Hvor meget har i købt og gjort klar til familieforøgelsen??

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe Januar 2008 Hvor meget har i købt og gjort klar til familieforøgelsen??

Viser 13 indlæg - 1 til 13 (af 13 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #539669
    ollemandenollemanden
    Medlem

    Hejsa tøser
    Måske er det et mærkeligt spørgsmål at stille? Men altså hvor er jeg splittet – vil på den ene side gerne “gøre klar” og så har jeg alligevel den der dumme “hvad nu hvis der går noget galt tanke”…
    Giver det mening?
    Egentligt er jeg sådan en person der plejer at klargøre i god tid, for så har jeg mere ro i sindet og har det bedst med mig selv. Men lige nu, så ved jeg ikke hvor meget jeg tør…
    Vi skal være forældre for første gang (til tvillinger) så jeg har jo ikke alt muligt på loftet jeg bare kan finde frem. Heldigvis kan vi låne/få rigtig mange fine ting. Men der skal jo altså købes noget alligevel.
    De ting der kan bestilles hos en babyforretning og så først komme når ungerne er kommet har jeg det fint nok med. Det kommer jo ikke hjem før vi siger til. Men hvad med alt det andet der skal være klar (lidt tøj, bleer osv) hvornår tør jeg købe det?
    Det er jo ikke fordi de kommer lige nu, men pludselig er tiden der. Og med tvillinger er risikoen/sandsynligheden for at føde tidligt jo noget større end ellers…. såe… Ja, jeg er sgu i syv sind!
    Giver det mening alt det her? Det er de der skide hvad nu hvis der går noget galt tanker jeg ikke kan pakke væk. Måske skal det lige nævnes at vi har været i fertilitetsbehandling i næsten 3 år inden det lykkedes. Har mange mislykkedes forsøg og to missed abortion bag os, så måske er mine forsvarsparader bare mere oppe end normalt?!
    Men alt det her fylder meget!
    Hvad gør i??
    Efterårsvejr-hilsner fra Anette

    #2474230
    Anonym
    Gæst

    Hej Anette
    Jeg havde det på nøjagtig samme måde som dig, da jeg ventede mit første barn. Jeg blev godt nok gravid i første forsøg, men havde også alle de tanker om, at hvad nu hvis noget går galt. Jeg begyndte så småt at købe en lille smule tøj, da jeg gik på barsel 4 uger før, samt lidt stofbleer, bleer, sut, puslepude osv. Inden da havde vi selvfølgelig bestilt barnevogn, og vugge og dyner, men det var bestilt, så det skulle bare hentes, når jeg havde født. Det var rigtigt dejligt at gå rundt og købe de sidste småting de sidste 4 uger op til fødslen, og det var nok først der, at jeg var sådan rigtig klar til det.
    Denne gang har jeg heller ikke købt noget endnu, og jeg venter til ejg går på barsel.
    Du er selvfølgelig i en lidt anden situation med tvillinger, så det kan godt være, at du skal begynde at overveje det lidt tidligere:-)
    KH
    Rikke 27+4

    #2474231
    Anonym
    Gæst

    Jeg er gravid for første gang og har ALT klar allerede nu, selv vuggen er redt (trods overtro’s råd om at vente). Jeg er ligeglad med den overtro, jeg har så gerne villet være gravid, og det er hele mit liv nu (går så også sygemeldt og har ikke så meget at gå op i). Men jeg er klar til lille Freya kommer. Og kommer hun af en eller anden ulykkelig grund ikke, så har jeg tingene klar til næste gang jeg bliver gravid, for så må vi jo prøve igen.
    -monica 26+6-

    #2474234
    pkl12345pkl12345
    Medlem

    Hej Anette

    Jeg har heller ikke købt tøj, stofbleer osv. endnu (er også førstegangs gravid), og har som dig tænkt over, hvornår det skal være. Børneværelset er heller ikke gjort klar endnu, da vi først skal have lavet vores loft – og så er både min kæreste og jeg presset pga. eksamen, så kan heller ikke rigtig overskue det lige nu. Vi har dog købt barnevogn, autostol og seng, som vi får leveret når vi ønsker det.
    Kunne selv have startet denne tråd, da jeg tit har tænkt ” er jeg helt forkert på den” når jeg læser mange andres indslag om indkøb og færdigt børneværelse.

    Tina

    #2474233
    Anonym
    Gæst

    Efter to aborter tror jeg man fokuser på alt andet end det materielle… det er ihvertfald sådan vi har det lige nu. Vi har stort set intet købt udover lidt tøj.
    Det er ikke fordi vi ikke tror på det – vi tror fuldt ud på at det her lykkes og at alt går godt, men føler bare ikke det store behov for at have alt klart allerede nu, små 3 mdr før. Men jeg synes da bestemt ikke der er noget galt i at have det 🙂

    #2474235
    Anonym
    Gæst

    det er først inden for den sidste måned at jeg er begyndt at samle sammen.. har ikk følt mig gravid… og gør 90 % af tiden stadig ikk.. jo maven er der da og hun bevger sig da også men føler mig bare ikk gravid.. føler det er helt vildt underligt at jeg har et værelse med små baby ting… det kan bare ikk passe.. tiden synes jeg flyver afsted.. men er nede på nu at mangle vuggen, skal hente den ved min farmor i næste weekend, en autostol og madras til vuggen… det er det eneste.. synes det er vildt underligt… men ved jo godt inderst inde at hun kommer.. og at der ikk er lang tid til længere…
    men synes ikk man skal skynde sig og få det hele hjem og klargjort flere måneder før…. jeg har istedet gået og hygget mig med det og småshoppet ca en gang om ugen… det har jeg fået meget mere ud af…
    Sanne 32+0
    på besøg fra dec

    #2474228
    morlukmorluk
    Medlem

    hejsa.
    Vi er heller ikke begyndt at samle til huse endnu. Med storebror var jeg heller ikke typen, der slappede af med, at have det hele ordnet længe før, så der startede jeg ca. en måned før termin. Denne gang slapper jeg mere af, og så har vi jo en del ting der kan genbruges…men intet af det er fundet frem endnu. Jeg venter nok til en måneds tid før denne gang også, det passer ligesom bedst til mit temperament. Men selvfølgelig er der lidt flere ting at anskafe, når der er to børn….du kunne da starte med at lave en liste, og så gå lige så stille til værks. Jeg har dog købt en lille bitte sparkedregt, der bare var så sød, til at tage med på hospitalet – kunne slet ikke stå for den;).
    Knus Ditte

    #2474225
    Pernille77Pernille77
    Medlem

    Jeg er overhovedet ikke startet endnu. Jeg har jo en dreng der er 3½, så det er ikke så meget at vi skal ud at anskaffe os, vi skal bare lige grave dybt i pulterkammeret 😉

    Og så står vi i den situation at vi har vores hus til salg, og hvis det bliver solgt hurtigt skal vi flytte i en midlertidig bolig, indtil vores nye hus er bygget, så det er som om vi ikke gider at finder helt vildt meget frem som så bare kan rode endnu mere end vi slev gør, og det er jo ikke lige frem salgsfremmende:-)
    Håber og ber til at vi får huset solgt, så vi ved om vi skal flytte inden den ny kommer eller efter, så tror jeg at vi får lidt mere ro i sjælen.

    Håber alle har det godt.

    Knus Pernille 28+2

    #2474229
    Bisling1Bisling1
    Medlem

    hej Anette :o)

    Ja, jeg har jo ikke kunne lade være… så her er købt lækkert tøj, autostol, Leander vugge mv.
    Tror egentlig ikke rigtig vi mangler noget :o)

    Selv en trip trap stol har jeg allerede købt, hæhæ (200 kr med hynde på loppemarkede).

    Jeg har nok bare valgt at sige til mig selv, at hvis det endelig skulle gå galt, så har jeg gjort så gode og billige køb, at jeg altid ville kunne sælge det igen med fortjeneste :o)
    Men har nu valgt at vælge at tro mest på at der jo selvfølgelig ikke går noget galt (selvom det næsten så sådan ud sidste fredag, puha…)

    Tror det vigtigste er at du lytter til dig selv. Har du lyst og behov for at gøre det nu, så gør det. Hvis du hellere vil vente, så gør det :o)

    Varme hilsner Sara

    #2474227
    Anonym
    Gæst

    Jeg synes heller ikke du skal være nervøs. Folk rystede på hovedet af mig da jeg begyndte at pakke ned på værelset, og gøre klar til den lille ny som kommer til januar. Idag er jeg glad for at jeg mere eller mindre er færdig, mangler selvfølgelig nogle småting, men har fået bækkenløsning, og alt det med at male og samle ting kan jeg ikke være med til mere – så det er heldigvis overstået…

    #2474236
    hauge2hauge2
    Medlem

    pyha, det må være hårdt for dig at gå med den tvivl indeni. Men jeg kan godt forstå det med din “historie”. Men faktisk er det sådan at nmår du er så langt som du er, så er der jo 99,85 chance for at alt går som det skal. Så risikoen for at det går galt er jo næsten lig med nul. Jeg håber du kan lægge tvivlen lidt væk, og så komme ud og shoppe til de små pus, for det er skønt. Jeg købte en del på QXL.dk som er et auktionshus, så der sparede jeg mange penge. Du behøver dog ikke købe så meget tøj, for man får jo en del i barselsgave.
    knus fra esther februar termin

    #2474226
    ollemandenollemanden
    Medlem

    Hejsa med allesammen
    1000 tak for jeres svar! Det er dejligt at høre hvad andre går og tænker.
    Jeg ved jo godt at det kun er mig selv der kan træffe beslutningen om hvornår tiden er inde til at “gøre klar”. Men det er alligevel skønt at høre fra andre!
    Vi har været ude at kigge på vogn, seng og puslebord i dag og jeg tror vi har bestemt os. Så nu skal det bare bestilles!
    God weekend til jer alle!
    Knus fra Anette – som lige har sendt manden til landskamp på Århus stadion

    #2474232
    Anonym
    Gæst

    Hej Annette.

    Jeg vil gerne lige nå at være med…

    Vi har en søn på 5 år i forvejen, men der var alligevel nogle ting, som vi synes, vi gerne ville skifte ud – bl.a. babybadekar, som Emil brugte rigtig længe, og som vi synes, var blevet for kedeligt + hoved-/halefad og pusletaske (den fra Emil gik simpelthen i stykker!). Så vi var faktisk ude at købe lidt i går… bl.a. også ny madras til babysengen og barnevognen og så ovenstående, og det var da lidt hyggeligt…. 🙂 Der var jo også masser af søde små legeting (sanselegetøj osv.), men det kiggede jeg bare på, og tøj kan jeg ikke helt få mig selv til at købe endnu. Nu er jeg jo lige blevet sygemeldt tiden ud, så jeg har bedt min mand gå på loftet og finde Emils tøj frem, så jeg kan se det igennem og finde ud af, hvad vi kan bruge denne gang (vi ved ikke, om vi venter en dreng eller en pige), så jeg er da så småt begyndt at “ruge” og gøre klar til den lilles ankomst. Men trangen er altså først kommet nu… Og så har vi lavet en liste over, hvad vi skal gøre klar på værelset, for vi har jo fået at vide, at det ikke er sikkert, at jeg kommer til at gå tiden ud – det kommer helt an på, hvordan bebsen derinde vokser (se evt. min dagbog…).

    Jeps – så gå du blot i gang, hvis du har lyst – og vent, hvis det er det, du føler mest for. Kan godt forstå din usikkerhed – den kæmper jeg jo også selv med denne gang, men sidst blev jeg indlagt de sidste 2 mdr. og nåede slet ikke at shoppe og gøre værelse klar, men måtte overlade alt til min mand, så denne gang vil jeg være med til lidt.

    Knus og held & lykke
    Lia (26+6)

Viser 13 indlæg - 1 til 13 (af 13 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.