Robot-støvsuger (absolut IB;-))

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe December 2007 Robot-støvsuger (absolut IB;-))

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #538438
    Anonym
    Gæst

    Hejsa. Jeg er ved at overbevise min kære sparsommelige mand om, at vi skal købe en robotstøvsuger. Vi hader begge at støvsuge – men jeg vil have gjort det minimum et par gange om ugen pga børnene. Er der nogle af jer, der har erfaringer med sådan en – eller måske kender en, der kender en? De er nemlig ikke så pokkers dyre længere – og det kunne da være fantastisk at komme hjem til et nogenlundt rent gulv (ved godt – at den ikke kan tage hjørner mm).
    Venligst Helle (som ikke er rengørings-hys, selvom manden mener det;-))

    #2466409
    Anonym
    Gæst

    Hej

    Jeg har haft en Roomba fra sug.dk (http://www.sug.dk/kategori.asp?id=15) siden dec. 2005.

    Min stue er indrettet til støvsugeren så, sofaen er høj nok til at den kan komme under, reolerne hænger på væggene og der står ikke meget på gulvet, dvs. stod. Nu har vi jo Mads og derfor flyder alt legetøjet på gulvet, selvom det bliver ryddet væk hver aften.

    Støvsugeren har sine begrænsninger og det skal i være opmærksom på. Hvis i har mange ting på gulvet, i normalt rykker/flytter eller støvsuger udenom, så kan Romba få problemer med at komme rundt eller den kan sidde fast. Den støvsuger heller ikke møblerne :). Den tager lang tid og larmer en del.

    Jeg har været meget glad for min støvsuger, men efter vi har fået Mads, har jeg ikke brugt den så meget undtagen under sengen i soveværelset. Nu virker batteriet så ikke mere og jeg er ikke sikker på, at vi skal have en ny.

    Det skal så lige tilføjes, at den første gik itu efter ca. 5 mdr. Vi fik den byttet til en ny, som gik itu med samme fejl ca. 3 mdr. senere, den fik vi så igen byttet til en ny, det var i aug. 2006. Det er så den vi har nu, hvor batteriet er stået af.

    Robot støvsuger er en genial ide, men træerne vokser ikke ind i himlen, den har sine begrænsninger og problemer.

    Mvh
    Katrine

    #2466407
    LeneNiel1LeneNiel1
    Medlem

    Vi har denne: http://robot-shop.dk/roomba_svenska/roomba_sjaalvgaaende_dammsugare_da.html

    I vores hytte kræver det lidt forberedelse før man sætter den igang, stolene op på bordet, spærre af til brusenichen og lige flytte lidt småting – max 5 min arbejde.

    Vi sætter den gerne til at køre mens vi er på job, så klarer den hele huset 🙂

    Men jo – den har begrænsninger…
    Batteriet har begrænset levetid, så den skal være ladet helt op for at klare vores 115 km2.
    Tæpper med “frynser” sætter den sig fast i.
    Den kan ikke køre over almindelige dørtrin, vi har klinke- og trægulv i huset og ingen dørtrin. Dog har vi en lille kant ned til brusenichen (max 1 cm) og der kører den fast hvis den kommer ned.
    Den støvsuger jo ikke bag dørene så der må vi selv i aktion hvis hundehårene skal med alle sammen.

    Men generelt er vi glade for den, den alm støvsuger er fremme ca 1 gang om ugen nu hvor den før var fremme 2-3 gange hver uge mest pga fældende hund.

    Knus Lene

    #2466410
    Annes81Annes81
    Medlem

    Vi har en fra Texas. Men ja som de andre skriver så er der lige lidt forberedelser inden jeg kan sætte den til.

    Den er okay og ikke så dyr…
    Og så har faktisk vundet en test de havde i et program på dr…:-)

    Prøv at kigge på http://www.Texas.dk

    Anne

    #2466408
    Anonym
    Gæst

    Tak for jeres svar. Jeg fortsætter kampen – han er ikke længere helt fraværende, når jeg nævner det for ham. Speciet ikke da han fik at vide, at han så måske kun behøver at finde “den rigtige” støvsuger frem én gang om ugen. Jeg har været inde og læse om dem – og de lyder jo super gode. Det værste er nok det med batteriet, men sådan er det jo med elektronik. Heldigvis kan de købes i løssalg. Jeg kæmper videre – håber på at det bliver fælles-julegaven i år;-) Endnu engang tak!
    Venligst Helle

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.