Amning – hvornår er det tid til at trappe ned?

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe Marts 2008 Amning – hvornår er det tid til at trappe ned?

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #548288
    Anonym
    Gæst

    Jeg er nysgerrig efter at høre, hvordan I andre gør med med amning, nu vores børn er så gamle og får fast føde flere gange dagligt.
    Jeg har læst, at den naturlige og ideelle nedtrapning af amningen begynder, når barnet viser tegn på større uafhængighed, fx når det under amningen lader sig distrahere af andre ting og gerne vil følge med i, hvad der foregår rundt omkring i stuen. Her skal man – ifølge bogen – så gribe chancen og stoppe måltidet, som så gradvist helt falder bort.
    Erica har allerede et stykke tid været i den fase, men jeg er ikke sikker på, at jeg synes, hun skal ammes mindre allerede Dels anbefaler sundhedsstyrelsen jo, at man fortsætter amning/mme til min. 9 måneder, dels – og det er nok især her, skoen trykker – er JEG ikke klar til at opgive amningen! Jeg tænker, det nok har noget at gøre med, at jeg ikke havde mælk nok i starten og nu glæder mig over, at det kører uden problemer. Men først og fremmest tror jeg bare, at jeg nyder det, tætheden og hyggen, når jeg ammer hende. Og det gælder faktisk også om natten – så længe hun bare skal have mad og falder hurtigt i søvn igen, generer det mig ikke at amme hende et par gange om natten.
    Det skal siges, at jeg pt ammer hende 3-4 gange om dagen (som regel når hun vågner fra en lur + godnattår).
    Hvordan gør I? og hvordan forestiller I jer, aftrapningen skal foregå?
    Kh Monica

    #2522353
    Anonym
    Gæst

    Min holdning er at man skal amme så længe man selv har lyst og gider. Mit første barn ammede jeg til han var 1½ år. Heraf var de 7 md fuldamning og derefter blev det færre og færre gange, som kom helt automatisk, fordi han ikke selv havde lyst mere….det hed ikke vænne fra for os men vænne til i stedet (til fast føde).

    Min datter på snart 7 md ammer jeg stadig fuldt. Hun er overhovedet ikke interesseret i grød/mos/flaske eller sut, men er så små begyndt at smage det vi andre får når vi spiser…..Jeg troede ellers det skulle blive anderledes denne gang, og jeg har da også i perioder været ret træt af at amme, men det er nu mest når jeg har skulle noget jeg ikke kunne deltage i, fordi jeg jo blev nødt til at blive hjemme pga amningen. Og så lige nattesøvnen..den kunne jeg godt tænke mig at få tilbage snart -men der er jo ingen garanti.

    Mit råd til dig er at gør som du føler du har det bedst med. Og det gavner jo kun dig og dit barn hvis du vil fortsætte. En tvungen afvænning tror jeg ikke gavner nogen og hvis du har det godt med at amme hvorfor så ikke blive ved?

    Stinne

    #2522352
    ullsenullsen
    Medlem

    Hej, her har vi ingen planer om “nedtrapning” men mere som Stinemom skriver – optrapning af “almindelig mad”.

    Linnea tilbydes mad flere gange om dagen – nogle gange spiser hun en del, andre gange næsten ingen ting.

    Hun viste tidligt interesse for det vi spiste, så hun har spist andet en brystmælk i nogle måneder nu – men det er ikke sådan at jeg lader være med at amme hende for at hun skal spise noget andet – det synes jeg hun er for lille til endnu.

    Hun spiser ellers rigtigt fint – og drikker rigtig flot. Tager selv drikkedunken på bordet og læner hovedet godt tilbage 🙂

    Jeg nyder stadig rigtig meget at amme og vil amme så længe vi begge synes det er rart.

    Jeg ammede storesøster i 15 mdr.

    Mvh Ulla – og Linnea fra 1. april

    #2522354
    Musse2004Musse2004
    Medlem

    Hej

    jeg synes bestemt også man skal amme så længe man føler for det. Jeg synes selv det giver en speciel binding til barnet, som jeg ikke føler jeg opnår på samme måde med flaske, nu da mit barn nr. 2 ikke blev ammet så længe, pga trøske.

    Sundhedsstyrelsen anbefaler amning til 1 år og Verdens Sundhedsorganisationen anbefaler amning til 2 år.
    Jeg ammede selv min store datter til 1 3/4 år, hvoraf 8 mdr var fuldamning, og selvom det ikke var med vilje at det var fuldamning så længe, så spiser hun meget varieret idag og er ikke kræsen.

    Så fortsæt endelig med den dejlige amning. Når man starter arbejde, kan man jo sagtens amme morgen, eftermiddag og aften, eller hvad man nu synes.

    Vh, Linda og Liva, 7 mdr om 6 dage, og kun delvist ammet i 8 uger, og jeg siger stadig desværre 🙁

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.