Den store moderkærlighed!!!

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe September 2007 Den store moderkærlighed!!!

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #2390377
    Anonym
    Gæst

    Hej Solvejg
    Til lykke med din fine lille dreng. Jeg har læst beretninger fra både nybagte mødre og nybagte fædre, hvor de fortæller, at der gik op til et halvt år, før de sådan rigtig kunne mærke forældrefølelsen, moder/faderkærligheden. Det er altså helt normalt, og der er ingen rigtig måde at føle på et bestemt tidspunkt. Du er jo kærlig og omsorgsfuld over for din dreng, og det er det vigtige. Så kommer følelserne, du savner, formentlig lidt efter lidt, når I har tilbragt en masse tid sammen og hans personlighed begynder at vise sig.
    Mange hilsner
    MG

    #525918
    SolvejgGadSolvejgGad
    Medlem

    Kære alle
    Gustav er nu 14 dage gammel og en rigtig dejlig lille baby – alle babyer er jo bare totalt dejlige ik?
    Men…. jeg synes jeg har svært ved rigtig at elske ham med den der store altomfavnende moderkærlighed, som jeg egentlig bare troede kom som noget naturligt.
    Der er ingen tvivl om, at jeg ville kaste mig selv foran et tog for hans skyld – jeg bliver ulykkelig når han græder og jeg ikke kan finde ud af hvorfor o.s.v., men…. han KAN jo ikke rigtig noget endnu – han har ikke rigtig så meget personlighed endnu….
    Er der andre end mig, der er forvirrede over moderkærligheden og synes den forsvinder lidt i bleskift, fodring og tøjvask???
    Eller er det bare mig, der er helt galt på den???
    Knus til alle fra Solvejg og Gustav (som altså ER vildt lækker!!!)

    #2390382

    Hej!
    Jeg bliver simpelthen nødt til at svare på dit indlæg, selv om jeg slet ikke høre til her! Jeg fødte min datter i september sidste år og jeg knus-elsker hende sø højt, at det gør helt ondt!!!
    MEN -jeg elskede hende altså ikke bare lige uden videre, lige efter jeg havde født… Jeg havde regnet med den store moder-kærlighed ville komme med det samme og være helt fantastisk! Det gjorde den ikke og jeg var så ulykkelig! Jeg havde dårlig samvittighed over for hende og for mine omgivelser, som selvfølgelig forventede, at jeg elskede hende over alt på jorden… Jeg snakkede meget med min mand om mine følelser og ligeså stille hen af vejen kom den store kærlighed og den vokser stadig hver dag!
    Jeg synes det er så flot du fortæller om dine følelser, fordi der er sikkert mange, der vil komme til at opleve det samme og ikke mange er forberedt på dette. Alene din åbenhed og ærlighed gør, at jeg slet ikke er i tvivl om, at kærligheden til dit barn vil komme og vokse som tiden går!
    Mange tanker fra Ditte og Johanne (1 år på mandag)

    #2390383
    Anonym
    Gæst

    Hej.
    Da vi fik Nikolaj som er næsten 3 år nu, var det heller ikke den store moder/fader kærlighed lige med det samme! Jeg undrede mig også meget over hvor den ligesom blev af, men jeg vil sige at den kommer, bare vent!!! 🙂 Så bare rolig, du er ikke den eneste der har oplevet at “den store moderkærlighed” ikke var der fra 1 sekundt!
    Mange hilsner fra
    Marianne 38+5

    #2390378
    Anonym
    Gæst

    Hej Solvejg

    Vi har efterhånden vænnet os til at følelser som sorg og vrede kan komme til udtryk på forskellig vis og måde alt efter personlighed eller kultur – men moderkærligheden forventes stadig bare at være ens for alle… Det er den bare ikke, og det er der ikke noget som helst underligt i, så du er ikke galt på den, sådan er det bare for dig lige nu.
    Fedt iøvrigt at du åbner op for debatten.

    🙂 Signe

    #2390381
    molly23molly23
    Medlem

    min dreng er 10 ½ md og det er først de seneste dage jeg er begyndt at få den der heeeelt vilde store alt omfattende kærlighed til ham..
    jeg havde dog en mindre fødselsdeprissoin, som jeg først er begyndt at snakke om nu.. det har vel også haft sin indflydelse.. men man skal jo lære sit barn at kende først og vende sig til den nye verden man er kommet ind i.. og det er et kæmpe arbejde at have børn og have alt til at fungere.. så det er ganske normalt…
    nogen får det bare hurtigere end andre….. 😉
    jeg kunne da godt gå og have dårlig samvittighed over det, men vælger at lade være.. tror der er mange der har det ligesådan..

    molly

    #2390380
    sunmaidsunmaid
    Medlem

    Hej – hører heller ikke til her, men vil lige give et par ord med på vejen – jeg havde det nemlig nøjagtig som dig. Havde forestillet mig lidt noget andet, men da jeg fik mit første barn op pa maven, var det mere lidt a’ la ” Nå, så har jeg sådan en”. og selvfølgelig elskede jeg da mit barn, men bare ikke som jeg havde forestillet mig…

    Synes kærligheden udvikler sig gennem alle de små og store oplevelser man får sammen med barnet – og det sker jo hele tiden, så for hver dag der går bliver båndet stærkere… Det skal nok komme, og jeg tror det du oplever er helt normalt…

    mvh. Sunmaid fra feb. 2004 og feb. 2006

    #2390379
    Carola27Carola27
    Medlem

    Bare rolig du er helt normal. Jeg tror især 1. gangsfødende bliver fuldstændig overvældet af alle omvæltningerne, og der er vist bare ikke plads til ALLE følelser på én gang for alle. Jeg havde det præcis ligesådan da jeg fødte for to år siden, og der gik vel 6-9 mdr. før jeg følte den “store” kærlighed til mit barn. Så op med humøret, det skal nok komme, og der er ingen grund til at føle dårlig samvittighed. Sådan er vi mange, som har det.

    Pøj pøj

    #2390376
    lijalija
    Medlem

    HEj Solvejg

    Da jeg fik min den store (Victor på snart 4 år) var det heller ikke kærlighed ved første blik.
    Jo da – han var smuk og sød og dejlig, men jeg gik længe med en følelse af at der var noget galt med mig, når jeg ikke bare knus-elskede ham fra dag 1.

    Det er dog kommet og vokset stille og roligt, og idag kan jeg tude ved tanken om gode og onde ting der skal ske i hans liv.
    Min kærlighed til ham vokser for hver dag der går, og jeg ville til hver en tid ofre mig selv for ham, og slagte den der bare overvejer, at krumme et hår på hans lille hoved!!!

    Med nummer to – Sebastian – ved jeg præcis (!!!) hvornår den store moderkærlighed ramte mig.
    Det gjorde den på Sebastians 2. levedøgn den 29. august, lidt over klokken 13, da jeg på Hillerød Sygehus fik af vide, at han var syg og skulle opereres akut.
    Den ramte mig som et lyn fra en klar himmel, og den er ikke blevet mindre på de godt 14 dage der er gået siden.

    Så jeg tror at det er forskelligt for os alle, hvordan og hvornår vi rammes og overvældes af kærligheden til de små bæster.
    Og du har ret – det kan være svært at få øje på og plads til bare at elske – især her i den første tid, hvor meget går op i praktiske gøremål, manglende søvn og bekymringer om den lilles ve og vel.

    Pøj pøj med det hele
    Kram Lisbeth & Sebastian 19 dage

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.