Så var det endelig min tur. Matti er kommet til verden :)

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe Marts 2008 Så var det endelig min tur. Matti er kommet til verden :)

  • This topic has 0 svar, 1 stemme, and was last updated 8 months siden by Anonym.
Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #547482
    Anonym
    Gæst

    Vågnede søndag nat med lette veer kl. 03.33, stod op en time senere og herfra gik det stærkt. Vi ankom på ouh kl 6.30 og jeg var fuldt åbent og havde pressetrang så fløj ind og måtte presse med det samme. Derfra skulle det desværre gå lidt ned ad bakke. Han ville ikke falde det sidste lille stykke ned i bækkenet og mine veer blev lidt aftagende. Så kl halv otte fik jeg ve drop, men han kom stadig ikke ned. Det var så hårdt for veerne kom jo bare hurtigt og hold kæft hvor de tager på kræfterne at skulle gispe under hver ve. Det endte lidt dramatisk med klip og kop, pludselig stod der 2 læger, 2 jordmødre, 2 assistenter og en studerende, nu skulle han bare ud ellers ville det blive akut ks, men 11.39 kom han så endelig frem.
    Den dejligste lille basse dreng på 4242g og 55cm. De var ret imponerede over at lille mig skulle føde sådan en stor dreng, men det var altså derfor han ikke bare lige smuttede helt ned i bækkenet.

    Vi har været på patient hotellet nogle dage, men er kommet hjem nu og indtil videre er han bare nem. Spiser hver tredje time og sover ellers bare det meste af tiden.

    Desværre kunne vi ikke få amningen op at køre så han er blevet flaskbarn, men han lader til at være ligeglad, det er vist kun mor her der har lidt svært ved den situation.
    Grunden til det ikke kunne fungere er at det første halvandet døgn kunne jeg ikke få ham lagt til for efter den hårde fødsel sov han bare, så vi måtte se tiden an. Til sidste syntes de dog at nu skulle han til og have mad så jeg fik lagt ham til nogle gange, men det var slet ikke optimalt for da jeg er syet meget var det meget begrænset hvordan jeg kunne ligge eller bevæge mig. Han har dog fået lidt råmælk 4 gange men ikke uden jeg er blevet suttet helt i stykker, så først tirsdag nat hvor det virkelig var vigtigt at han fik meget mad og spiste godt kunne jeg slet ikke mere.
    Jeg var udkørt, frustreret, havde mange smerter, blev helt angst over at skulle lægge ham til, fyldt med dårlig samvittighed overfor ham, over min manglende lyst til at give det stakkels barn mad, så vi tog beslutningen om at prøve flaske istedet og han slubrede i sig med stor velbehag.
    Jeg kunne simpelthen ikke overskue at skulle have så ondt for neden og for oven samtidig, det blev bare for meget. Sundhedsplejesken forsikrede mig om, at det er en god beslutning for os da den tidlige tætte kontakt er langt vigtigere end at jeg ammer. Det er ikke alle der skal amme og det er okay. Han får ikke antistofferne fra mig, men han kan sagtens klare sig alligvel.

    Jeg har stadig lidt svært ved det, samtidig med jeg er lykkelig over det ikke er mine bryster det går ud over hver gang han spiser, de gør stadig ondt efter de første forsøg, men det er måske bare fordi der idag ofte bliver sat lighedstegn ved det at amme og være god mor, så vi kommer nok til at møde modstand nogle steder, men vores søn er glad og tilreds og min kæreste synes det er helt fint, han nyder at han også kan give ham mad. Så jeg prøver at skubbe det fra mig og siger at jeg nok skal blive verdens bedste mor for mit barn alligevel.

    Puh det blev et lidt langt indlæg, men det var rart lige at få skrevet ned og komme af med 🙂

    Held og lykke til jer der har en fødsel i vente. Jo gu er det hårdt, men det er sgu også lidt fedt og bestemt ikke noget at frygte, det er det hele værd!! Bare tænk positivt og tænk at for hver ve der kommer er der en mindre 🙂

    Kh Annie og Matti 4 dage

    #2518359
    Anonym
    Gæst

    Tillykke med din store dreng. Det var da noget af en voldsom afslutning på fødslen, men det sker jo desværre tit synes jeg, og det er jo alligevel bedst at barnet kommer uskadt ud….men hold k….. hvor gør det ondt bagefter.

    Jeg kan godt huske det for sådan endte min første fødsel også. Man går bare i smertehelvede i lang tid bagefter, og man kan hverken stå eller sidde ordentlig, og så skal man også døje med amningen, den dårlige samvittighed over at amningen er svær og at det gør ondt MANGE steder….jeg fortsatte dog amningen, men denne gang vil jeg heller ikke byde mig selv det, hvis jeg får en lige så hård medfart som sidste gang…..det er simpelthen for hårdt.

    Jeg synes det er en god beslutning du har taget med ammestop, for du skal ikke gå og pine dig selv mere end nødvendigt….og den lille er sikkert ligeglad , som du selv siger.

    Stinne 41+4

    #2518361
    Anonym
    Gæst

    Det lyder godt nok til at ha været en hård omgang, men ud kom han!

    Mht amningen skal du ikke pine dig selv. Anders har næsten udelukkende fået mme, fordi han ikke ville ammes og han er nærmest aldrig syg, så det behøver ikke hænge sammen. Han fik da godt nok også mm den første måneds tid, men aldrig fuldt ud.

    Tina

    #2518362
    Anonym
    Gæst

    tilykke med ham det må være dejligt at være hjemme med ham…

    kirsten

    #2518358
    Anonym
    Gæst

    Hej Annie

    Tillykke med Matti – godt at det hele endte godt på trods af komplikationer.

    Du har helt ret i at det gode moderskab ikke sidder i brysterne og i amning – og det virker da som om at de fleste sygehuse efterhånden har fattet det og der er en mere nuanceret holdning hos personalet på fødestederne.

    Jeg mødte dog den gammeldags holdning hos min SP som var her første gang i går – “der er ingen grund til at give flaske” – men William er altså sulten om aftenen, og faktisk så gider jeg ikke sidde flere timer i træk med at barn ved brystet, så jo, der er en grund til at give flaske på visse tidspunkter – for så fungerer jeg også bedst!

    Ellers virker hun nu meget ok – vores SP.

    Vivian

    #2518363
    Anonym
    Gæst

    Tillykke med ham!
    Det lyder som den helt rigtige beslutning med MME – hold fast i den! Jeg ved præcis, hvor svært det kan være at bryde med andres idealforestillinger om, hvordan man gør, og ind imellem får man jo nærmest indtryk af, at man bevæger sig på grænsen til helligbrøde, når man vælger ikke at amme eller ikke at amme 100% (uanset om det så er af nød). Men stol på sig selv, og hold fast i, at Matti er glad og tilfreds. Så må det jo være rigtigt for jer, ikke?
    Kh Monica

    #2518360
    MetteBiMetteBi
    Medlem

    Tillykke med Matti.

    Mette & Marie 7 dage

    #2518357
    Anonym
    Gæst

    Oh my good – jeg er slet ikke enig. Efter ca. 14 dage med smerter i brystvorterne går det over, og efter det vil du nyde at kunne amme dit barn – jeg fornægter ikke behovet for at give en flaske ved sengetid eller hvis man skal ud, men efter at have født og ammet 3 børn (hvor af den ene ende som flaske barn) ville jeg til en hver tid forsøge at give det en chance ud over de første par dage, hvor man i forvejen er lidt hormonel og følsom. Dette er ikke sagt som en nedladende kommentar, men mere som en opfordring til at gøre noget godt for både dig selv og dit barn:-)

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.