Glæder I jer ikke også til at få jeres krop tilbage?

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe Februar 2008 Glæder I jer ikke også til at få jeres krop tilbage?

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #544305
    litofamlitofam
    Medlem

    Puh… nu er det altså ikke længere så sjovt at være gravid mere. Det er dejlig og hyggeligt at mærke hende sparke, men nu må januar gerne gå lidt hurtigt.

    Er virkelig begyndt at føle mine organer bliver mast, får åndenød i bestemte stillinger og er også begyndt at få ondt i ryggen og i højre side ved ribbenene – kan ikke falde i søvn særligt nemt længere, pga. det. Kan heller ikke bukke mig ned, uden at miste al luften. Får ondt under hælene af at gå eller stå, pga. de ekstra 15 kg. Er træt af at se mig selv med dobbelthage på alle billeder. Ville gerne kunne flere ting fysisk end jeg kan, f.eks. gøre børneværelset klar, male og flytte tunge ting. Ville også gerne kunne løbe en tur. Savner at føle mig sexet overfor min mand. Og savner ikke mindst at have sex, uden en stor mave der er i vejen, og følelsen af at bebs er med på sidelinjen. Glæder mig til at lave mad, uden at komme til at brænde mig på maven 🙂 Glæder mig til at kunne tage til koncert eller større arrangementer, uden at frygte for at blive skubbet i maven. Glæder mig til at spise større måltider, uden at få kvalme og opstød.

    Og så glæder jeg mig SÅ meget til at møde hende for første gang, kan slet ikke vente! 🙂 Men håber da hun bliver derinde en 6-8 uger endnu…

    Hvad med jer, er I også ved at nå nu-er-det-nok-stadiet?

    K.h.
    Lisbeth 32+1

    #2500193
    aurora1aurora1
    Medlem

    ja!

    Jeg glæder mig til selv at bestemme lidt….
    Og til selv at kunne lidt igen…

    min datter på 3 år glæder isg vist også til at få mor igen… hun elsker fangeleg, vilde lege og at rode rundt på gulvet… Jeg kan nå en tur omkring spisebordet i luntetrav, inden jeg bliver forpustet eller får plukveer eller begge…. det er der altså ikke meget fangeleg i 🙂

    Men når det så er sagt… så er det også hyggeligt at mærke hende (selvom hun i disse dage virkelig får bearbejdet min blære). Dette er – efter planen- min sidste graviditet – det er sidste gang jeg skal mærke et lille liv i mig og det skal altså nydes, trods gener, bækkenløsning osv.

    -Anja 31+2, som skal have hele mandens familien til frokost idag….puuh kan man ikke bare rejse væk idag og lade døren stå åben til dem-

    #2500194
    mallebakmallebak
    Medlem

    jo og ikke mindst til at kunne passe bare lidt af sit tøj igen. udvalget består nu af 2 par bukser og 3 bluser.

    #2500192
    mini_mussimini_mussi
    Medlem

    Hej Lisbeth

    Dit indlæg kunne lige så godt have været skrevet af mig – glæder mig også forfærdeligt meget til at få min krop igen, og samtidig at se det lille vidunder. Men jeg synes selvfølgelig også stadig det er hyggeligt at mærke den spark eog rumstere rundt (hvilket den stort set gør hele dagen), men alle de ting du beskriver savner jeg også gevaldigt. Man er sgu noget besværet af det efterhånden på trods af at jeg hverken har BL eller lignende. Tænker tit på dem som f.eks. har BL, på hvor slemt det må være for dem. For selvom jeg ikke har BL mærker jeg da rimelig meget mit underliv og min ryg for tiden:-)

    Så godt det lakker mod enden, men sjovt nok håber jeg ikke at føde før tid, jo måske et par dage, men ellers ikke, for jeg har så meget der mangler at komme styr på:-)

    Kh. Mette (termin 1. marts)

    #2500197
    powermommipowermommi
    Medlem

    Åh, ja min krop…

    Nu stoppede jeg med at ryge i januar og tog så nogle kg på. I juni bliver jeg gravid og så ku det være ligemeget med slankekur osv. Havde ellers været ude og invistere i dyrt løbetøj + sko og var klar til at gå i gang med dette. Det må så vente til når jeg har født.
    Jeg har også store problemer når jeg skal bukke mig og det mest ufede er at jeg netop har fået de fedeste vinterstøvler fra La Crosse og det er mig en kamp at få dem på.
    Hader også den hjertebanken og stakåndethed, der lige pludselig kan komme ud af den blå luft. Bevægelserne fra lillebror i maven synes jeg også er mere tydlige/kraftige denne gang end da jeg ventede min datter og så føles det knapt så rart når han ruller og drejer sig derinde.
    Nå, men det får jo snart en ende og i den sidste ende er det jo det hele værd ik? :0)

    Alice 30+4 (31+4) – på vej til ædegilde hos svigermor

    #2500196
    Bethina2Bethina2
    Medlem

    Oh jo det kan du tro, juleaften havede jeg ben som de gamle telefonpæle og det meste af i går, havede så meget vand i benene at jeg frygtede at det skulle blive ved til jeg havede født, men heldigvis er benene tilbage i normal tilstand i dag.

    Syntes det er super dejligt at mærke liv hver dag, nyder når han bobler rundt der inde og min mand kan mærke det, men….. jo jeg glæder mig til at kunne vaske hår på alma selv, glæder mig til kunne tage forskellige sko/støvler på uden det er et stort problem for mig, glæder mig til kunne elske med min mand igen og føle mig bare lidt lækker.

    Men for søren hvor jeg glæder mig til at se ham, dufte til ham, amme ham og få ham op på maven for første gang, det er simpelthen en ubeskrivelig følelse.

    Bethina 33+6

    #2500190
    TulleGRTulleGR
    Medlem

    Jeg synes egentlig ikke, at det er helt så slemt, som I andre beskriver det, men måske er jeg bare heldig.

    Selvfølgelig fylder maven, og jeg glæder mig til, at jeg kan være i et par stramme jeans igen. Men jeg er ikke super besværet. Har kun taget 9-10 kg på – havde frygtet meget mere, og jeg kan forsat dyrke motion, selvfølgelig ikke lige så hårdt som før, men det føles rart at holde sig i gang. Jeg har tænkt på, om det kan være derfor, at jeg har det så godt, som jeg har.

    Men ja, glæder mig da til at se lille junior. Er samtidig også meget spændt på, hvordan fødslen vil forløbe og på at se, hvor meget vores liv og hverdag vil forandre sig.

    Jeg er ikke urolig eller nervøs for det, bare spændt på at se, hvordan det bliver. Vi kan jo have de bedste intentioner om, hvordan vi vil takle forældrerollen, men når man står i det, så kan det godt være, at det bliver noget anderledes.

    Kh
    Pernille

    #2500195
    hauge2hauge2
    Medlem

    Mærkeligt nok er jeg ikke lige så utålmodig denne gang som sidste gang jeg var gravid. Tror måske at jeg jo “ved hvad der venter mig”, og derfor ikke lader mig gå på af det. Det jeg glæder mig mest til at slippe for er de forbandede humørsvingninger. Det er da en pestilens. Har desværre også lige erhvervet mig en bækkenløsning, så det er selvfølgelig træls. Men ellers synes jeg egentlig at der er forbavsende kort tid til termin. Ved slet ikke om jeg er klar til at få en lille ny, men min datter er jo også kun lige blevet 15 mndr.

    knus fra Esther (34+2) skal nok nå at blive utålmodig i januar!!

    #2500191
    oktober78oktober78
    Medlem

    Jo helt klart – især fordi garderoben efterhånden er ved at være temmelig indskrænket – så egentlig er det mest bare et luksus problem 🙂 Glæder mig bare til at komme tilbage i det normale tøj, og bruge lidt penge på noget NYT!

    Selvfølgelig er maven også ved at være tung at slæbe rundt på, og man er øm her og dér – men i forhold til så mange af Jer andre skal jeg vist ikke klage – er på knap +10 kg, så det er jo ikke slemt, især ikke når det bare sidder lige på maven:)

    Men, nu får jeg jo sikkert heller ikke lov til at gå over tid, så jeg kan da efterhånden se en ende på det – nu skal jeg så bare “lige” have købt alle de ting vi mangler, for vi er bestemt ikke klar til bebs endnu!

    🙂 Pia 32+6/33+2 og scanning igen 2/1

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.