- Dette emne har 0 svar og 1 stemme, og blev senest opdateret for 2 år, 10 måneder siden af
.
- Indlæg
Jo altså……her kommer en kort version af vores 2 måneder lange indlæggelse.
Oskar skreg meget når han blev lagt til, og han var meget svær at give mad. Vi opdagede at han havde brækket kravebenet og troede det var derfor…men nej det skulle være meget værre. Vi er indlagt af flere omgange fra han er 2 uger hvor han ikke ville spise overhovedet. Teorier fra sygehuset var mor-barn samspil, så overvågning af mig amme mit barn….. har en pige på 3 som det gik fint med….. og er pædagog…. hysteri, utålmodighed, refluks..mælkeallergi ja teorier var der mange af. Han fik sonde, flaske mad på alle mulige måder men han skreg og vi blev ved med at fastholde at han havde ondt. Til sidst giver de op på Kolding sygehus og sender os til Odense. Lige inden tager de for en sikkerheds skyld et røngtenbillede(Det skulle dejo nok have gjort fra start) og det viser sig at Oskars hjerte sidder i højre side!!!
Vi kommer til Odense og de undersøgelser han får lavet viser at alle hans organer er spejlevendte og fungerer men tarmene har placeret sig forkert og er malroteret. 4 timer efter undersøgelsen bliver Oskar opereret akut. Det er stadig skræmmende at tænke på at vi har været i Kolding i 25 dage uden at man har opdaget noget og at 8 læger har lyttet til hjertet i den forkerte side og sagt ok!!!
I Odense var vi også længe selvom Oskar hurtigt kom sig efter operationen, skreg han stadig ved spisning.
Han får en undersøgelse af endetarmen som viser en forsnævring, som gør at han har svært ved at komme af med afførringen. Det skal nu blokkes ud, noget jeg skal gøre herhjemme.
Vi har nu været hjemme snart 14 dage og det er dejligt, men det har været nogle meget hårde måneder og vi har lært hvor vigtigt det er at holde fast i sin egen intuition og blive ved med at holde fast.
Jeg håber ikke at skulle opleve at lægge mit barn i narkose igen, det var en frygtelig magtesløshed som ikke kan beskrives.
Vi skal til tjek jævnligt og Oskar har med sin spejlvending 2 huller i hjertet. Det ene er forhåbentlig kosmetisk og det andet er der en sandsynlighed for at de skal operere senere, så vi er ikke helt ude af det endnu.
Lige nu prøver vi at komme ind i en rytme som familie på 4, jeg glæder mig til at møde min mødregruppe og høre på helt almindelige problemer som man har med et barn på 3 måneder. Men jeg kan mærke at jeg er blevet fuldstændig allergisk overfor gode råd især omkring amning da der er omkring 100 velmenende sygeplejersker der alle har en fiks ide til hvordan mit barn lige kan få mad……
Tak fordi du læste med så længe…. jeg kan blive ved men har kortet meget i det.
Osker er nu 63cm tror jeg og vejer 6400
Vejede 4150 ved fødslen.
Hvor store er jeres børn blevet??
Malene og Oskar (190708)Hold op hvor en omgang….godt at høre at det hele går fremad….o hvor er det godt at tarmtingen blev opdaget!!!
Jeg fødte dagen før dig, han var 3600 og vejer nu 7 kg, ja de var nu lettere at slæbe rundt på de bebser da de var mindre 🙂
Kh Christina
Arj Shit Malene!! Har helt ondt i maven over at læse jeres historie. Puha, sikke en omgang, men godt at høre i er kommet hjem, så der kan komme noget ro på.
Min Anton er født to dage før Oskar, og er nu 68 cm og 8,3 kg. Han vejede 4120 ved fødsel.
KH Louise
Hold da op for en tur I har været/er igennem. Og her går man og synes det er lidt hårdt når man ikke lige får sovet nok osv. Hmmmm
Men godt det går fremad og så kan man da håbe at i har taget jeres tørn med børnesygdomme.
Ella er vist en af de mindre. Hun vejer lidt over 6 kg. (3682 g ved fødslen) Er ikke helt klar over hvor lang hun er.
Ursula & Ella 060708hold da op en omgang, dejligt I er ovre på den anden side nu…
vi har selv været indlagt et par gange, og det er ikke sjovt, de troede min søn havde reflux og fik tilbudt en gastroskopi osv, og overvågning af hvordan han reagerede efter amning, vi takkede nej, det hele var stressende nok i forvejen…. Så jeg kan sørme godt forstå du har synes det var for meget med 100 forskellige råd, det kan bare heller ikke være rigtigt det er sådan.
Jeg vil ønske jer en dejlig, lykkelig og ikke mindst hospitalsfri fremtid :o)
Jeg kan tilslutte mig mavepinen over din historie. Det må ha været helt forfærtligt at skulle igennem for jer allesammen. Jeg Håber at i ikke skal igennem alt for meget mere!
Filip er fra den 17.07 Han vejer 6600g og er 65cm Han vejede 2940g fra fødslen og var 50cm
Knus
MajbrittHejsa var lige inde på jeres mødregrup.
Læste dit indlæg med stor med følelse,vi var også indlagte med vores lille pige. Det er rigtigt hårdt. Og ja man er magtesløs når de bliver lagt i narkose. Ens lille pus. Men hvor er vi heldige vores børn kan hjælpes.
Det fylder meget i en når man har været i sygehus miljøet, og det vil det gøre længe. Vores pige bliver to og der er stadig ting der dukker op og vi har behov for at snakke om det igen. Skriver dette for du skriver til sidst at du kunne blive ved. Det er en vigtig del i bearbejdelsen af alt det man har været igennem, at få det fortalt igen og igen. Håber du/i har nogle gode venner og fam. der vil lægge øre til igen og igen. Mange varme hilsner Mt4. Helle.Hej Malene,
Fik helt kuldegysninger, da jeg læste dit indslag om jeres lille Oskar. Kender godt det med, at der kommer 100 sygeplejersker og viser deres “super” måde at amme på, – vi lå selv på storken (også Kolding) i nogle dage indtil jeg fik pip, og spurgte om ikke vi måtte komme hjem. Pyha tænk at skulle ligge der så mange dage,- og utroligt at de ikke fandt ud af hvad der var galt. Sidder helt og hidser mig op,- men det er det ikke værd.
Alt held og lykke herfra med jeres Oskar 🙂
Susanne og Gry 100708Hej Malene
Det var da godt nok en træls start på Oskars liv- for jer allesammen. Det må have været tre MEGET hårde måneder.
Jeg synes det lyder til han har en rigtig flot størrelse!!! Min Lau er næsten 3 1/2 måned og vejer godt 7 kg og 4320 g ved fødslen. Så det er da godt hængt på alle komplikationerne taget i betragtning.
Jeg håber I får det bedre fremover.
Knus Signe og LauKære Malene
Ja, tænk hvad et sølle røntgenbillede kunne have gjort or jer langt tidligere i forløbet! det må have været uendelig hårdt for jer og angsfyldt også.
Var selv indlagt med Alma Johanne i 2 mdr…den første måned i Odense da hun skulle opereres på tarmen, der var aflukket. Jeg tror godt jeg kan sætte mig ind i når du skriver at du “kunne blive ved” Håber jeres Oskar kommer sig fint..og jer ligeså, selvom det kan tage tid; Jeg er langt fra ovenpå -der har været en hel del, udover tarmoperationen…Og jeg håber I slipper for mere.
Knus LiseHej Malene og ikke mindst lille Oskar
Sikke en start på livet for sådan en lille mand, og hvor frygtelig hårdt for jeres familie. Håber at I kommer ovenpå og husk at bruge Jeres venner og familie – de er der for Jer.
Min Jonas vejede 3690 g og nu ca 6800 g. Det går så hurtigt…
Tanker fra malenejeg ville sige så meget, men mangler ord :'(
Glad for at I er på rette vej. Nyd det hele!Min Kamille er fra 16.07.08 og vejede 2840 gr og var 52 cm.
Hun vejer nu (blot) 5,7 kg – jeg ved ikke hvor lang hun er…Heidi og Kamille
Hej piger
Tak for jeres støttende ord, det er dejligt.
Jeg kan mærke jo mere jeg fortæller historien jo mere gal bliver jeg bare på et systemet.
Tænk vi har troet på at de vidste bedst og fulgt deres råd da vi ikke selv vidste hvad vi skulle stille op med Oskar. Men at det er tilfældigheder der gør det er rystende….
Vi har overvejet at klage over hele dette forløb men hvor skal man starte og slutte. Samtidig er vi jo stadig en del af systemet så vi vil ikke brænde alle broer.
Oskar trives bedre og bedre synes vi og vores store pige er der ved at falde ro over, men hun vil gerne have sin mor tæt ved hele tiden. At jeg har været fra hende i 2 måneder har været hårdt for hende men hun har heldigis været god tilat sætte ord på. “Elsker du mig stadig mor?” spurgte hun om en dag hun kom og besøgte os. Der måtte jeg lige klemme en lille tåre…Har helt glemt 3 mdr vaccination men det kan vel vente et par dage :-)?
Knus
MaleneHejsa rart at læse at i er ved at finde en hverdag.
Kan samtidig godt forstå du kan blive gal. vi har desværre oplevet det samme med vores pige. Man skal være på hele tiden og når man undre sig så skal man blive ved indtil de gør noget.
Det er hårdt at efterlade større børn hjemme man føler sig helt splittet. Kan godt forstå der kom en tåre. Held og lykke fremover. Knuz MT4 Helle
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.