HJÆLP – vaccination

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe December 2007 HJÆLP – vaccination

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #536831
    syseniasysenia
    Medlem

    En pylrer-mor søger hjælp!

    Astrid blev vaccineret i dag, og har haft det meget fint. Har været lidt pylret, men ikke noget særligt.

    Men nu hvor jeg mærker hendes pande (hun har som sædvanlig sovet fint siden 19.30) virker hun noget varm, og har måske lidt feber.

    Ved I om det er ok, at de har lidt feber efter vaccinationen? Hvis de ellers virker tilfredse nok og spiser som sædvanligt.

    Jeg tager lige hendes temperatur, når hun får sin nat-mad.

    KH Margit

    #2455441
    soederbergsoederberg
    Medlem

    Hejsa.
    Jeg hentede fluks min mappe fra sygehuset som jeg fik da Maya blev født. Der er en folder i som hedder “Børnevaccinationsprogrammet i Danmark” udgivet af sundhedsstyrelsen. I den står der at ved DiTeKiPolHib er bivirkningerne; “rødme og ømhed på vaccinationsstedet. Nogle børn får desuden feber og utilpashed i de første par døgn efter vaccinen. Der kan af og til i forbindelse med feberen kunne optræde feberkramper, især hos børn der er disponeret herfor. Der anmeldes hvert år et par tilfælde af længerevarende gråd”

    Ved Pneumokokvaccinen er bivirkningerne; “op til halvdelen af børn kan få feber over 38c og nogle få procent over 39,5c. Feberkramper kan derfor forekomme. Godt 1/3 vil få ømhed og hævelse svarende til vaccinationsstedet”.

    Håber ikke hun er for ked af det.

    Heidi

    #2455439
    Anonym
    Gæst

    Hej Margit.
    Tag du det bare HELT roligt. En smule feber er normalt efter vaccination. Du skal først begynde at reagere, hvis hun får over 38.5 eller har feber i flere dage.
    Det er lidt dårligt, at din læge ikke har informeret dig om denne bivirkning, da man jo bliver meget bekymret, når ens lille pus pludselig får feber, og man ikke ved hvorfor.
    Håber Astrid har det bedre i dag.
    Hilsen
    Pernille

    #2455440
    syseniasysenia
    Medlem

    Tak for jeres svar! Min læge havde bare sagt, at jeg skulle være opmærksom på, om hun fik feber… – øh – det skulle jeg nok have fået uddybet 🙂

    Hun havde 38,4 så det var ikke så galt, men pylremor her ringede alligevel lige til vagtlægen, som sagde at de af og til kunne få op til 40 i feber, og der var ikke andet at gøre, end at hjælpe dem igennem det.

    Hun sov nu også det meste væk, men jeg var glad for at jeg havde ringet, så jeg selv kunne få en rolig nat.

    I hvert fald tak for jeres svar!
    KH Margit

    #2455438
    Anonym
    Gæst

    min læge sagde at det var helt normalt med lidt feber.Men, hvis den blev over 39 skulle vi runge til vagtlægen!

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.