Ang. at pumpe ud..

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe December 2007 Ang. at pumpe ud..

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #536029
    Gina29Gina29
    Medlem

    Jeg kan da ikke huske alle de regler.. Men hvis jeg pumper ud, hvor længe kan det så holde sig i køleskabet. Skal jeg lune det igen i microen og hvad med om man kan fryse det ned??? Jah ved godt jeg måske burde vide noget men det har jeg da lykkelig glemt på 5 år

    😉
    Gina

    #2450145
    Bisling1Bisling1
    Medlem

    Hej Gina :o)

    Frit kopieret fra Falcks hjemmeside:

    Opbevaring og tilberedning
    Det er selvfølgelig vigtigt, at mælken ikke står og bliver sur, når du har pumpet ud. Hæld den direkte på en ren, skoldet flaske, og sæt den i køleskab eller fryser, hvis den ikke skal bruges med det samme.

    Fyld kun flasken 3/4 op. Køl mælken hurtigt ned, og husk at skrive dato og klokkeslæt på beholderen, så den ældste mælk bruges først inden for holdbarhedsperioden:

    Køleskab (max 5 grader) 3 døgn

    Fryser (mindst -18 grader) 3 måneder

    Optøet og opvarmet modermælk må ikke fryses ned igen. Hæld den ud, hvis den ikke bliver drukket!

    Modermælk kan tøs langsomt op i køleskabet, i en skål med varmt vand eller i mikrobølgeovn, hvis det skal gå stærkt. Antistofferne i mælken bliver ødelagt ved temperaturer over 60 grader.

    En mikrobølgeovn opvarmer ujævnt, så det er vigtigt at ryste flasken grundigt, så al mælken har samme temperatur, når barnet får den.

    Langsomt optøet modermælk kan opbevares 24 timer i køleskab. Hurtigt optøet modermælk skal bruges med det samme.

    Håber det kan bruges :o)

    Hilsen Sara

    #2450146
    Gina29Gina29
    Medlem

    Tak tak.. meget fornemt… 🙂

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.