Så fik jeg skrevet fødselsberetningen :o)

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe December 2007 Så fik jeg skrevet fødselsberetningen :o)

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #535962
    frkRubinfrkRubin
    Medlem

    Det hele startede kl. kvart i 3 natten ml. d. 28 og 29 dec. Jeg vågnede fordi jeg skulle tisse og tænkte straks at der var noget galt. Der var meget vådt. I det jeg rejser mig er jeg så ikke i tvivl om hvad der er sket, for PLASK, jeg smider en sø på gulvet. Vandet er gået. Ringer til fødegangen og eftersom jeg ikke har veer bliver vi enige om at jeg kommer ind til tjek kl 9 med mindre jeg får veer inden.
    Går i seng igen væbnet med bind og håndklæde og prøver at få sovet, er dog for spændt til at det rigtig kan lade sig gøre. Vandet bliver ved med at komme i små skyller hele natten. Har forøvrigt også ringet til min mor og mine veninder som skal med til fødslen og de er så småt på vej. I løbet af natten begynder jeg at få småveer, men ikke noget jeg ikke kan holde ud, så kl 9. tager vi ind til tjek. Til min store overraskelse er veerne faktisk regelmæssige med 10 min mellemrum, men de har ikke rigtig arbejdet endnu, så er stadig kun 2 cm åben og bliver sendt hjem igen for at afvente kraftigere veer. Laver en aftale om at vende tilbage næste morgen hvis der ikke er sket mere. Har veer hele formiddagen men lidt efter frokost stopper de, så jeg tænker at jeg nok ender med at skulle sættes i gang. Min mor tager tilbage til Odense i nogle timer og min ene veninde tager hjem til sine drenge med den aftale om at jeg ringer hvis der sker mere. kl 20 begynder der at ske noget. Pludselig går veerne i gang og de bliver meget hurtigt meget kraftige. Efter en time ringer jeg til min veninde og siger at hun godt kan komme, for nu er der kun 5-7 min imellem og de gør ONDT. hun skal lige amme sin søn og så vil hun komme. Men inden hun når at ankomme må jeg ringe igen og sige at hun skal skynde sig for nu er der kun 2 min imellem veerne, så nu vil jeg afsted. Ringer også til min mor, som er på vej tilbage og fortæller at hun bare skal møde os på riget.
    Vi ankommer på riget ca. kl 22. stadig med meget kraftige veer, regelmæssige veer med 1½-2 min mellemrum, får da gjort opmærksom på mig selv.
    Bliver undersøgt og er stadig kun 2 cm åben, men mine veer er så hyppige så de beholder mig. Kommer ned på en stor fødestue og får straks tøjet af og kommer ud under den varme bruser, hold op hvor det hjalp.
    Bliver undersøgt igen ved midnat og er nu 4 cm åben, så nu defineres jeg som i aktiv fødsel. kl 1 er jeg stadig kun 4 cm åben og JM siger at det nok vil tage meget lang tid. Men så går det pludselig stærkt. Nu får jeg veerne i serier. Får 2-3 oven i hinanden og på en time er jeg pludselig knap 8 cm åben. Har meget ondt og er meget udmattet, og begynder at overveje smertestillende. de næste 2 timer udvider jeg mig ikke yderligere, men får flere og flere smerter og tilsidst bliver vi enige om at prøve et bistik. Aldrig i mit liv har jeg oplevet sådan en smerte, så stopper efter 1 selvom JM ville have givet mig 6. Det ene hjælper dog lidt, så klarer lidt ekstra tid, men så bliver det for slemt og jeg begynder at få presseveer men er jo stadig kun 8 cm åben, så vi bliver enige om at jeg skal ha en epidural for at stoppe presseveerne og hjælpe mig igennem de sidste 2 cm. Får drop og en meget dygtig læge kommer og lægger epiduralen. Hold op en lettelse. Er i mellemtiden blevet undersøgt og har fået at vide at det pludselig går så langsom fordi Gustav står skævt i bækkenet. Epiduralen tager toppen af smerterne og får sovet i en time. Epiduralen har fået taget styrken fra veerne, så bliver nu kontrolleret at ve-drop. Gustav får også en elektrode på hovedet da hans hjertelyd dykker meget under veerne. Det går gudskelov i sig selv igen.
    kl 6 starter presseveerne igen for alvor og jeg får endelig lov at presse og kl 6.27 er Gustav ude. Epiduralen har givet mig så meget overskud så jeg faktisk snakker og joker mellem presseveerne, det er en god oplevelse.
    Bliver undersøgt og har kun nogle overfladiske rifter, så jeg slipper for sting. JM overser dog 2 som jeg selv finder senere, de skulle dog gudskelov heller ikke havet været syet, men de sidder lige ved urinrøret, så det er ret smertefuldt.
    Gustav vejer ved fødslen 3556 gr og er 50 cm.
    Får fjernet epiduralen og kommer ned på barselsgangen og får sovet lidt :o)

    Sarah og Gustav 30.12.07

    #2449670
    Anonym
    Gæst

    Dejligt at høre fra dig Sarah. Sikke en omgang du har været igennem hva. Godt at både din mor og veninde nåede frem så de kune støtte dig.
    Da jeg havde preseveer kunne jeg også snakke og joke i pauserne.(Det havde je slet ikke regnetmed at man kunne!)
    Men ok, det var jo også en meget hurtig og nem omgang jeg var igennem.
    Maria og Mikkel

    #2449672
    mp3grlmp3grl
    Medlem

    Flot gået må man sige 🙂 Især det med og joke mellem veerne hehe. Det kunne jeg overhovedet ikke! Lyder til en lang omgang, men ud kom han da heldigvis til sidst 🙂 Og han er jo rigtig fin!

    Knus Annika + Blyp 20 dage

    #2449677
    PletmorPletmor
    Medlem

    Stort tillykke med Gustav. Det lyder da til at være gået rigtigt godt.

    Knus Janni og Isabella (22/12-07)

    #2449674
    amal1974amal1974
    Medlem

    Det var da noget af en langtrukken affære.
    Men ret imponerende at du kunne tale mellem presseveerne. Jeg kunne knap nå at trække vejret.

    Endnu en gang tillykke med ham.
    Knus Anne og Julie 290707

    #2449671
    LeneNiel1LeneNiel1
    Medlem

    Hej Sarah

    Igen stort tillykke med Gustav – godt gået at du ligefrem kunne joke mellem dine presseveer :o)

    Knus Lene og Asta 211207

    #2449673
    syseniasysenia
    Medlem

    Ih tillykke med ham! Det lyde godt nok som en lang omgang veer! Men hvis det er det, der skal til…

    nyd ham!
    Margit

    #2449675
    RundemigRundemig
    Medlem

    Hej Sarah

    Endnu engang et stort tillykke med ham, hvor er han bare fin smiler sødt …

    Og sikke en omgang du måtte igennem, for at få lov til at se ham første gang !!…

    Knus Tina og Amilia, 6 uger imorgen

    #2449676
    Anonym
    Gæst

    Sikke en fødsel, Sarah, det her skulle bare ikke være nemt hva’?

    Kunne se, at du venter lidt med café. Godt forstå. Mon ikke også, vi mødes igen?

    Held og lykke med ham

    Bibi

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.