Hvad når I i løbet af dagen, ud over at passe baby??

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe Juni 2008 Hvad når I i løbet af dagen, ud over at passe baby??

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #552531
    moarsnartmoarsnart
    Medlem

    Hej hej..

    Hvor meget mon I andre når i løbet af sådan en dag, udover at passe lillebabyen?

    Jeg må sige, at jeg har været ret overrasket over, hvormeget mit fokus er blevet rykket!! Jeg plejer at være en meget udadvendt kvinde, der helst har mindst en (helst mange) aftaler i løbet af en dag.. Og pludselig – i takt med lillemandens indtræden i vores liv – har dette behov ændret sig markant..
    Jeg laver da stadig en del forskellige ting, mødregruppe, efterfødselsyoga.. har planer om at begynde at løbetræne nogle gange om ugen med en veninde, babysalmesang, babysvømning, babymassage, mødes med veninder, har besøg af familien…

    Men jeg er faktisk lidt havnet i sådan en dum dilemma-situation.. For der er alle de her ting, som jeg gerne vil .. Men samtidig er min lyst til bare at være hjemme og passe vores lille mand bare kæmpe stor!!
    Tror i virkeligheden at jeg ville trives ret godt med ikke at have nogle planer/aftaler flere dage om ugen.. Siger jeg – og kigger i min kalender, der er godt booket ud!!

    Hvordan klarer i andre denne omstilling til at være blevet mor? Fører i stadig det samme aktive, udadvendte liv, eller har i også et større behov for at “se indad”, bare være hjemme og hygge??

    Jeg synes balancen er lidt svær.. Og får rigtig dårlig samvittighed, hvis jeg en dag skal nå lidt for meget, og kun får meget lidt kvalitetstid med min søn.. Og så kommer jeg til at tænke på, hvordan det dog skal blive, når man ikke barsler længere.. Nu er man hjemme hele tiden, og kan gøre som man vil, og alligevel har jeg følelsen af, at tiden med min søn er alt for knap.. Elsker at være sammen med ham – og skræmmes af tanken om, at han vokser sig stor så hurtigt!!! Faktisk sniger tanken om at blive hjemme-gående sig ind, hihi.. – Trods det, at jeg efterhånden har en universitetsuddannelse, som jeg ENGANG troede, jeg skulle bruge til at blive den vildeste karrierekvinde.. Men blev vist ramt at et hormon eller to, redebyggergen og en helt ufattelig kærlighed til min lille søn, længe før det skulle blive en realitet..

    Knus Maria

    #2547343
    kun33kun33
    Medlem

    Hej

    Jeg har det omvendt. Jeg nyder at lave “ingenting” – dvs. tage det stille og roligt herhjemme. Jeg ordner lidt vasketøj og den slags huslige ting, som det i en travl hverdag normalt er træls at skulle ordne. Så jeg nyder meget, at tingene kan gå stille og roligt.

    Jeg nyder også, at der er mere tid til veninder, min mor, min store datter (fylder 5 om en måned), men jeg gider ikke at gå til hundrede forskellige ting. Jeg er i mødregruppe en gang om ugen, og det er fint til mig. Jeg tror, at både lillemanden og jeg har brug for fred og ro. Han har ikke behov for at blive slæbt på café eller noget andet hver eneste dag. Det er også nemmere at holde en rytme, når vi bare er herhjemme, så han får spist, sovet osv. på de tidspunkter, der passer ham.

    Jeg får da besøg jævnligt af en veninde, en kollega, min mor m. fl. og er også selv afsted, men jeg forsøger bevidst ikke at fylde kalenderen med aftaler. Hvis jeg gerne vil ud at spise med en veninde fx, så gør jeg det om aftenen, når manden er hjemme til at passe børn. Det nyder jeg så også – at være lidt væk, og ikke være mor, men bare være Mette, som hygger sig uden at skulle tænke på sengetider osv. (børnenes, altså)

    Vi får dagen til at gå nogenlunde således, når vi bare er herhjemme:

    Morgen – den store og manden skal afsted. Eliot og jeg hygger os med morgenmad, tøj på osv. og så når vi at hygge lidt, før han skal sove. I godt vejr tager han en lur udenfor. I dårligt vejr sover han indenfor. Jeg går i bad mens han sover. Det passer som regel sådan.

    Når han vågner, skal han spise. Så hygger vi lidt igen bagefter. Sideløbende med “hyggen” sætter jeg en vask over, tømmer opvaskemaskine mv.

    Eftermiddagsluren passer de fleste dage med, at han sover mens vi går hen i børnehaven og henter den store. I dag går vi en længere tur, og handler til afstensmaden på vejen.

    Ved 15-16-tiden er vi hjemme alle tre, altså storesøster, Eliot og jeg. Nogle gange sover Eliot endnu, og så hygger jeg med den store. Det er meget forskelligt, hvad vi laver. Leger udenfor, læser en bog, ser en film sammen, laver perleplader, spiller computer, bager boller…. alt muligt forskelligt.

    Hvis Eliot er vågen, elsker den store at lege med ham, så det kan hun fint gøre, mens jeg hænger tøj op og lign. – men jeg er selvfølgelig i nærheden.

    Sidst på eftermiddagen laver vi mad. Så er farmand kommet hjem, og tager sig af Eliot. Emily (den store) hjælper nogle gange med at lave mad, og hun dækker altid bord. Det er hendes job 🙂

    Så spiser vi aftensmad og får en god snak samtidig. Bagefter er der lidt tid, før Emily skal i seng. Nogle gange er der bad på programmet til begge børn, nogle gange deler vi os lidt op, så den ene laver noget med Emily, og den anden laver noget med Eliot.

    Omkring kl. 20 er det sengetid for begge børn. Så er det voksentid – og hos os kan det sagtens være, at vi sammen får ryddet op i køkkenet og får lagt en bunke vasketøj sammen, mens vi taler om alt muligt. Vi ser selvfølgelig også en god film, nyheder, læser en avis … hvad man nu laver sådan en hverdagsaften.

    Madpakken til den store smører jeg som regel, før jeg går i seng. Nogle gange også før hun går i seng, for så er hun selv med til det.

    Ved midnatstid ca. får Eliot en flaske (i søvne). Og så sover han ellers videre til kl. 8 cirka. Nogle gange længere.

    Det lyder måske kedeligt, men jeg hygger mig meget. Jeg nyder virkelig, at der ikke er ret meget stress og jag – for det ved jeg, der kommer, når hverdagen begynder. Det kunne være svært nok med et barn at få det hele til at gå op i en højere enhed, og nu har vi to. Hvem kan hente og hvem skal til møde osv. Der går megen logistik i den til hverdag, og det bliver jo ikke mindre, når man har to børn, som skal hentes hvert sit sted. Til hverdag arbejder jeg meget om aftenen. Det er jeg nødt til, for at nå det hele. (Jeg er skolelærer). Dagen går med skole, møder, hente barn (børn), aftensmad osv. og når den store er lagt i seng, sætter jeg mig til at arbejde, hvis jeg ikke skal afsted til møde. Det er jeg nogle gange 3 aftener om ugen (og så bruger jeg weekenderne på at arbejde også). Til hverdag er det min mand, der fx står for vasketøjet – mens konen retter stile, læser faglitteratur, læser den næste roman klassen skal læse …. osv. eller er til endnu et møde på skolen.

    Det nyder jeg rigtig meget, at jeg ikke skal nu. Derfor er det – for mig – lykken at der ikke er ret meget, jeg skal. Tingene kører lidt i nedsat tempo. Når hverdagen melder sig, er vi nødt til at leve ret stramt efter en kalender, hvilket jeg hader. Men det er vi nødt til hvis tingene skal kunne hænge sammen.

    Kh
    Mette

    #2547344
    kun33kun33
    Medlem

    P.S. Jeg har også valgt at starte på job før barslen egentlig slutter, og så bruge rest-barslen på en ugentlig fridag, og på den måde udskyde det hektiske liv lidt. Sådan en dag hjemme helt alene i fred og ro, kan man nå meget forberedelse – mens man lige sætter en vask over, går en tur med støvsugeren osv. Ellers er jeg typen, der gerne går ned i løn for at gå på nedsat tid. Det har jeg været en del, efter vi fik vores datter. Men der er stadig meget planlægning i det – for møderne ligger desværre altid sent. Fx fra 14-17 (dvs. så kan jeg umuligt hente børn) eller fra 17 til 21-22. Sådan en dag er det godt med nedsat tid, så jeg kan nå at se min datter om eftermiddagen, før jeg skal afsted igen.

    Du har helt ret i, at man prioriterer anderledes, når man får børn. Eller, det gør jeg/vi i hvert fald også. Det er man simpelthen nødt til. Ellers hænger det ikke sammen. Et godt netværk er også guld værd til de dage, hvor man umuligt selv kan få det til at gå op i en højere enhed, eller hvis børnene er syge.

    Og sidst men ikke mindst: Man har vel også fået børn for at være sammen med dem 🙂 I weekenden deler vi os nogle gange op, så den store får noget alene-tid på egne præmisser. Det kan fx være en tur i skoven, på legepladsen, i legeland, i biffen…. eller en shoppetur. Når det er det sidste, så er det mig, der er med 😉 Ofte også mormor. Så laver vi en tøsetur med frokost. Så kan farmand ordne have og alt det andet, der skal klares udendørs – når Eliot sover i barnevognen.

    #2547341
    joan2pjoan2p
    Medlem

    For mig er det cirka samme “deal” som kun33 (mette). Jeg ved at hverdagen bliver stresset n år jeg starter job igen så jeg vil helst ikke have mere end max 2-3 aftaler i løbet af ugen (og helst mindre).

    Joan

    #2547342
    CarinaHBCarinaHB
    Medlem

    Min hverdag ligner meget Mettes. Eller er selvfølgelig anderledes, men i princippet laver vi mange af de samme ting.
    Jeg bliver stresset og Sigurd bliver stresset, hvis jeg bruger al for meget energi på udadvendte aktiviteter. Jeg skal gøre op hver uge, hvor meget jeg vil udsætte ham for. For det er bestemt ikke for hans skyld hvis jeg tager i mødregruppe eller ud til veninder eller familie eller i svømmehallen eller hvad jeg kan finde på, det er for min skyld. Det giver mig energi til at være en god mor at lave nogle ting udenfor hjemmet sammen med andre og så er det selvfølgelig også i hans favør. Men han vil hellere have en stille og forudsigelig hverdag, det er der ingen tvivl om. (så stille den kan være med to små storebrødre og deres legekammerater selvfølgelig…)
    Men mindst 2 gange om ugen laver vi ikke andet end at være sammen med hinanden (indtil brødrene kommer hjem i hvert fald).
    For mig er grænsen mellem et velstimuleret og et overstimuleret barn meget vigtig at sætte – og respektere. Han kan jo ikke selv sige nej (og dog – han skriger, bliver urolig, får dårlig søvn osv. når der sker for meget, så jo, i virkeligheden kan han godt sige fra).
    Nå, men en lille hverdagshilsen herfra på en ganske almindelig fredag – uden udadvendte gøremål! Pyha!
    Kh
    Carina

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.