Startet på arbejde – ammeproblemer! Gode råd søges…

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe December 2007 Startet på arbejde – ammeproblemer! Gode råd søges…

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #537030
    syseniasysenia
    Medlem

    Uha – jeg er startet på arbejde nu! 30 timer om ugen – en projektansættelse på 5 måneder, som ikke kunne udskydes.

    Det er egentligt ok at komme ud og igang igen. Selvom det er supersvært at sige farvel til mit lille vidunder om morgenen!!
    Nu var det lige blevet så nemt og hyggeligt – og hun blir jo bare sjovere og sjovere at være sammen med.

    Men så har far taget over (hendes altså) – så det er nok værst for mig.

    Alligevel har hun været noget pjevset, siden jeg startede d.1. april. Og i dag er det så gået helt galt. Hun vil slet ikke tage brystet, men ligger bare og skriger så snart jeg begynder at lægge hende til rette… Jeg havde håbet, at jeg kunne fortsætte med at amme – så hun kunne nøjes med at få flaske en eller to gange, mens jeg var væk om dagen.

    Så jeg var super ked af det! Det er også lidt en afvisning – som om hun straffer mig og siger – ja ja mor, hvis du forlader mig, så må du også tage konsekvenserne 🙁

    Er der nogen, som har oplevet lignende – altså at jeres unger bare slet ikke vil tage bryst mere? Til sidst gav jeg hende modermælk i en flaske, og så labbede hun det i sig. Så hun er helt sikkert sulten! Hun vil bare ikke ligge hos mig. (måske er det også fordi der er så meget tryk på strålen, nu hvor hun ikke aftager så meget, så hun får det hele tiden galt i halsen, når der kommer for meget ud).

    Uha – det blev langt! Er der andre, som er startet på arbejde?

    KH Margit og Astrid (snart 4 måneder)

    #2456731
    frkRubinfrkRubin
    Medlem

    ØV det er præcis min frygt du beskriver der, jeg skal nemlig starte op på min skole her d. 8 maj, der er Gustav kun 4 mdr og skal jo stadig leve primært af min mælk. Det er så planen at min mor skal passe ham i de timer jeg er i skole, men jeg frygter virkelig at det at han så skal ha flaske der gør at han ikke vil tage brystet mere. Så jeg vil også meget gerne tage sorgene på forskud og have nogle gode råd der.

    Knus Sarah der SLET ikke er klar til at starte op igen allerede

    #2456732
    BrittBech7BrittBech7
    Medlem

    Jeg er godt nok ikke begyndt på arbejde endnu, men har desværre været nødtil indimellem at give en flaske om aftenen. Det går fint med at amme i løbet af dagen, men når klokken nærmer sig 19-20, så vil hun bartout ikke kendes ved mine bryster i ret lang tid, og bliver sur og skriger. Så derfor får hun en flaske. Så sover hun til gengæld også til 06.30 næste morgen.

    Min dreng ammede jeg i 6 måneder efter jeg var startet på arbejde, så er da ikke helt uladsiggørelig. Bare klø på

    Britt & Ellen 191207

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.