Skrig og skrål på puslebordet..

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe December 2007 Skrig og skrål på puslebordet..

Viser 14 indlæg - 1 til 14 (af 14 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #535959
    skrubzskrubz
    Medlem

    Hvad pokker gør man? ..

    Altså nu er vi jo kommet hjem, og det hele fungerer bare rigtigt godt. Han spiser, sover og skider osv.. Dog synes jeg han er helt utrøstelig når han skal skiftes… Synes ellers vi prøver at gøre det hurtigt og i et lunt rum med lunkent vand osv.. men han er bare helt rød i hovedet af at skrige til sidst. Lige så snart han har fået tøj på, og jeg eller far tager ham op er det som regl godt igen og så skal han bare lige “klynke af”.. Oplever I andre også det .. synes bare det er lidt trist at en ellers hyggelig (og pænt hyppig) del af hans rutine skal være så ulykkelig!! Han er ikke rød eller noget – så tror nu ikke at noget gør ondt på ham.. men hvad ved jeg?

    tror I det bliver bedre når han lige vænner sig til det… ?? troede bare at de fleste børn elskede at blive puslet.. suk, nå man bliver jo klogere hele tiden.

    Knus Sarah og Samuel

    #2449648
    mp3grlmp3grl
    Medlem

    Hej Sarah…

    Vi havde samme problem i starten, han skreg i vilden sky når han fik tøj af, os selvom der var lunt osv. Tror måske det er trygheden, at de ikke kan li og få tøj af og være helt bar. Samme problem med det første bad. Han skreg! De har jo ligget varmt, trygt og dejlig presset inde i mavsen, så de skal nok lige vænne sig til det 🙂

    I dag har vi ingen problemer mere, nu ligger han ganske rolig og stirre på lyset. Men må dog godt gå lidt hurtig, ellers blir han lidt sur 🙂

    Jeg tror nok det skal gå over med jeres os…engang 🙂

    Knus Annika + Blyp

    #2449649
    Carola27Carola27
    Medlem

    Vores søn var lige sådan. PRÆCIS lige så utrøstelig. Vi klarede problemet med nogle indiske farverige elefanter i en uro som min søde svigermor havde købt i Indien. Masser af usmagelige farver og guld ornamenter. Det var lige Magne. Og så fik vi, som regel, fred undervejs i pusletiden.

    Carina 36+6

    #2449652
    Anonym
    Gæst

    Det er helt normalt at de skriger når de ikke er større. Det er koldt for dem at få tøjet af og der er ikke mange børn der bryder sig om det. Men vendt inden længe skal det nok blive hyggeligt for dem at ligge uden tøj på.

    #2449646
    JuniMor02JuniMor02
    Medlem

    Hej Sarah

    Vi har det samme problem, så det er så som så med hyggen :0)

    Milo han græder fra han lander på puslebordet til han har fået bleen på, så stilner det af. Som om han tænker “nåh, nu får jeg tøj på igen”…det er sket at han har været stille under hele forløbet, men kun 2-3 gange!

    Ja man gad jo godt det var hyggeligt, men det kommer, mener at huske det var det samme med den første og pludselig vendte det og han kunne falde helt i søvn af velvære :0)

    Her er der også lunt og dejligt i rummet og om dagen kan jeg finde på at sætte musik på, det undrer han sig over…om natten kan jeg småsynge, det kan få enhver til at blive mundlam ;0)

    Kh Linda (Milo 16 dage)

    #2449653
    Anonym
    Gæst

    Det samme gjorde vores Emil.

    Han er nu 4 uger og det er ikke noget problem mere. Han ligger og kikker på et kulørt billed der hænger ved siden af pudslebordet.

    tror det går over for jeres Samuel også 🙂

    Mette og Emil

    #2449656
    Anonym
    Gæst

    Bare rolig, det kommer.

    Har I prøvet at tænde hårtørreren og puste lidt på ham? Den varme luft kærtegner blidt og det hjalp i hvert fald her i starten, hvor David også blev helt hysterisk, når han fik tøjet af.

    Bingo

    #2449657
    AnjademantAnjademant
    Medlem

    prøv at tage en stofble og lig over ham under pusletiden, det virker for os. mht bad tag dem op så snart de klynker så de ikk er utrygge for længe, husk alt er jo nyt og skræmmende.

    knus Anja

    #2449650
    flissiflissi
    Medlem

    Ak ja, Annika HADER også at få tøjet af!! Hun skriger også i vilden sky på puslebordet, men bliver glad igen i samme stund hun er færdig.

    Vi har et håndklæde liggende, som vi stopper godt ned omkring hende. Hun skriger lige, når hun bliver vasket, hvorefter vi pakker hende ind igen.

    Fra de to andre kan jeg huske, at det går over på et tidspunkt. Allerede nu, er Annika glad for at ligge nøgen på det lune gulv på badeværelset, så mon ikke også hun snart bliver glad for at være nøgen på puslebordet? 😉

    Knus Lisbeth og Annika 131207

    #2449654
    LeneNiel1LeneNiel1
    Medlem

    Asta fik den fineste røde numse allerede i juledagene, så vi indførte føntørring af numsen ved bleskift og hun elsker det :o)

    Nu bruges føntørreren flittigt på hele kroppen undtaget i ansigtet og al skrig og skrål er forstummet.

    Knus Lene og Asta 211207

    #2449651
    Gina29Gina29
    Medlem

    Min er snart 3 uger gammel og hun var vel en lille uge gammel da hun begyndte at hygge sig på puslebordet.. Jeg vil nok sige at det bedste du kan gøre er at tage den med ro. Træk vejret dybt når han sætte igang og så bare snak med en blid stemme til ham… Hvis du begynder at svede af stress og bliver helt ude af den så gør du ham bare mere utryg.. Han fryser og han synes bare ikke det er fedt at ligge der, meget hellere putte hos mor.. 😉 Det kommer Sara så bare rolig 😉

    #2449647

    Det bliver bedre, men sådan var min søn også den første måneds tid og så vendte han på en tallerken og pludselig var det det bedste han vidste. så giv tid, giv tid 🙂
    Louise 39+3

    #2449655
    BeagleBeagle
    Medlem

    Varmelampe !

    Vi fik sådan en fætter i barselsgave til Albert for 3½ år siden og der har aldrig været skrig og skrål på puslebordet. Heller ikke med Sylvia, jo på hospitalet.

    Man kan ikke få de varmelamper i Danmark, men i Tyskland er de meget udbredte. De er ikke særligt store og skal kun være tændt i et lille minut før der er dejligt varmt over puslebordet. Jeg kan kun anbefale det, ellers kan man varme et håndklæde i mikrobølgeovnen og lægge om baby.

    Babyer reagerer vist meget kraftigt på temperaturforskelle ! Især når tøjet bliver taget af…. uf da !

    Knus,
    Beagle & Sylvia 201107.

    #2449645
    Anonym
    Gæst

    Sådan var det også med Mikkel i starten. Men da han var ca 3 uger gammel blev det bedre.
    Jeg tror simpelthen det var utrygt for ham at være nøgen. Nu hr han nok bare vænnet sig til det.

Viser 14 indlæg - 1 til 14 (af 14 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.