Til Sjoegreen

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #527007
    snenegersneneger
    Medlem

    Hej Christina,

    Ville bare høre om I er kommet gennem den værste krise med Louise? Har af og til tænkt på hvordan det mon går jer?

    vh sneneger

    #2396976
    PolkaaPolkaa
    Medlem

    Rykker den lige op, for jeg har nemlig tænkt det samme Sneneger:-)

    Kh. Polkaa

    #2396977
    sjoegreensjoegreen
    Medlem

    Årh, hvor er det sødt af jer….. så det først lige nu, hvor jeg ellers var ved at lukke ned (efter at have skrevet en anke til selveste Hr. Borgmester :-), over en smadder uretfærdig agørelse, sagsbehandlergruppen i vores nye kommune har truffet, den er så uretfærdig, at vores egen sagsbehandler ringede til mig, og opfordrede os til at klage over det – og jeg som aldrig i mit liv har indgivet en klage over noget som helst…. – det bliver MERE end spændende, selvom det er så ærgeligt, at skulle bruge dyrebar energi på noget sådant!)

    Nå, men jo, vi ER igennem krisen og Louise har det godt igen – omend hun er smadder træt/dvask i kroppen. Udover at det har tæret på hende fysisk, er hun nu igen fuldstændig som hun plejer.

    Det er fantastisk, det har været en super hård omgang, og først i weekende, slap hun fri af ilten, som hun havde haft i døgndrift i 10 døgn – vi var helt bange for, at det skulle blive en ny – og noget kedelig trend 🙂 – Det viste sig heldigvis ikke at være tilfældet, nu kan hun atter nøjes med nogle ilt-bløp om natten.
    Nu skal hun restituere, og det vil sikkert tage noget tid, men sådan må det bare være.

    Vi har i dag været til kontrol hos hendes børnelæge, som heldigvis havde vagten mens hun var indlagt – han har kendt hende, fra hun var lille, så vi følte os i ret trygge hænder.

    Vi havde godt en fornemmelse af, at hun i et par døgn var heeeelt ude og tippe på kanten, men er først i dag blevet helt på det rene med, hvor alvorlig situationen rent faktisk var.
    Han talte meget med os om, at det er i situationer som den, hun lige har været igennem, at vi må forberede os på, at der måske kommer en dag, hvor end ikke lægernes ekspertise kan hjælpe hende igennem.
    Det er smadder hårdt at høre, omend det heldigvis ER noget vi har talt om – vi er enige om, at angsten ikke skal fylde hverdagen, jeg tror det er helt fint, at vi ved det, og tror på, at vores underbevidsthed arbejder lidt med det ganske af sig selv – selvom ingen mennesker kan forberede sig på, måske at skulle miste det dyrebareste man har.

    Men altså……hun er ovenpå igen, så atter en gang klarede vi skærene….. håber aldrig nogensinde vi kommer helt derud og vende igen. (Selvom det heldigvis først er efterfølgende vi rigtig har fået talt om, hvor kritisk det var – mens vi stod i det, kæmpede vi jo blot – godt, at man er sådan indrettet…..)

    Vores familie var nok mere objektive end os selv, for de tudede allesammen på fulde gardiner, hver gang de kom og så Louise…. SELVOM jeg havde forberedt dem…..

    Nå….. jeg må vist ind i sengen – tak fordi I spurgte…..

    Mange hilsner fra Christina.

    #2396978
    lijalija
    Medlem

    Hvor dejligt at høre at Louise (og I andre) er ovenpå igen.

    Tænker gang på gang på, hvor svært det må være for Jer at gå med den tikkende bombe og visheden om, at næste gang kan være “sidste gang”.
    DEt er jo faktisk en umenneskelig byrde at bære på, men I klarer det bare SÅ fantastisk at jeg får helt gåsehud nogengange……

    Håber at I trods sygdom har haft en god jul og et godt nytår!!

    Kram & tanker herfra
    Lisbeth & Sebastian 270807 & Victor 111103

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.