Hvor mange børn vil i have?

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe Oktober 2007 Hvor mange børn vil i have?

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 17 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #530863
    nadinanadina
    Medlem

    Lige nu vil jeg faktisk gerne have et barn mere….men lad os nu se når lillebror kommer 😉 Tror også lige jeg skal overtale manden da han jo har 2 fra tidl. En på 12 og 18 år…og han er selv 42 år nu. Men jeg kunne da godt tænke mig en lille pige som rosinen i pølseenden 😉 Desuden er jeg selv enebarn og synes det er fantastisk med en stor familie…

    Hvad med jer??

    Christina 37+4

    #2420232
    kaj1973kaj1973
    Medlem

    Jeg har også altid gerne ville have mange børn, men da jeg så gik fra drengenes far i 2005 tænkte jeg at så måtte jeg jo nøjes med mine to dejlige drenge.

    Men skæbnen ville jo heldigvis at jeg mødte min dejlige kæreste og eftersom han ingen børn har og MEGET gerne ville have fik jeg jo en ny chance 🙂

    Det betyder som bekendt at nummer tre er på vej, og vi har allerede så småt snakket om nummer 4, da kæresten gerne vil have to, og også for at den lille ny ikke skal ende med at blive en snotforkælet efternøler. Der bliver jo trods alt 8 år til dens nærmeste bror, og kunne lige forestille mig de to store stå på spring hver gang den lille sagde kvæk 😉

    Men alt i alt ender jeg nok på fire, men det kommer jo selvfølgelig også lidt an på hvordan denne fødsel bliver og meget hvordan livet med den lille ny bliver. Man er jo ikke blevet yngre, så kan jo være natteroderiet bliver meget hårdt denne gang.

    Karin 40+3

    #2420233
    elmerskovelmerskov
    Medlem

    Jeg venter nummer 3. Har en dreng på 5½ og en på næsten 4 år. Vi har snakket om 4……..lidt for sjov og så alligevel ikke! Min mand vil rigtig gerne have 4 børn, men nu hvor jeg er højgravid tror jeg virkelig ikke, jeg orker flere graviditeter end denne. Jeg har det fint (altså som man har det som højgravid! men har ikke ondt eller noget), men synes nu alligevel at det er drøjt at komme igennem en graviditet. Min mand er selvstændig og arbejder virkelig meget (= altid), så ud over mit eget fuldtidsjob har jeg 95% af det husligearbejde og er meget alene med drengene.

    Dog er jeg nok ikke “bedre” end at hvis vi nu får nummer 3 dreng (trods 3 scanninger har det været umuligt at se kønnet) inden for de næste par uger, ja så ender han måske med at få mig overtalt alligevel….

    men jeg tænker nu også meget på, hvordan man overhovedet skal få tid til det enkelte barn, hvis man ender med så stor en børneflok?! Er der nogen, der har erfaringer med dette? Hvordan skal man nå at snakke med hver enkelt, hjælpe med lektier, komme til fritidsaktiviteter ect. For ikke at tænke på sig selv for den sags skyld. Jeg har altid dyrket meget sport – selv om det selvfølgelig er væsentligt reduceret efter vi fik børn – men det vil jeg meget nødig give afkald på.

    Men nu må vi se hvad det ender med….

    Elmerskov, 38 + et par dage tror jeg nok

    #2420236

    Jeg venter nummer 3, og skulle jeg alene bestemme fik vi en til oom nogle år (der skal gå lige lidt tid inden jeg skal være gravid igen, efter 2 graviditeter på 2 år), men manden vil nok noget andet, nemlig ikke flere børn. Men lad os se hvad fremtiden bringer….

    Line

    #2420237
    niller777niller777
    Medlem

    Hej med jer
    Det er vores første og længe ventede barn. Vi har forsøgt i 4 år så det er vildt at det er lige ved at den kommer ud til os nu.
    Vi har været hele møllen igennem mht fertilitetsbehandling og efter en negativ udgang af dette fortsatte vi med adoption for børn ville vi have. Vi kom også her igennem hele møllen og blev godkendt og kom på venteliste. Nu skulle tiden bare arbejde for os og tjaaaa så var der 2 lyseblå streger på graviditetstesten.
    Vi vil selvfølgelig gerne have flere end et barn, men er dybt dybt taknemmelig for den bebs, der er på vej.
    Vi håber at jeg kan blive gravid igen – så igen prævention her – men hvis det ikke sker inden for et par år så starter vi endnu engang en adoptionssag. Den beslutning er en gang taget og det er for os også en vidunderlig måde at få barn på.
    Så vi håber på flere en 1 og nok også mindre end 4……..
    Knus fra Niller (37+3)

    #2420238

    Ja i disse dage går vi jo og venter på ankomsten af nr. 2, men vi har da hele tiden snakket om en 3-4 stykker. På det seneste er jeg dog mere blevet til at det skal være et lige antal, så det må blive 2 eller 4. Jeg har dog meget svært ved at forestille mig at den lille i maven er mit sidste barn, at dette er den sidste graviditet og fødsel, så mon ikke vi napper et par stykker mere, det kommer selvfølgelig an på hvor hårdt det bliver med nr. 2, kan jo være at jeg eller vi absolut ikke vil have flere når vi har oplevet hvordan det bliver med nr. 2 🙂

    Men ret sikkert er det at vi venter med flere børn til den mindste er i hvert fald 3 år, for selvom jeg har haft en nem og ubesværet graviditet har jeg da de sidste par uger måtte erkende at livet som højgravid og mor til en knap 1½-årig tager godt på kræfterne…
    (men hvem ved om jeg kan vente så længe? var jo skruk dagen efter min søns fødsel :-D)

    Men ligegyldigt hvor hårdt det bliver med nr. 2 har jeg nok en forestilling om, at bliver det, som jeg efter scanning i søndags har en forestilling om, en lillebror der kommer ud til os en af de nærmeste dage, så får jeg nok svært ved at lade være med at synes vi skal have flere 🙂 Det kunne da være sjovt på et eller andet tidspunkt at få en lillesøster også 🙂 og så er det jo en rigtig god undskyldning for at være “nødt til” at skulle have flere 😉

    Knus Mia (39+4) og Max (260406)

    #2420239
    Anonym
    Gæst

    nr 2:) Tror hormonerne er aftagende – tuder i hvert fald ikke hele tiden mere, og det er jo et kæmpe fremskridt.

    Har også en kæreste, som altid arbejder (kørselsleder + selvstændig), og som situationen er lige nu, har vi to huse (hans er dog sat til salg), fordi det praktisk set har været nemmest, at han sov, hvor han endte om natten efter endt arbejde, dvs. 40 km. længere nordpå, end hvor jeg bor. Dét bør der selvfølgelig laves om på, tror jeg nok, hvis vi skal have flere børn… Jeg har også et job med skiftende arbejdstider, og der skal jo være overskud til alle:)

    Men… Lad os nu se. Jeg er 36, så der er ikke oceaner af år at tænke i. Men tror alligevel, at kroppen lige skal have lov at falde til ro – et års tid – inden vi prøver igen. Og så skal vi lige have vores liv lidt mere på skinner.

    Birgitte (og måske Laura, 10 dage)

    #2420241
    Anonym
    Gæst

    Min kæreste og jeg har også været gennem fertilitetsbehandlings-møllen – det tog os dog “kun” et år inden der var gevinst. Mange må jo slås i flere år med det…. Men lige nu er vi bare ovenud lykkelige for at få den første! Men hvis vi skal have flere, skal vi jo selv betale for fertilitetsbehandlingerne, og det er desuden både fysisk og psykisk hårdt at skulle igennem dem. Men mere end én skal der helt sikkert til!! 🙂

    EvaGaia 39+6

    #2420240
    luffernelufferne
    Medlem

    Her skal vi “bare” have 2 børn – den første var 6 år under vejs og nummer 2 her har været 3½ år under vejs – så vi er færdige med behandlinger og meget meget lykkelige for at få 2 børn….

    Vi har egentlig heller ikke har forestillinger om flere børn end de 2, men har det da mystisk med at man ved at denne graviditet er den sidste – men sådan bliver det for vores vedkommende.

    Malene

    #2420242
    MariiiaMariiia
    Medlem

    Jeg tror nu heller ikke vi hopper på mere end to… Vi venter den første nu og selvom vi absolut ingen problemer havde med at blive gravide og jeg ingen problemer har haft med at være det, så tror jeg ikke vi skal have mere end en mere…

    Jeg er enebarn og enebørn er skrækkelige og forkælede, så jeg har altid lovet mig selv at jeg skulle have min. to… Men flere? Det tror jeg altså ikke… Men jeg kan jo nå at blive klogere…
    _
    Maria – 4 dage tilbage… *GISP*

    #2420234
    Anonym
    Gæst

    To. Vi har en søn på fire og så vores lille pige. Vores søn er autist, så det er til tider meget hårdt- og der er en masse “arbejde” forbundet med hans handikap. Vi håber at vores datter ikke også er autist- hun virker dog meget anderledes end sin bror- er meget interesseret i sine omgivelser, allerede. Sådan er det og var det ikke med hendes bror. Men det er ikke nogen garanti- og hvis det viser sig hun også er autist, ja men så er det jo sådan det er:-)
    -Men som det er nu har vi ikke mere tid og overskud end til de to børn vi har.
    Jeg synes nu hellere ikke vi kan bede om mere. Jeg synes jo de er de mest fantastisk børn i verden:-)

    rikke og lillepigen (nu hele 10 dage gammel- og stadig uden navn:-))

    #2420235
    Anonym
    Gæst

    Tjaaa, for bare få år siden, var jeg sikker på jeg aldrig skulle have børn, ja faktisk var jeg sikker på jeg skulle være single hele livet og bare nyde min frihed. Det har dog ændret sig nu;o)

    Jeg vil gerne have 3, manden vil gerne have 2. Vi venter vores første nu, så derfor tror jeg ikke der bliver taget nogen egentlig beslutning om sagen, før vi har set hvordan det går og nok også først efter nr. 2 er kommet om nogle år.

    Julie 39+0 og total fødeklar;o)

    #2420243
    sjoegreensjoegreen
    Medlem

    Og sølle 11 dage efter at vores 3. lille vidunder så dagens lys, er jeg allerede totalt hjernevasket….

    Jeg har verdens vildeste ammehjerne, og har næsten lykkeligt glemt, hvor RÆDSELSFULD en graviditet jeg har haft….. eller rettere, hvor dårlig min krop er til at være gravid, sådan helt generelt….

    Hvad værre er; manden har sgu også glemt det, han svor ellers at han heller aldrig ville glemme hvor hårdt det har været, og jeg har mindst en million gange fortalt til alle der ad høre det, at jeg aldrig ville gøre det igen.

    Men akke–ja…..

    Nu har vi så tre – drømmen har fra starten været 4 – nok mest mandens drøm, for min var sgu nok bare en 2-3 stykker….

    Omvendt, så kan vi begge mærke, hvor hårdt det er, nu Louise igen er kommet hjem – det ER hårdt at have en multihandicappet pige på 7 1/2, der absolut ingenting kan selv, en super aktiv 4-årig, og så en nyfødt…… (for slet ikke at tale om en mand, der har en pæn del aftenvagter….)

    Såååå, det vi nu kan blive enige om er, at hvis nr. 4 engang skal blive aktuelt, så er det når hende bebse her er noget ældre end 4, som Lucas er nu…. – så måske om en 5-7 år… – men altså, jeg er lige blevet 31, manden bliver snart 33, så et eller andet sted, er det jo ikke utænkeligt at det kan blive virkelighed.

    Det er SÅ svært at forestille sig, at vi aldrig skal opleve det igen – det er præcis lige så vidunderligt og fantastisk (om ikke mere) her 3. gang…..
    Kan jo være jeg ændre holdning, når hende her tullemor kommer i trodsalderen 🙂

    Dog vil jeg sige, at det virker som om at hele verden syntes man er vanvittig, hvis man så meget som taler om 4 børn – ….så vildt er det vel ikke??

    Mange hilsner fra Christina og Lærke – 11 dage.

    #2420246
    Anonym
    Gæst

    …for som jeg har skrevet tidligere, var bette slet ikke planlagt – og jeg har aldrig følt behovet for at blive mor.

    Men nu er hun her – og jeg kan slet ikke forholde mig til at jeg også har haft et liv uden hende… Og selv om jeg stadig er en omvandrende stramaj-ting (av!), så er jeg fuldt klar på én til… Og jeg bruger gerne min alder (36) som super-argument. Det skal være snart jo!

    Meeen altså… Ved også godt, at det bliver hårdt. Ved egentlig heller ikke helt, hvornår det vil være mest hensigtsmæssigt at få en til… Bør der være mere end 1,5 år imellem dem? Magter jeg det? Graviditeten er jeg ikke bange for – den er gået forrygende denne gang. Men fødslen huer mig altså ikke helt:) På den anden side kan det vel dårligt trække længere ud end de 45 timer den varede denne gang – og dét overlevede jeg da:)

    Nå, kæresten min er på natarbejde, så jeg har sengen for mig selv (når to hunde og en kat om lidt er sendt ud af den, vel at mærke…)

    Kan virkelig slet ikke forholde mig til nogen sinde at skulle på arbejde igen!

    :/

    Birgitte og stadig måske Laura, 13 dage

    #2420247
    sjoegreensjoegreen
    Medlem

    Hæhæ Birgitte – det er sgu så fantastisk, som ens liv pludselig drejer sig om en ganske anden akse – og alt udenfor er så inderligt ligegyldigt – inkl. det arbejde man måske har været utrolig glad for og optaget af….

    Brug du lystigt din alder som argument – jeg er personligt at den holdning at man ikke skal gå SÅ højt op i det med alderen – både fordi at hvis man virkelig ønsker sig det her barn (eller som du, ender med at ønske sig det) så er der masser af plads og kærlighed, og det er dét der tæller…..

    Lysten er det altafgørende syntes jeg – at man virkelig brænder for at sætte et lille nyt liv i verden, og elsker det og passe på det…

    At din alder gør, at det måske ikke lige lykkes med det første (selvom du jo – alt andet lige- virker superfertil udfra di nhistorie :-)) er da nok til bare at gå i sving…..

    Forresten, så kan du jo altid sende mig en venlig tanke til den tid – for lige meget hvor mange år vi venter, vil Louise altid være lige så krævende som et lille barn – så jeg taler egentlig af erfaring når jeg siger, at det sagtens kan lade sig gøre….

    Der er fordele og ulemper ved alt – og det gælder bare om ALTID at hive alle de fordele frem man kan komme i tanke om, ved den givne situation, og så bare lukke ørerne, når andre absolut skal mase sig frem med deres “ulemper” – det kan ikke betale sig andet…. 🙂

    Mange hilsner fra Christina og Lærke – 14 dage.

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 17 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.