Puh, troede lige det var forbi

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe Juni 2008 Puh, troede lige det var forbi

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #550880
    CarinaHBCarinaHB
    Medlem

    I forgårs fik jeg ret mange smerter i underlivet. Har hele tiden kunne mærke den her graviditet meget, men var godtnok bekymret i fredags… men i løbet af natten til igår gik det meget bedre og igår gjorde det bare almindeligt ondt igen.
    Det er jo mit tredje barn, så det er mærkeligt at det kommer sådan bag på mig, hvordan det føles….!!!! Men man bliver jo nok ikke umiddelbart klogere med alderen (jvf. Clara 😉 )
    Desuden har jeg (undskyld detaljen) rigtig meget udflåd. Troede i fredags at “nu bløder jeg” men så er det bare slim. Sådan kan jeg heller ikke huske at de tidligere graviditeter var.
    Nu nyder jeg efterårsferien med familien, vi skal i sommerhus et par dage og ellers bare tage det roligt (læs: sove meget til middag!).
    Hvordan har I andre det?
    Mange tanker
    Carina

    #2536476
    Anonym
    Gæst

    Vil lige spørge.. er der nogen af jer, der har/har haft aftagende brystspændinger allerede i uge 5?

    #2536475
    Anonym
    Gæst

    Hej Carina.

    Er på vej ud af døren, så det bliver lidt hurtigt 🙂 Jeg har selv en del smerter, men en mere og mere positiv test. Og JA jeg har også rigtig meget udflåd, og kan ikke huske om det var sådan sidst, men jeg tror det nu nok 🙂

    Knus
    Clara

    #2536474
    kun33kun33
    Medlem

    Jeg mærker på nogle tidspunkter slet ingenting denne gang. Jeg synes, jeg mærker mit underliv mere, end jeg gjorde sidste gang. Sådan lidt ømhed/lette smerter, og så er mit ene bryst en smule ømt engang imellem, og ellers er jeg træt-træt-træt.

    Da jeg var gravid med min datter, mærkede jeg nærmest ingenting. Jeg kan huske, at det bekymrede mig helt vildt. Jeg købte mig fattig i graviditetsteste af den grund. Jeg havde ømme bryster men det var kun indtil omkring uge 7, og det var kun en uge, var de var sådan helt vildt ømme/følsomme. Så forsvandt det igen. Min lugtesans blev pludselig god og min appetit var enorm. Ellers mærkede jeg stort set intet de første mange uger. Jeg tog bare på 🙂

    Set i bakspejlet har jeg måske været heldig i forhold til de gravide, som lider af ekstrem kvalme, men det kan også være hårdt ingen symptomer at have, for man går hele tiden og spekulerer på, om man nu også ER gravid, når man ingenting mærker.

    #2536472
    CarinaHBCarinaHB
    Medlem

    Da jeg var gravid med nr. 2 havde jeg kun en lille bitte smule brystspænding og det holdt meget tidligt op. Det var jeg lidt bekymret for (er generelt meget bekymret når jeg er gravid), men jeg kunne faktisk mærke, at der var meget energi i mit underliv, så jeg slappede af og nød det. Desuden var jeg både træt og sulten hele tiden, hvilket også er temmelig iøjnefaldende symptomer.
    Tror ikke du skal tænke så meget over brystspændingerne, men mærke efter hvad der ellers sker i kroppen. Jeg har aborteret 2 gange, og har hver gang været fuldstændig klar over, at der var noget helt galt.
    Hav en fortsat god søndag
    Carina

    #2536473
    CarinaHBCarinaHB
    Medlem

    Det er faktisk ret interessant at høre, hvordan forskellige graviditeter udvikler sig. Hold da op der er forskel!
    Gud ved om der er forskel på drenge – pige-graviditeter?
    Carina

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.