Hvor er jeg glad for amerikansk football! aha, tænker du nok – hvad har det med babyer at gøre? Jo, min kæreste har siddet oppe hele natten og set playoffs i fjernsynet (jeg plejer også at se det, men prioriterer søvn højere i disse tider) og fordi han nu var oppe har jeg kunnet sove fra kl. 1-5.30 uden afbrydelser. Havde helt glemt hvordan det var *g* Emma har sovet godt og kun haft brug for at få sutten 2 gange. Og det bedste af det hele: hun sov fra kl. 20.45! Jaja – det går i den rigtige retning, nu håber jeg bare at det også virker i aften. Og jep – der er playoffs igen – så mere søvn til mig håber jeg…….