ER SÅ BANGE FOR AT MIN BABY ER DØD

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe Juni 2008 ER SÅ BANGE FOR AT MIN BABY ER DØD

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 15 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #551146
    LTBABYLTBABY
    Medlem

    Puha hvor er det her hårdt at skrive.

    Jeg har haft nogen underlivs kramper den sidste uges tid, ligesom ve smerter hvor der trækker hen over lænden.

    Min angst er SÅ voldsom og jeg sover enten hele tiden eller befinder mig i en anden verden hvor jeg bare ser min baby er død.

    I mandags ringede jeg til vagtlægen for der kunne jeg bare ikke mere og før jeg overhovedet havde fået talt ud fik jeg nærmest en skideballe over det jo var jule aften og om jeg ikke bare kunne vente til en hverdag med at ringe om sådan nogen.

    Total grædefærdig bagefter uden at kunne græde. Er bare så bange.

    Jeg snakkede heldigvis med min læge i dag som vil se mig i morgen kl 10 og forsøge at få en scanning til mig på sygehuset. hvor er jeg bare glad for han tager mig alvorligt.

    Hvor er angst vel nok en af de grimmeste ting at slås med. Min mave er faldet helt sammen, den er slet ikke spor gravid fast mere.

    Åh gud hvor er jeg bange for i morgen. Og tænk hvis jeg ikke får en scanning i morgen og skal vente til næste uge. det vil bare være så frygteligt, så vil jeg slet ikke kunne holde humøret oppe til nytåret sammen med ungerne for hvad er der at fejre hvis baby er død?

    Jeg bliver ved med at drømme at den er død og det fylder hele døgnet rundt i mine tanker.

    Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv mere 🙁

    Håber ikke jeg skræmmer nogen ved at skrive mine følelser ned herinde men jeg har sådan brug for støtte.

    Kæresten forsøger for alt i verden at holde mit mod oppe men det er en svær opgave for ham at løfte. Han tager selvfølgelig med i morgen og er der for mig hele vejen igennem for det her er jo vores kærlighedsbarn.

    Håber på forståelse for jeg har skrevet herinde om det.

    Knus og tanker fra Tanja 14+1 hvis den stadig lever.

    #2538217
    kun33kun33
    Medlem

    Allerførst: Du skal ikke undskylde – synes jeg i hvert fald ikke – for at du skriver, hvordan du har det! Det er vel det, vi har hinanden til.

    Puha, stakkels dig. Det må være så forfærdeligt at gå rundt og frygte, at barnet er dødt. SIKKE EN DUM VAGTLÆGE du fik fat i juleaften! – Men han/hun ved sikkert ikke, at du slås med angst, og at du derfor er ekstra-ekstra følsom og godt liiiige kunne have haft brug for en scanning lige på stedet!

    Jeg ved ikke, om jeg kan sige noget, der kan berolige dig, men jeg vil forsøge.

    Du skriver om kramper. De KAN være psykosomatisk betingede. Det kender du sikkert alt til med depression og angst så tæt på, som du har (og har haft). Hvis man (mere eller mindre bevidst) frygter noget så forfærdeligt, som du gør lige nu, så kan psyken påvirke kroppen så man får rigtige/virkelige smerter. (- Man mener, at 90% af folk med rygsmerter i virkeligheden har stress eller noget andet psykisk at slås med.) Hvis du bruger din fornuft og din viden om din sygdom, så ved du, at det kan hænge sådan sammen, ikke?

    Du skriver også, at maven ikke føles gravid mere. Hmm, altså selv om fostret skulle være dødt, så fylder det jo stadig der inde, så maven burde ikke fylde mindre, synes jeg. Ellers skulle fostret jo være dødt for længe siden, og det kan jo ikke passe, for du er jo næsten lige blevet scannet!

    Jeg har engang læst, at når man først har set hjerteblink efter uge 7 (eller var det endda 6), så er der en meget lille risiko for, at barnet dør. Og du er jo ovre den magiske 12-ugers-grænse, Tanja. Du har flere gange set, at der er et levende, lille barn inde i din mave, og sidste gang var du ovre de 12 uger, hvor risikoen for, at barnet dør, er meget lille.

    Et rigtig godt tegn er vel også, at du ikke har blødt.

    Jeg sender dig en masse gode tanker, og skriv endelig igen!!

    I morgen må din kæreste slå i bordet, hvis du ikke selv gør det hårdt nok 🙂

    Knus
    Mette 16+5

    #2538213
    kcvibekekcvibeke
    Medlem

    Kære tanja.
    Puha… Tænker meget på dig og håber på gode nyheder.
    Jeg kan nok ikke sige noget der kan berolige dig, så jeg vil bare lade dig vide at jeg/vi er her for dig.
    Mange kram fra vibeke

    #2538214
    Anonym
    Gæst

    Kære Tanja.

    Jeg føler med dig. Det må ikke være rart at gå med sådanne tanker. Jeg kan kun støtte op om det både Mette og Vibeke skriver, og jeg sender også glade tanker til dig og håber du vender tilbage med gode nyheder.

    De kærligste hilsner fra Vibeke 16+2

    #2538208
    luskemorluskemor
    Medlem

    Hej Tanja,
    Det er, for mig at se, helt i sin orden at du skriver herinde. Også selvom det er bekymringer!

    Tænker på dig..

    Hvordan er det gået ved lægen i dag?

    Knus og tanker Luskemor

    #2538216

    Hej Tanja

    Selvfølgelig gør det ikke noget at du skriver om dine bekymringer herinde. Jeg vil jo mene det er det der er meningen herinde, altså at skrive om bekymringer,glæder og sorg, ja alle ens tanker…..Alt i en graviditet er jo ikke lutter glæde.

    Hold da op jeg kan godt forstå at du blev slået ud af den modbydelige vagtlæge, han/hun må have glemt hvad han/hun er der for og det kan jo bare ikke bruges til noget som helst….

    Håber virkelig for dig at alt gik godt ved lægen idag, sidder og venter på at høre noget fra dig…

    Mine tanker er hos dig
    mange hilsner fra Tess

    #2538211
    LTBABYLTBABY
    Medlem

    baby har det fint i maven. spjætter rundt og vil slet ikke ligge stille når lægen på sygehuset prøver at tage et billede.

    alt så fint ud og nyre, mavesæk, rygsøjle, hjerte og det hele så bare så fint ud og der var bare super gang i mavlesnoren.

    da jeg kom ned til min læge i morges ødte han mig på gange efter jeg havde været inde og aflevere en urinprøve for blærebetændelse og sagde at jeg straks skulle tage ud på gyn afd. så ville de scanne mig og støtte mig derude. det var bare så dejligt med hans store forståelse for min angst.

    pyha hvor blev jeg glad for at se den leve derinde og nu er jeg bare så uendeligt træt. kan slet ikke overskue at skrive svar til jer enkeltvis. hele min krop er bare helt slap nu.

    Forresten Mette. Vagtlægen i mandags fik meget tydeligt forklaret hvor voldsom angst jeg lider af og det mente han bestemt ikke han kunne tage hensyn til.

    TUSIND, TUSIND, TUSIND tak for jeres dejlige varme støtte. hvor er jeg glad for at have jer herinde.

    Nu vil vil jeg kravle hen på sofaen og lade mig selv få sovet jeg har ikkke sovet flere nætter i træk andet end 1-2 timer højst så det har været rigtig hårdt.

    Men nu kan jeg ligge mig ned med god ro og nyde baby har det fint i maven og så få hvilet ud.

    KÆMPE KRAMMER til jer alle sammen fra Tanja 14+2

    #2538212
    LTBABYLTBABY
    Medlem

    så har jeg blære betændelse igen… så ny pennecillin omgang til mig 🙁

    #2538220
    kun33kun33
    Medlem

    Hej Tanja

    Pyha, sikke en lettelse 🙂 Sidder her med det bredeste smil! Det lyder som om, du har alletiders læge. – Og nu, hvor du fortæller, at vagtlægen vidste, at du har angst, så synes jeg, han/hun lyder endnu mere som det modsatte. Men det kan du jo ikke rigtigt bruge til noget nu. Nu må du bare slappe af, og glæde dig over, at der ikke er noget i vejen med babyen! – Og god bedring med blærebetændelsen. Det kan måske være det, der har givet dig smerter??

    Knus
    Mette 16+6

    #2538209
    joan2pjoan2p
    Medlem

    Hej Tanja
    Havde ikke set dit indlæg før nu hvor du har været afsted.
    men hvor dejligt for dig at dine bekymringer blev gjort til skamme!

    Selv om jeg ikke har de samme “dæmoner” (er det ok at jeg skriver sådan?) som dig at slås med, så kan jeg godt sætte mig ind i de tanker (har jo haft 4 SA´er og så sidder angsten i een).

    Og det er ihvertfald helt ok at læsse af herinde.

    Joan

    #2538218
    luskemorluskemor
    Medlem

    Hvor var det godt at høre! Får lyst til at ønske tillykke med graviditeten, selvom det er gjort for længe siden 😉

    Godt du har en god og forstående læge! Hvil dig godt, og nyd tanken om den meget levende baby i din mave 🙂

    Knus og tanker Luskemor

    #2538215
    kcvibekekcvibeke
    Medlem

    Weeeee super godt… puha jeg fik squ helt ondt i maven af at vente på dit svar….;o) Hvor er jeg bare glad på dine vejene.
    Super knus fra vibeke 15+1

    #2538207
    Anonym
    Gæst

    Kære Tanja,

    som du ved kender jeg alt til angst – det er så hæsligt at leve med, så kan fuldt ud følge dig i at skrive i din terminsgruppe om dine følelser, og det er tydeligt, at det er ok 🙂
    Derudover skal du huske, at mange andre læser med, og den store fordel i at udtrykke sin angst og følelser så meget, og at du derefter får et positivt resultat i forhold til scanning m.v, er jo også, at andre der måske sidder med samme “symptomer”, følelser el.lign., jo også kan blive beroliget, når de efterfølgende ser at det er gået godt.

    Nu er du ovre de kritiske 12 uger, og jeg er stensikker på du får en fantastisk baby til juni 🙂

    Knus og tanker fra
    Clara – som stadig kigger med fra sidelinien 😉
    5+0 🙂

    #2538219
    Anonym
    Gæst

    Hej Tanja.

    Har ikke lige haft mulighed for at tjekke debatten her i juledagene, så så ikke dit indlæg før nu.

    Fik det helt skidt da jeg læste dit indlæg, men blev enormt lettet da jeg nåede lidt længere ned i tråden. Godt at din baby er ok 🙂

    Synes som de andre også at det er helt ok at du skriver om dine følelser og bekymringer herinde. Jeg får det selvfølgeligt lidt skidt af at læse at du er så bekymret, men det er jo bare fordi jeg bliver bekymret for dig. Synes du har haft meget at kæmpe med i denne graviditet og vil jo så gerne have at du har det godt.

    kærlig hilsen Anette, 17 + ? (Kan slet ikke finde ud af hvor langt jeg præcist er mere. Var til jordemoder og hun var ikke enig med min læge i hvor langt jeg er henne, selvom hun var enig i terminen…mærkeligt)

    #2538210
    LTBABYLTBABY
    Medlem

    Tusind tak for alle jeres dejlige ord. Hvor er det bare vidunderligt at have jer alle sammen at dele sorger, bekymringer og glæder med.

    Jeg kan slet ikke magte at svare jer alle sammen enkeltvis.

    Min medicin mod depression og angst virker stadig ikke rigtig. Jeg er meget langt nede. Har fået konstateret slem bækkenløsning, går på krykker og får næsten ingen søvn. Græder hver eneste aften af smerter. Jeg har aldrig i mit liv haft så mange smerter.

    Jeg vil hellere føde ti gange end gennemgå dette helvede. er så uendeligt træt og kanbare slet ingen ting. Er blevet beordet 100% aflastning.

    SKal have fat i mit egen læge onsdag. vagtlægen mente jeg måske ville blive indlagt til aflastning og ellers skulle jeg nok henvises til noget varmtvands bassin.

    Piger jeg kommer nok ikke så meget på for jeg kan kun sidde ned kort tid af gangen.

    Kæresten er der 120% for mig heldigvis.

    Desværre er hele nytårs aften ødelagt og vi ha valgt bare at lave noget kylling og pommesfrittes. Ungerne er jo lige glade heldigvis.

    Har bare så dårlig samvittighed over for dem at jeg må ind og sove så mange gange om dagen.

    Kan i nu alle passe godt på jer selv.

    knus fra Tanja 14+5

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 15 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.