Endelig ruller hun!

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe Februar 2008 Endelig ruller hun!

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #545835
    FruAgnesFruAgnes
    Medlem

    Ja, så ruller Ella fra ryg til mave! Og det gjorde hun for første gang i nat omkring kl. halv 2. Træningen har givet pote og endelig gad hun lægge nok kræfter i til at komme rundt – og hellere bruge nogle ekstra kræfter end at sove! Så der gik en rum tid med at ligge hende på ryggen igen og igen, indtil hun endelig sov ved 3 tiden. Puha!
    Mor er træt, men stolt og lettet. Måske bliver hun alligevel god i skolen og får en masse venner.

    Kh
    Agnete

    #2509717

    dejligt at hun ruller! det gør sofie ikke, hvordan har i trænet med hende??
    Louise

    #2509718
    maleneshmalenesh
    Medlem

    Selv om hun godt må øve sig lidt mere i dagtimerne og ikke i de kostbare nattetimer.
    Kh. Malene

    #2509719
    litofamlitofam
    Medlem

    Haha, ja det var sørme heldigt – NU bliver hun ikke upopulær ;-D

    Ej, men det er da rigtigt godt at hun også kan vende sig nu, så hun ikke bliver frustreret. Kan godt forstå, hun bare måtte prøve det igen og igen, da hun knækkede koden.

    Tillykke med det 🙂

    K.h.
    Lisbeth

    #2509720
    julie_ajulie_a
    Medlem

    – tror nu aldrig Ella vil blive upopulær 🙂

    Men sikke da et tidspunkt at øve sig på – det må I lige tage en snak med hende om. Selv om det altid er rart med et barn der er determineret.

    Kh Julie

    #2509721
    katojekatoje
    Medlem

    Yeaaah. SÅdan Ella. Olivia har også været i øvecamp og kan nu selv sætte sig op og kravle forlæns. Det har kostet et par søvnløse nætter, men nu er koden knækket og hun er MEGET tilfreds.
    Ses imorgen
    -Kat

    #2509722
    FruAgnesFruAgnes
    Medlem

    Hej Louise!

    Altså, jeg ved jo faktisk ikke om det er træningen der har hjulpet, eller om hun alligevel havde lært det nu hvis ikke vi havde øvet, men det er tydeligt, at hun er i en periode hvor hun er meget interesseret i at lære nye ting, og hun synes det her er rigtig sjovt.

    ‘Træningen’ foregår ved, at jeg sidder på knæ på gulvet ved dobbelsengens langside, og hun ligger på sengen med hovedet vendt mod mig helt ud til kanten, med armene, så vidt muligt, over hovedet. Jeg tager fat i hendes skuldre og ruller hende hele vejen fra den ene ende af sengen til den anden og tilbage igen. Samtidig siger jeg “rullerullerullerulle”, det synes hun lyder sjovt, og det betyder nu, at jeg kan få hende til at rulle af sig selv, når jeg siger det. Og så har jeg øvet ved at lægge hende på ryggen og lokke hende om på siden med en sut eller legetøj og så lige hjælpe hende rundt på maven med en finger på hoften.

    Og vi fortsætter træningen, for hun ruller helst kun mod højre og endnu ikke fra mave til ryg 🙂

    Kh
    Agnete

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.