Sikke en fredag!!

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe Oktober 2007 Sikke en fredag!!

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #530703
    kaj1973kaj1973
    Medlem

    Ja der sker altid noget når man mindst venter det…. Jeg havde jo forestillet mig at næste gang vi indfandt os på Herning sygehus var det fordi Pyl var på vej, men ak nej!!
    Det hele startede fredag sidst på eftermiddagen, jeg havde lige hentet Martin,8 hos hans farmor, som han havde aflagt visit efter skole. På vej hjem modtager jeg en SMS fra min kæreste at vi skal komme hjem NU da han har voldsomme smerter i venstre side af brystkassen. Tror det var godt at vi ikke mødte en fartkontrol på vej hjem!!
    Da vi kommer hjem ligger han fuldstændig opløst af gråd (vi taler om en mand, så det er sgu alvorligt når han ligefrem græder 🙂 på sengen og krummer sig helt sammen i fosterstilling. Får drengene puffet ind i stuen, og ringer til oplysningen efter nummeret til vagtlægen (kan bare aldrig finde telefonbogen når det skal gå tjept) . Min kæreste taler selv med vagtlægen, og efter lidt snak frem og tilbage rækker han røret til mig og siger at vi skal ringe 112. Der melder panikken sig en smule!!
    Får dog ringet og lyder (hvis jeg selv skal sige det) rimelig fattet da jeg taler med den venlige mand, som får hevet alle oplysninger ud af mig. Har taget førstehjælp hele 4 gange, men gik åbenbart i sort 😉 . Netop som jeg har lagt røret ringer telefonen, og det er tilfældigvis drengenes onkel. Får hevet røret fra Martin (som ellers stolt fangede det først) og får lettere usammenhængende forklaret at vi venter på en ambulance og om han vil hente drengene. Flink som han er starter han også udrykningen og så kan vi ellers bare vente. Først ankommer en hjemmesygeplejerske som konstaterer at min kærestes puls er fin (så er det da heldigvis ikke hjertet!), derefter kommer ambulancen med hyl, blink og det hele, og efter endnu 5 min ankommer 2 læger. Føler mig lettere tilsidesat i mit eget hjem, hele soveværelset er indvaderet af fremmede folk og jeg render rundt inde i stuen og prøver at berolige drengene. Så ankommer deres onkel og han tager dem med hjem og så er det tid for mor her til at voldtude, godt at den stakkels hjemmesygeplejerske var der til at berolige mig. Herefter slæber de af med kæresten, som nu har slanger alle vegne og jeg følger efter i bilen. Denne gang foregår det uden hyl og blink, så er temmelig beroliget.
    Inde på sygehuset får han taget 1 million blodprøver og får overvåget puls og blodtryk i 1½ time. Da vi har ventet et par timer får han svar på det hele og det viser sig gudskelov at han ikke fejler noget som helst. De mente at de voldsomme smerter kunne stamme fra muskelvævet som måske var overbelastet og så pressede ind mod hjertet. Han fik i hvert fald noget smertestillende med sig hjem og kl 21.30 kunne vi afhente to lettere rystede drenge og komme hjem i seng.
    Må da indrømme at vi lige fik en brat opvågning der, har opført os som nyforelskede hele weekenden 🙂 så lidt godt kom der da ud af det. Og så ved vi at han ikke fejler noget som helst der vedrører alle de blodprøver de tog. Så alt i alt et gennemgribende lægetjek han fik der fredag sidst på eftermiddagen. Næste gang vi drager til Herning er det forhåbentlig fordi Pyl er på vej 🙂

    Karin 36+5

    #2419200
    Anonym
    Gæst

    Nej hvor må det bare have været skrækkeligt for jer alle sammen! Det er jo en voldsom forskrækkelse at få. Men hvor er det dog dejligt, at det endte godt det hele:o)

    For nogle år siden, havde jeg faktisk en tilsvarende oplevelse med en kammerat. Samme symptomer, samme resultat. De valgte dog ikke at tage ham med, for det tog så lang tid for ambulancen at komme (bl.a. pga. en meget sur mand på alarmcentralen), at smerterne var ved at aftage da de undersøgte ham.

    Håber jeres næste besøg på hospitalet, bliver under mere lykkelige omstændigheder:o)

    Knus Julie 33+0

    #2419199
    molly23molly23
    Medlem

    puuhh en oplevelse… godt han ikke fejlede noget mere “alvorligt”
    og godt at tingende gik så stærkt.. man ved jo aldrig…

    molly

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.