Har I planer om at købe jer til ekstra scanninger?

Alt om Børn Forums Mødregrupper Mødregruppe April 2008 Har I planer om at købe jer til ekstra scanninger?

Viewing 8 posts - 1 through 8 (of 8 total)
  • Author
    Posts
  • #548792

    Vi er noget i tvivl om hvorvidt vi vil vide kønnet før fødslen. Umiddelbart nej, især Jakob har alle gangene været modstander af at kende kønnet. Jeg er lidt ligeglad, men er ret overbevist om, at jeg får et kampchok hvis der kommer en dreng til verden, uden at jeg har vidst det på forhånd. Vi har 3 piger i forvejen og omtaler begge den nye som “hun”. Jeg er faktisk overbevist om, at jeg vil skulle bruge lidt tid på at vænne mig til tanken om en dreng, og jeg vil hellere gennemgå denne proces mens jeg er gravid, end når jeg stå med en nyfødt på armen.

    Hvad gør I andre? Køber I de der kæmpe pakker med 5 scanninger, 3 dvd film osv osv, eller er I tålmodige nok til at vente til april?

    KH Lotte 16+2

    #2524841
    MarieMor26MarieMor26
    Member

    – Vi har bestilt tid.. den 14. dec. -tidl. julegave (-Vi har aftalt det er vores julegave til hinanden).
    Sidst jeg var gravid synes jeg folk der fik 3d scannet fik taget alt spændingen fra fødslen.. man ved jo nærmest det hele inden den lille bliver født, og det ødelagde noget af spændingen og mystikken syntes jeg.
    Så skete der jo det at vi mistede vores dreng i uge 22, hvilket, for mig, er blevet den direkte årsag til hvorfor jeg har valgt at få en 3d scanning denne gang. Jeg vil have det hele med! Jeg vil vide alt det jeg kan komme til, inden den lille bliver født. Jeg vil gerne se om den lille ligner Mattis i den uge han blev født (vi har bestilt en scanning i den uge hvor jeg fødte sidst), og jeg vil gerne vide hvad kønnet er.
    Denne gang har jeg (desværrre) fået overbevist mig selv om at det er en pige, og hvis det er rigtig vil jeg gerne have det bekræftet. Mere vigtigt: hvis det ikke er, vil jeg gerne vide det, for ikke at blive “overrasket” den dag den bliver født. -ikke fordi det er bedre eller værre at få det ene eller det andet, men jeg vil gerne forberede mig på det mentalt, og på en 3d scannning er der jo køns-garanti.
    Scanninger derudover vil jeg ikke have. Jeg overvejede det, men jeg skal scannes regelmæssigt fra uge 20 (regner jeg med), så det er der jo ikke rigtig nogen grund til at betale for.

    Forresten regner vi med, at de dvd’er/billeder vi får med hjem, skal være en slags ekstra julegave til det nærmeste familie.

    Jeg glæder mig i øvrig rigtig meget til jeg skal scannes. Jeg tror det bliver helt fantastisk at se den lille!!

    – Marie (15+5)

    #2524839
    Berit83Berit83
    Member

    Da vi ventede Emil valgte vi, at vi ikke ville vide kønnet inden fødslen. Begge var vi dog totalt overbeviste om, at vi fik en dreng. Denne gang har vi besluttet, at vi meget gerne vil vide barnets køn, så vi håber meget det kan ses ved MD-scanningen om små 14 dage. Hvis ikke kønnet kan ses ved scanningen, så tror jeg bare vi venter til fødslen.
    Kryds fingre for, at kønnet kan ses…=)

    Berit 17+5 og Emil 220406

    #2524842

    Vi har ikke tænkt os at bruge penge på ekstra scanninger. Vi vil rigtig gerne vide kønnet, men det er ikke så vigtigt for os at vi vil betale penge for at få det at vide. Jeg kunne heller ikke finde på at få taget en moderkagebiopsi eller en fostervandsprøve for at få kønnet at vide.
    Har egentlig fra starten troet at det var en dreng, men nu er jeg pludselig kommet i tvivl. Ved dog ikke hvorfor.
    Lynne 15+4

    #2524843
    Anonymous
    Guest

    Hej med jer

    Jo jeg har også tænkt mig at få foretaget en såkaldt 3d scanning af min lille solstråle.
    Jeg har en dreng i forvejen men vil gerne vide hvad kønnet er på denne her i maven, jeg skal til MD scanning den 28 Nov og vil da spørge om de kan se kønnet , men bare for en sikkerheds skyld så vil jeg gerne betale mig fra at få det bekræftet inden jul igen
    Det er også sådan at min fødselslæge har besluttet at jeg skal scannes min. en gang pr mdr resten af graviditeten det er noget hun mente vil give tryghed for mig nu da jeg har 16 SAer bag mig og er lidt utryg endnu.
    Så jeg kan også spørge dem hver gang jeg bliver scannet om de nu er sikre på kønnet .

    Susanna 15+6

    #2524845
    seline81seline81
    Member

    vi har besluttet at vi gerne vil vide kønnet og håber på de kan se det når vi skal til MD scanning d.22.11.07 men kan man ikke se det der ved jeg ikke om vi vil have 3D tror vi venter med at beslutte os til vi har været til MD men jeg synes ik vi har fået så gode billeder da der var noget galt med printeren til NF så billederne er ret mørke, så det ku da være fedt at få en masse billeder og dvd, men vi har hele tiden haft på fornemmelsen at det er en dreng så nu må vi se.

    knus Nina 15+6

    #2524844
    gubban23gubban23
    Member

    Vi havde egentlig ikke planer om at købe os til ekstra scanninger, men jeg var sammen med en nybagt mor i weekenden, der fortalte varmt og længe om 3d scanninger. Egentlig har jeg tænkt, at yderligere scanninger ikke var nødvendige, men hun var ellevild og anbefalede 3d på det varmeste. Jeg har ikke rigtig taget stilling til det. Jeg kender kønnet, da vi fik moderkagebiopsi, så det skulle være for vores fornøjelses skyld. Ja jeg ved ikke helt endnu hvad vi gør.
    Kh Stine

    #2524840
    SiffusSiffus
    Member

    Nu skal jeg i forvejen scannes en del i denne graviditet. Så umiddelbart bliver der ikke brugt ekstra penge på scanninger. MEN… vi har snakket om at hvis ikke en af vores scanninger bliver 3D, hvilket jeg er ret sikker på, men mere i tvivl om vi i sådan et tilfælde vil få en DVD med hjem, da det jo ikke er en “for sjov-scanning”, hvis ikke vi gør det, har vi snakket om at købe os til en 3D scanning for at have DVD til os selv, til barnet når det bliver større og også for bedsteforældrene.
    Da jeg var gravid sidste gang, var vi slet ikke interesseret i sådan noget og ville da slet ikke bruge så mange penge på det. Ting kan ændre sig!!! ;o)))

    Siffus 13+6

Viewing 8 posts - 1 through 8 (of 8 total)
  • You must be logged in to reply to this topic.