Meget syge?

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #533169
    Anonym
    Gæst

    Hej November-mødre.
    Tillader mig lige at smutter herind og høre om jeres erfaringer…
    Håber snart at blive gravid. Desværre endnu uden gevinst.
    Hvis det lykkes næste gang, er termin d. 11.okt.
    Jeg har 2 børn på 2 og 5 og kom til at tænke på, om det er risikabelt at få baby i efteråret/vinter, hvis man vil undgå for megen sygdom (RS_Virus, hoste, snot, omgangssyge m.m.)
    Eller bli’r de nyfødte ikke så let smittet?
    Hvad er jeres erfaringer?
    Mange hilsener en mor til 2, forhåbentlig 3 i løbet af ikke alt for længe :o)

    #2431809
    monradmonrad
    Medlem

    Jamen er der ikke altid ting man skal tage hensyn til i forbindelse med en nyfødt? Om sommeren skal man passe på solen og om vinteren kan de lettere blive syge.
    Jeg skal ikke udtale om risikoen for at de bliver mere syge om vinteren, men den eksisterer sikkert! Anton er nu 6 uger og var for 14 dage siden indlagt til observation for kighoste. Han havde på det tidspunkt været forkølet og enormt snottet i 3 uger – garanteret smittet af storebroren på 4½ år. Og lillemanden er stadig fyldt med snot i svælget, men han hoster ikke så meget mere – og han er i fint humør. Og jeg må jo indrømme at det er det allervigtigste!
    Men jeg ville nu ikke undgå at få børn på denne årstid bare pga. af en eventuelt højere sygdomsrisiko.

    Knus Tine & Anton 6 uger + 1 dag…

    #2431811
    Anonym
    Gæst

    Hej

    Lilja har ikke været syg overhovedet, men hun er så også vores første barn og er derfor ikke så meget i smitterisiko, som i familier, hvor der er ældre søskende, der også bliver syge og kan smitte… Synes ikke det er noget at tænke på – bare klø på og held og lykke med at lave en lille mere 🙂

    KH

    Carina og Lilja 5 uger og 4 dage

    #2431808
    flissiflissi
    Medlem

    Jeg har børn fra 101003, 261105 og nu 131207.

    Den første var slet ikke syg de første 10 mdr., men begyndte så i vuggestue og skulle igennem den sædvanlige række bakterier.

    Nr. 2 delte et par forkølelser med storesøster i løbet af sin første vinter og har ikke været syg siden.

    Nr. 3 har allerede haft omgangssyge, men det var overstået på en enkelt nat og uden feber.

    Jeg tror ikke, efterårs- og vinterbørn bliver hårdere ramt. De er godt beskyttet af modermælken og de sygdomme, de trods alt får, er blot med til at bygge immunforsvaret op. Der er jo også forskel på børn…. Min venindes yngste datter fra juni 06 gik fri af sygdom som spæd, men er nu syg hele tiden.

    Min erfaring (som ikke er vildt stor) siger derfor, at det ikke gør nogen forskel at få vinterbørn. Måske snarere tværtimod… 😉

    Pøj pøj med næste test!!! 🙂
    Lisbeth og Annika 131207

    #2431810
    Anonym
    Gæst

    Vi har et februar barn, som ikke var syg før hun kom i vuggestue.

    Men vores datter på 6 uger har haft RS-virus og været indlagt en enkelt nat til observation og lige da det var slut blev både hun og jeg forkølet.

    På hospitalet sagde lægerne at så længe de får modermælk er de lidt beskyttet og det er du også selv når du ammer, men man kan jo ikke holde børn fra hinanden. Jeg tror vinterbørn er mere syge hvis de har søskende der har tendens til at at være syge, men det ville nok være det sidste jeg selv ville tænke på når jeg planlagde at få et barn.

    Dorthe

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.