besøgstider på skejby?

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe September 2007 besøgstider på skejby?

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #2390977
    sassie76sassie76
    Medlem

    Hej Mette

    Fødte selv på Skejby d. 4 juni. 2 timer efter fødslen blev vi kørt over til patienthotellet, hvor du kan modtage besøg hele døgnet rundt. Det fungerer jo lidt som et hotel, og du er derfor selv herre over hvem og hvornår…
    Glæd dig. Det er et rigtig dejligt sted og skønt at manden kan bo der. Vi var der mandag til fredag.
    Men et godt råd er at begrænse besøgene til måske en time om dagen. Det er rigtig hårdt at få besøg, fordi man lige skal vænne sig til den nye titel, og man har faktisk ret travl hver dag med at få amningen til at køre osv..
    Men det finder du jo selv ud af hvordan du klarer besøgene.
    Jeg havde en god fødsel, takket være de meget søde og dygtige jordemødre på fødegangen.. Så du er ihvertfald i gode hænder.

    Held og lykke
    Sassie

    #526012
    mette1809mette1809
    Medlem

    Hej..
    Hvornår må man få besøg på skejby. Kan man få besøg på fødegangen.. eller hvordan fungere det lige efter fødslen og hvordan på patient hotellet.
    Glemte helt at tale med min jordmoder om besøgstider og kan ikke finde noget om det på nettet. Og min mor bliver ved med at spørge og jeg har jo termin om 1½ uge så det nærmer sig også.. er der mon nogen andre der har været så smarte at spørge til det eller som har prøvet det før der kan være behjælpelige med råd.
    Tak tak
    Metten

    #2390976
    mette1809mette1809
    Medlem

    Mange tak for gode råd. Det er virkelig rart at hører om andres erfaringer når man som førstgangsfødende intet begreb har om noget som helst.. Og især rart når det har været en god olevelse..
    Jeg har det problem at min mor skal herover fra københavn og det er derfor svært at finde ud af hvad jeg skal sige. Men tror jeg siger hun må komme når jeg har født.- altså på patient hotellet. og så må jeg jo smide hende ud hvis jeg bliver for træt for jeg tror i har ret i at man bestemt ikke har det store overskud.. måske jeg skal bilde dem ind der er besøgstider ;-)..
    tak igen fra den uerfarne førstegangsfødende…

    #2390975
    sommer06sommer06
    Medlem

    Hej

    Jeg kan bestemt ikke anbefale dig at få besøg på fødegangen. De per timer du tilbringer der efter fødslen er meget dyrebare. Det er her du og din mand skal knytte de første bånd til den lille ny og barnet lægges til brystet. Desuden bliver flertallet af fødende vist syet og det er bestemt ikke et sted at modtage besøg.

    Fortæl din mor og resten af familien at I selv siger til når I er klar til besøg og at de på det tidspunkt må få at vide hvor længe I ønsker besøg. Jeg havde som førstegangsfødende kun kræfter til et enkelt familiebesøg på 30 min. den første dag og anden dag et par stykker af samme varighed. Jeg kender mange der har grædt og haft problemer med at få amningen til atf fungere fordi de ikke fik ro. I er der fordi I behøver ro og fred til at knytte bånd og starte amningen op. Måske har du ikke sovet de sidste døgn op til fødslen og måske hænger der en baby i dit bryst 18 timer i døgnet. Så egentlig vil jeg bare sige at du skal se tiden an og ikke love din mor noget som helst omkring besøg før du ved hvad du kan holde til.

    Kh
    Dorte – skal heldigvis føde et sted med faste besøgstider 2 gange 1 time dagligt

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.