jeg til manden at det måske MÅSKE kunne være noget. Kl. 21.20 ringede jeg til mine forældre der skulle passe de to ‘store’, de havde min søster og hendes kæreste til middag, så kl. 22 sad de 4 mand høj i sofaen i muntert humør og gloede intenst på mig for at se om jeg fik en ve. Mine veer var hyppige men korte og ikke smertefulde så kl 2215 gik manden og jeg en rask tur og kl lidt i elleve ringede, jeg til fødegange og vi var der kl. 2315 hvor jeg lidt kækt sagde til vores JM studerende at jeg ikke regnede med at føde inden 24 – men at der nok kun ville gå et par timer havde veer med 2-3 min i mellem. Jeg var 3-4 cm åben og fik kørt en ctg – ‘karrierens’ første. Vi hyggesludrede med den studerende i de 20 min det stod på, men jeg måtte holde flere og flere pauser. Herefter gik vi ned på fødestuen kl. 00.20 og her tog det fart – så begyndte det at gøre nas – mega nas. 00.40 tog den studerende vandet og blev ret våd 🙂 KL. 00.42 fik jeg lagt pudendusblokade (et højt ønske fra min side – jeg har født både med og uden og foretrækker med). JM ramte den lige på kornet så begge mine baller sov 🙂 Min forrige fødsel fik jeg ingen bedøvelse og i een ve (2 vilde minutter) kom Oscar ud. Det er helt klart at pudendusblokaden gør pressetrangen mindre men på den anden side gør det bare meget mindre ondt. Det tog min 15 min at presse lillebror ud og det var jeg meget overrasket over, men til gengæld har han det smukkeste runde hoved og min bækkenbund har det glimrende (ifht. med storebror som havde et helt krøllet kranium og totalt mosled min bækkenbund). Han vejede 3390 (efter en stor ‘levering’) og er 53 lang. Det første vi lagde mærke til er hans sorte bakkenbarter 🙂
    Jeg bristede ikke og har efterfølgende haft det super så vi tog hurtigt hjem næste morgen – sov på selve fødestuen…

    De store søskende har taget godt imod ham og nu skal vi finde på et navn!
    Desværre viser det sig at hans tungebånd er ret kort så det skal klippes i morgen (inden han taber sig for meget). Det var mig selv der fandt ud af det i eftermiddags så det er jeg lidt stolt over 🙂

    KH Julie & Lillebror snart to dage

    #2585228
    irenejorgirenejorg
    Medlem

    Stort til lykke med lillebror. Og dejligt at læse om en nem og veloverstået fødsel!
    Kh. Irene

    #2585230

    Tillykke – bare det var mig! Vi tog også lørdag nat på fødestuen, men fik ingen baby med hjem – veerne gik i sig selv – og jeg havde ellers fået tudet ørene fulde med, hvor hurtigt det nok ville gå her tredje gang!

    kh Fie 39+6 og ingen veer!

    #2585224

    Tillykke med lillebror!

    Det er sjovt det med navnet, jeg kom på Tobias navn da jeg så ham… ellers havde vi egentlig ikke noget klar.

    /Marianne

    #2585229
    mullefransmullefrans
    Medlem

    Sikken god fødselsberetning:-)

    Og et stort tillykke med lillebror.

    Kh Mullefrans

    #2585231
    marie8marie8
    Medlem

    Stort tillykke med lillebror!

    Marie.

    #2585226

    Tillykke med lilleprinsen

    #2585227
    moooaaarmoooaaar
    Medlem

    Og det var dig der ikke havde travlt 🙂 Tænk så fik vi begge samme køn i samme måned igen. – Er du klar på en lillesøster i juli 2012 – der er jeg nemlig færdig som jordemor…

    Det lyder som om du også fik en dejlig fødsel lige som jeg. Hvor har det bare været fedt at føde uden at gå i stykker for neden, jeg føler mig allerede nu helt som mig selv igen. Her har Sofus ihvertfald været værd at vente på. Han er bare den nemmeste lille guldklump. Han er dygtig til at sutte, så jeg har slet ikke haft problemer med ømme bryster. Han græder kun hvis han er sulten og er ellers bare glad og tilfreds hele tiden.
    Har i nogle ideer til lillebrors navn? Hvad med Anton – det passer godt til de to store…

    Kh Rikke

    #2585225
    juleejulesjuleejules
    Medlem

    Hej alle tak for hilsnerne.

    Og til dig Rikke – jeg er så klar på en lillesøster i 2012 MEN det er manden nok ikke 🙂 Vi får se. Synes jo man har hænderne fulde selvom de egentlig alle tre er søde og nemme børn.

    Vi har besluttet os for navnet Bastian 🙂

    Han havde fra starten super svært ved at tage fat og amme, men jeg tænkte at det var begynder problemer. Mandag eftermiddag (da han er 36 timer) ser jeg tilfældigt at hans tungebånd er rigtig kort – sidder nærmest på spidsen så han ikke kan få tungen ud af munden eller op i ganen. Han er også tør & sløv så han har ikke fået mad nok 🙁

    Så vi måtte på barselsgangen og få malket ud til natten – han kunne godt tage flaske. Tirsdag morgen blev det klippet nemt og uden vrøvl fra lillemanden, og første gang han tager fat derefter er det bare perfekt! Paradoksalt nok har tungetingen betydet at jeg har fået en meget beder amme start end med de store hvor det bare gjorde nas i dagevis. Pausen og udmalkningerne har fået babserne i form så allerede nu på 3. dagen ammer vi (næsten) smertefrit + mælken er løbet til!

    KH Julie & Bastian snart 4 døgn

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.