Ericas fødsel (også lidt langt)

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe Marts 2008 Ericas fødsel (også lidt langt)

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #2517963
    Anonym
    Gæst

    hjertelig tillykke med hende……det er alt værd når man sidder med sin guldklump i armene.

    Karina og Lucas 5 dage

    #547415
    Anonym
    Gæst

    Nå, så er det vist på tide, jeg får skrevet min fødselsberetning ned. Her kommer den:

    De første, svage veer meldte sig i løbet af aftenen d. 10.3. Faktisk var jeg slet ikke klar over, at det var veer – jeg havde regnet med et massivt pres fra lænden og ned over maven, men det føltes egentlig mest som kraftige menstruationssmerter. Men kort efter midnat tog de til i styrke og hyppighed, og så var jeg ikke længere i tvivl.

    Klokken 6.30 var veerne blevet så kraftige og intervallerne nede på 3-5 minutter, at vi ringede til Fødegangen på Hvidovre. Jordemoderen mente, at veerne stadig var for korte (30-40 sek) til at være rigtig effektive, så hun bad os vente et par timer. Det gjorde vi så, og faktisk stilnede veerne lidt af i løbet af formiddagen, og så var der jo ikke andet at gøre end at vente på, at der kom gang i den igen.

    Over middag begyndte veerne for alvor at bide, og jeg havde efterhånden svært ved at styre smerten med vejrtrækningen, fordi det gjorde så #¤%&/ ondt, at jeg helt spontant gav mig til at jamre, når smerten blev for voldsom. Jeg var efterhånden også ved at være godt udmattet efter en næsten søvnløs nat, hvilket helt sikkert også har været medvirkende til, at jeg så hurtigt blev overmandet af smerten. Til min egen overraskelse, skal jeg lige huske at sige – jeg havde ellers gået og bildt mig ind, at jeg havde en høj smertetærskel og har slet ikke bekymret mig om fødslen.

    Da vi nåede til midt på eftermiddagen, var smerten så stor, at tårerne stod ud af øjnene på mig ved hver ve, men de kom stadig kun med 5-6 minutters mellemrum og varede max 40 sekunder. Vi besluttede os alligevel til at ringe til Fødegangen og fik heldigvis at vide, at vi skulle komme derud, så jeg kunne blive tjekket.

    Kl. 17.30 blev jeg undersøgt første gang og fik at vide, at jeg var 3-4 cm åben, men veerne var stadig ikke kraftige nok, til at man ville betegne det som aktiv fødsel. Til gengæld kunne jordemoderen godt se på mig, at jeg var helt kvæstet, så hun forelagde mig 2 muligheder: enten at give mig morfin, så jeg kunne få sovet og komme til kræfter, eller at lade fødslen gå sin gang og give mig noget smertestillende. Da jeg havde fået kørt en strimmel, blev hun enig med sig selv om, at veerne alligevel var så godt i gang, at jeg hellere måtte fortsætte trods trætheden.

    Kl. 19 blev jeg fulgt ind på en fødestue, hvor jeg blev mødt af en ny jordemoder, som igen undersøgte mig og konstaterede, at jeg nu var lidt over 4 cm åben og veerne a 30-50 sekunders varighed. Jeg var igen begyndt at få meget ondt – et brusebad i modtagelsesrummet havde ellers gjort underværker – og fik lattergas, mens jordemoderen bestilte epiduralblokade til mig (hvilket jeg ellers ville have undgået – men pist væk var alle principperne på dette tidspunkt, jeg ville bare have smerten væk for alt i verden!). Jeg fik lagt saltvandsdrop kl. 19.50 og lå herefter bare og ventede på narkoselægen.

    Kl. 21 konstaterede jordemoderen, at jeg var 8 cm åben, og så fik han ellers travlt med at gøre klar til fødslen. Vandet blev taget kl. 21.27, og jeg fik at vide, at jeg godt måtte begynde at presse, når jeg fik veer, hvilket jeg så gjorde ? vel vidende, at det nu var for sent med epiduralen, så nu var der kun én vej tilbage: at få ungen ud i en vis fart!

    Kl. 21.46 blev Erica født, lille og smuk og fin og sund at se på helt fra starten. Hun fik 10/1 og 10/5 i apgar. Hendes far klippede navlestrengen og jordemoderen konstaterede, at jeg ikke havde fået nogen nævneværdige brister, så jeg slap for at blive syet.

    Så alt i alt en meget normal fødsel, omend smertefuld, men det er de jo nok alle sammen, når det kommer til stykket. Jeg har nok bare ikke været forberedt på, at det ville gøre SÅ ondt. Men så igen ? smerten holdt jo op igen, så snart hun var født. Og kun et øjeblik efter jeg havde ligget og skreget som var jeg døden nær og svoret, at jeg ALDRIG ville udsætte mig selv for noget lignende igen, sad jeg der med min lille datter i armene og var ikke i tvivl om, at hun var det hele værd.

    Kh og tillykke til alle jer andre med jeres vidundere
    Monica

    #2517961
    Anonym
    Gæst

    Ja det er jo utroligt nok, at man ganske få minutter efter tænker – det gør jeg da gerne igen! ;o)

    Dejligt at læse om din fødsel også.

    Tina

    #2517962
    Anonym
    Gæst

    Tillykke med hende endnu engang.

    Det endte jo godt trods de store smerter, men det lyder da også som om det var et langvarigt forløb, og så gyser jeg når du får lov til at få en epi ved 17.30 tiden, og stadigvæk ikke har fået den kl.21.00………..det er min værste frygt ikke at få den når jeg vil.

    Endnu engang tillykke.

    Stinne

    #2517965
    Anonym
    Gæst

    Kære Monica

    Tillykke med Erica endnu engang.

    Jeg synes nu ikke at det lyder som om klarede den fødsel så dårligt som du tidligere har skrevet. Vesmerter er en ufattelig kraft, og om man skriger smerten ud eller går helt ind i sig selv er jo ligemeget – så længe man kan følge de amvisninger man får og ikke panikker.

    Jeg synes at du klarede det flot og er sej!

    Knus Vivian

    #2517966
    Anonym
    Gæst

    Kære Monica

    Stort tillykke med lille Erica. Ja, de smerter man oplever ved en fødsel kan vist ikke forestilles inden man har prøvet det. Ved min første fødsel havde jeg veer to og et halvt døgn så det med smerter oveni udmattelse kan jeg nikke genkendene til – det er drøn hårdt! Denne gang gik det stærkt…til gengæld gør det ikke mindre ondt af den grund:-)
    Synes du skal være stolt af dig selv. Det kræver sgu sin kvinde at få sådan en unge ud:-)….og det er hamrende ligemeget, hvor meget man så har jamret undervejs!

    Tillykke endnu engang, håber du/I nyder tiden med prinsessen.

    Katrine (Gustav 29.02.08)

    #2517964

    Hej Monica.
    Endnu engang tillykke med en skønne lille pige.
    Ja, selvom det gjorde ondt at føde, må det være så dejligt at det bare er helt slut, når ungen er ude. Jeg har så bare mine “fødselssmerter” i flere dage efter, da jeg jo fik kejsersnit. Jeg misunder jer, der bare kan det der med at føde!!!
    Knus Kirstine og Jakob 120308

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.