sygemelding

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #539661
    mbaxelsenmbaxelsen
    Medlem

    Hejsa

    Jeg har lige behov for at komme af med et surt opstød. Jeg har været deltidssygemeldt pga. bækkenløsning/smerter de sidste 2 måneder. I sidste uge måtte jeg dog blive hjemme hele en uges tid da jeg bare havde så ondt. I fredags prøvede jeg så at tage på arbejde i 4 timer, hvilket resulterede i at jeg næsten har lagt i sengen hele weekenden, hvilket ikke er nemt når man har en dreng på 3 år. Ringede så til min læge her til morges og fik en fuldtidssygemelding.
    Derefter ringede jeg til min chef og fortalte ham det hele. Han blev sur/irriteret og snakkede om hvor træls det var for firmaet, og hvad med dem jeg skulle lære op i mit arbejde. Sagde at de var velkommen til at ringe, alt det de ville og jeg så ville guide dem over telefonen. Så begyndte han at snakke om status som vi skal have d. 10/11. og hvad han skulle gør, da det kun er mig der har lavet det før. Jeg kan godt forstå at det er træls for firmaet, men er det mit problem? det er ihvertilfald ikke lige det jeg havde behov for at høre på idag. Sluttede af med at sige til ham at jeg ville ringe om 2 uge og så måtte vi se hvordan jeg har det til den tid. Der skal lige siges at jeg har haft ham til chef i alle de 15 år jeg har været i firmaet, så han kender mig rigtig godt.
    Sikke en lang smørre jeg fik skrevet, men blev bare så sur over at jeg skulle sidde og undskylde, da det jo ikke er noget jeg har planlagt at det skulle være sådan.
    Er det mig der er helt forkert på den??

    Mvh
    Majbritt 24+6

    #2474181
    flissiflissi
    Medlem

    Grrrr, jeg er gift med en fagforeningsmand, som allerede er helt oppe i det røde felt på dine vegne. Når du ringer en sygemelding ind, må du IKKE underkastes noget forhør. Chefen kan bede om en lægeerklæring og skal ellers holde sin bøtte. Hvad du fejler og hvor længe det måtte være, er op til din læge at skrive…

    Jeg kan da godt forstå, det er træls for chefen og firmaet, men når han bebrejder dig i telefonen er han helt gal på den. Ansvaret er hans og har han ingen andre til at gøre dit arbejde, er det hans problem og ikke dit. Det er sødt af dig, at vikaren må ringe, hvis der opstår problemer, men du har ingen pligt til at snakke med dit arbejde fra sygesengen. Ifølge reglerne, må dit arbejde slet ikke ringe til dig, når du er syg. Hverken for at bede om hjælp eller spørge, hvordan det går. Dit tilbud er derfor generøst og chefen burde være ganske taknemmelig!!

    Pak du bare den lurende, dårlige samvittighed væk og pas på dig selv. Bækkenløsning kan tage måneder om at gå væk efter fødslen og i værste fald give kroniske skader. Det er vigtigt, at du passer på dig selv nu, inden det bliver rigtig slemt. BL bliver kun værre i løbet af graviditeten.

    God bedring!
    Lisbeth 30+1 – med BL for 3. gang, så fuld forståelse herfra!

    #2474180
    sille73sille73
    Medlem

    Øv, det var da en rigtig kedelig holdning, som din chef gav udtryk for der. Selvfølgelig er det da voldsomt ubelejligt for ens arbejdsplads, at man sådan må sygemelde sig, men man gør det jo ikke for sjov, vel? Lidt opbakning fra chefen ville have klædt ham – hans brok ændrer jo alligevel ikke ved situationen.

    Jeg er også sygemeldt – og min chef har bare taget det helt fantastisk selv om det ikke kunne være kommet på et dårligere tidspunkt. Og det hjælper faktisk en del på ens dårlige samvittighed og ens påskønnelse af sin arbejdsplads, når man får støtte derfra.

    Men nu skal du jo bare slappe af og passe på den lille. Chefen skal nok dampe af, skal du se ;o)

    Hilsen Sille

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.