De værste 3 døgn – en meget lang og barsk beretning

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe September 2007 De værste 3 døgn – en meget lang og barsk beretning

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 29 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #2389077
    babygfbabygf
    Medlem

    Pu ha Lisbeth.. det er godt nok med tåre i øjnene og sved på overlæben at man læser din beretning. ( Utrolig flot skrevet i øvrigt.. du må være et rigtigt overskudsmenneske)
    Man tror jo at alle forhindringer er overvundet, når bare graviditeten og fødslen er gået godt… men livet er desværre ikke altid så retfærdigt. Derfor er det rigtig dejligt at høre, at alt er gået godt og at jeres lille søn og i selv er ok igen. Han lyder til at være en rigtig fighter.

    Rigtig mange tanker til hele familien herfra

    Katja 38+5

    #525734
    lijalija
    Medlem

    Det følgende er en beskrivelse af de værste 3 døgn i mit & resten af familiens liv.

    Lad mig med det samme sige, at det trods alt er endt godt, og alle har det godt igen, men det har været en barsk omgang.

    Sebastian blev jo født ved en hurtig og fuldstændig ukompliceret fødsel mandag den 27. august 2007 klokken 11.18.
    Alt gik lige efter bogen, og han diede som han skulle, så vi gik hjem fra sygehuset et lille døgn efter.

    Tirsdag aften ville han pludselig ikke ha? brystet mere, og i løbet af natten blev han tiltagende urolig og utidig. Han klynkede, krummede sig sammen, ville ikke sove, ville ikke die og virkede i det hele taget som om han havde det rigtig skidt.
    Onsdag formiddag kontaktede jeg ?Hotline? på Hillerød Hospital, og forklarede dem om problemet, og de indvilligede i at se ham ambulant, så jeg kørte op på Sygepleje ambulatoriet med ham.
    Her ville en sygeplejerske kigge på ham. Hun mente, at det nok drejede sig om noget mavekneb, evt. pga. den hurtige fødsel.
    På dette tidspunkt havde han ikke ville spise i ca. 17 timer, og trods dette gylpede han noget grøn-gult galde agtigt op. Han havde kun spor af sort meconium i bleen og hans urin var meget mørkegul og koncentreret.

    På Hospitalet ville sygeplejersken tage hans temperatur, da hun vidste at lægerne altid spørger om der er temperatur forhøjelse. Da hun skulle stikke termometret ind, undrede hun sig over at hans numsehul tilsyneladende var meget lille, og hun tilkaldte en kollega for at få en ?second opinion?. De blev enige om, at de hellere måtte tilkalde børnelægen. Sebastian var meget ked af det og forpint, og hans lille mave var hård og opspilet.

    I løbet af meget kort tid kom der 2 børnelæger og 1 medicinstuderende, og undersøgte ham, og de var ikke i tvivl. Sebastian skulle overføres akut til Neonatal Intensiv på Riget.
    Min verden brød fuldstændig sammen, og jeg begyndte at tude uhæmmet. Troede simpelthen at han var lige ved at dø, når nu der kom så mange læger, og det skulle gå så stærkt lige pludselig.
    ?Overbørnelægen? prøvede så godt det kunne lade sig gøre i min hulken, at forklare mig hvad der var galt, men jeg fattede vist ikke så meget?.

    Det viser sig, at Sebastians numsehul (ringmusklen) er fuldstændig sammenvokset, og der kun er en meget lille fistel på størrelse med et knappenålshoved, lige ved siden af ringmusklen, hvor igennem en smule afføringen kan passere.
    Pga. den gode ammestart det første 1½ døgn, er han nu fyldt til bristepunktet, med fare for at sprænge tarmen, hvis ikke trykket lettes hurtigst muligt.
    Lægen spørger, hvor barnets far er, og jeg fortæller, at han er på arbejde.
    Hun spørger, om jeg vil ringe til ham, eller om hun skal gøre det. Jeg er ude af stand til at sige to ord uden at hulke højlydt, så jeg ringer bare op og giver hende røret, så hun kan sætte Jan ind i situationen. Han vil komme fra Ishøj til Hillerød så hurtigt han kan.
    Klokken er nu ca. 14.

    Vi går fra ambulatoriet til Neonatal på Hillerød, hvor der anlægges drop med sukkervand, da han er ved at dehydrere. De lægger en sonde ned i hans mavesæk, og suger en del galde op i en sprøjte. Der bliver taget blodprøver i lange baner af Sebastian, og han bliver vejet ? det lille pus har tabt 300 gram på 2 døgn, og vejer nu 3380 gram.
    Jeg bliver udstyret med en malkemaskine, da min mælk jo er løbet til, og mine bryster er ved at sprænges.

    Der går vel en times tid eller deromkring, hvor jeg bare sidder ved siden af Sebastians seng, græder og malker ud, mens lægerne kommer og går, og en sygeplejerske hele tiden holder øje med Sebastian, og serverer lidt af drikke til mig.
    Jeg får af vide at Baby ambulancen er på vej fra Rigshospitalet, og vil være her snart.

    Endelig kommer Jan og jeg bryder sammen ige,n og vi græder begge to.
    I det samme kommer ambulancen med en børnelæge, en neonatal intensiv sygeplejerske og 3 falck mænd. De kobler Sebastian til diverse elektroder og overvågningsudstyr og ligger ham i en transport kuvøse.
    VI kan ikke komme med ambulancen pga. alt personalet og udstyret. Lægen på Hillerød spørger adskillige gange om vi selv kan køre, eller om de skal bestille transport til os.
    Vi er nu begge faldet nogenlunde til ro, eller vi er i hvert fald fattede nok til at køre, så vi beslutter os for at køre selv.

    De forklarer os, at ambulancen vil køre med udrykning, da det er procedure, og at vi IKKE må forsøge at følge efter, men skal køre derind stille og roligt.
    Så kører de af sted med Sebastian.

    Da vi går mod parkeringspladsen kan vi høre ambulancens udrykning i det fjerne?.

    Vi er i to biler, så vi bliver enige om, at køre omkring vores hjem og stille den ene bil, og lige pakke lidt tøj og en tandbørste til mig. Herefter kører vi til Rigshospitalet.
    Da vi kommer op på Neonatal afdelingen, er de allerede i gang med at behandle Sebastian.
    De har ført en sonde op i hans tarm gennem den lille fistel, og er ved at skylle hans tarm ud, for at lette trykket, og dermed risikoen for at tarmen skal sprænges.
    Den lille fyr er allerede koblet på overvågningsudstyret, som virker alt for stort til hans lille krop. Han har venflon i begge hænder, elektroder på brystet, en sonde i næsen og en sat måler om foden. Derudover er han nøgen, og han virker så lille og skrøbelig.
    Vi får af vide, at der allerede har været en narkose læge, og at Sebastian vil blive opereret samme aften ved otte tiden.
    Klokken er nu 17.30.

    Da de er færdige med at skylle hans tarm, får jeg lov at sidde med ham.
    Det er svært at holde ham pga. alle slangerne.

    Børnekirurgen kommer og fortæller, hvad de har tænkt sig at gøre.
    Sebastians ringmuskel ser ud til at være velfungerende ? skal blot fæstnes på tarmen, som forhåbentlig er lang nok, og så skal den åbnes op?..
    Hvis ikke det lykkedes skal der anlægges stomi.
    De forventer at operationen tager et par timer.
    Kl. 20.15 kører de af sted med Sebastian til operation ? Sebastian er 2 døgn og 9 timer gammel
    Vi går ned på Blegdamsvej, og får lidt af spise på et pizzaria.

    Det er nogle frygtelig lange timer der venter forude, og først klokken 23 får vi af vide, at nu er han lige ved at vågne op efter operationen, og at det er gået planmæssigt.
    Klokken lidt i midnat kommer Sebastian retur fra opvågningen.

    Det var nok det billede, der har brændt sig mest ind i min bevidsthed.
    Hvor var det frygteligt at se det lille bitte bevidstløse menneske koblet til respirator ? slangen i halsen var den værste. Han lignede en lille død. Hans krop var pakket ind i elektroder, slanger, sonder, kathetre, venflon ? det var frygteligt. Og jeg græd og græd og græd.
    Det eneste jeg ville var at holde ham tæt ind til mig, men det kunne jeg selvfølgelig ikke komme til?.

    Børnekirurgen kommer op og forklarer os om operationen. Det er lykkedes dem at fæstne tarmen til ringmusklen, og så har de åbnet ringmusklen og lukket den lille fistel. De forventer, at det vil komme til at fungere fuldstændig normalt.

    Det var dejlige nyheder!!

    Jan kører hjem lidt efter og jeg bliver på afdelingen sammen med Sebastian.
    Det er en intensiv afdeling, og alle de små babyer omkring os er meget syge. Det bibber og ringer fra overvågningsudstyret i en uendelighed og sygeplejerskerne arbejder på højtryk. DE gør et fantastisk stykke arbejde!!!
    Trods larm og uro lykkedes det mig at sove ca. 4 timer på min briks lige ved siden af Sebastians seng.

    Næste morgen kan jeg ikke holde op med at græde. Det løber bare stille og roligt hele tiden ? sikkert eftervirkninger kombineret med 3-dages ?tudehormoner?.

    Sebastian har klaret natten fint, og han trækker nu selv vejret. Ligger dog med c-pap, som de vil forsøge at fjerne om formiddagen. Han har en del smerter og bliver behandlet med høje doser morfin og paracetamol. Desuden får han høje doser penicillin hvilket er standard ved tarmoperationer.
    Sygeplejersken anbefaler, at jeg går en tur mens de fjerner slangerne ? det er ikke så rart at se på.
    Jeg går en lille tur, og får ringet rundt til familie.
    Victor, Anders og hunden har Jan sørget for at få passet?

    Da jeg kommer tilbage har de ekstuberet Sebastian, og udstyret ham med en morfin pumpe. Han sover stadig og får næring i form af sukkervand i drop i hånden.

    Dagen snegler sig af sted. Jan kommer kl 16 og vi snakker, græder og sidder bare og kigger på vores lille sovende dreng. Jan kører igen ved 19.30 tiden, så han kan være lidt for de store også.
    Jeg sover igen ved siden af Sebastian, og mirakuløst nok sover jeg fra bimleriet omkring mig?.
    Fredag morgen begynder Sebastian så småt at vågne op. Han er fortsat smertepåvirket, men hans lille stemme er væk ? slangerne i halsen har irriteret stemmebåndet, så han ligger og lave græde bevægelser uden en lyd.

    Endelig må jeg holde ham lidt, og sygeplejersken hjælper mig med at få alle slangerne med. Jeg sidder med ham i 3 timer. Han er stadig for træt, dopet og svag til at spise.
    Jeg har de sidste døgn malket ud hver 3. time for at holde mælkeproduktionen i gang, og endelig fredag eftermiddag tager begynder Sebastian at søge mod brystet.
    Jeg lægger ham til og han dier, som om han aldrig har gjort andet i sit lille liv.
    Det er bare så livsbekræftende!!
    Selv om han kun har kræfter til at die ganske kort ? måske 5 minutter ? er det bare så dejligt!!!

    Sebastian trækker nu selv vejret. Hans hjertefrekvens, respiration og ilt mætning er normale, og han er begyndt at spise igen og han tisser og har afføring, så vi bliver flyttet fra den intensive afdeling til almindelig børnekirurgisk afdeling fredag eftermiddag.

    Jeg skal selv skifte hans sår, så jeg bliver oplært i at vaske det med sterilt/kogt vand og smøre med kloramfenikol salve.

    Natten på Børnekir. forløber udramatisk. Sebastian spiser godt ? har noget at indhente?.
    Han vejer nu 3400 gram.

    Lørdag morgen besluttes det, at forsøge at fjerne morfin pumpen, for at se om han kan undvære den. Hvis han kan undvære den må vi blive udskrevet lørdag eftermiddag/aften.
    De fjerne pumpen kl. 11 og klokken 16 bliver vi frigivet.

    Jan henter os og endelig kan vi tage hjem til resten af familien. Sebastian er nu 5 dage gammel, men det føles som om vi har været indlagt i flere uger?..

    Sebastian har det godt nu. Hans sår bagi heler flot og hans afføring er blevet fin og remoulade agtig. Han spiser og sover og er nem at stille tilpas.

    Jeg er ellers ikke et religiøst menneske, men jeg takker de højere magter for, at det er endt godt, og at det ikke gik grueligt galt, med vores lille nye øjesten.
    Derudover priser jeg mig lykkelig for, at leve i et land, hvor man kan få hjælp hurtigt og professionelt, når det er nødvendigt, og jeg har kun stor ros og beundring til overs for det meget kompetente personale på Rigshospitalets Neo Natal og Børnekirurgiske afdeling.
    De gør et fantastisk stykke arbejde!!

    Sundhedsplejersken var her i går.
    Sebastian fik UG med kryds og slange på alle punkter. Han vejer nu 3550 gram ? og han er den smukkeste baby nord for Alperne!!

    Tak fordi I læste med!!
    Lisbeth & Seje Sebastian 9 dage.

    #2389078
    BekkamorBekkamor
    Medlem

    Pu ha, det var da en væmmelig omgang. Jeg troede da at babyerne blev undersøgt efter fødslen, men sådan noget kan man måske ikke lige tjekke med det blotte øje? Er glad for at det gik godt og at I fik god og prof. behandling! Håber alt går godt fra nu af og tillykke med den seje Sebastian:)

    39+3

    #2389079
    ChathrineChathrine
    Medlem

    Blev helt rørt da jeg læste dette.. Det giver mig endnu mere lyst til at fortsætte med min uddannelse som sygeplejerske så jeg kan hjælpe små børn som sebastian.. Jeg er rigtig glad for at det endte godt, det aldrig sjovt at se sit barn ligge med slanger og ikke selv kunne gøre noget for at hjælpe..

    #2389085
    Anonym
    Gæst

    Hej Lisbeth!

    Først vil jeg sige at jeg er så glad for at læse at alting endte godt. Men nøj hvor jeg tudede da jeg læste dit indlæg! Det gør jeg stadig. Det er da slet ikke til at bære når sådan en lille størrelse får sådan en hård start!

    Men ja, hvor er det godt at han trives nu og har det godt! Det glæder mig!

    Knus fra Melanie (som lige vli se til sin Marcus… blot for at se ham… 🙂 )

    #2389080
    PolkaaPolkaa
    Medlem

    Jeg har ikke rigtig nogle ord Lisbeth – Sikke en forfærdelig omgang …. Men heldigvis med en GOD slutning.

    Jeg håber af hele mit hjerte at dig og din kæreste får plads til at tale ud om hele forløbet så I kan komme hurtigt oven på igen. Og det lader til at ham den lille Sebastian kan klare hvad det skal være – en sej gut 🙂

    Kh. Polkaa

    #2389083
    kampradkamprad
    Medlem

    puha for en omgang i har været igennem.. jeg sidder selv her med øjnene fulde af tårer… hvor er jeg glad for i kom igennem det hele og at i alle har det godt igen..

    mange varme tanker herfra.
    nikita

    #2389082
    Anonym
    Gæst

    Puhhh det må ha været vildt hårdt – sad og tudede hele vejen igennem… Sej lille dreng i har fået der.

    Hilsen

    Nina

    #2389084

    PUha for en omgang i alle har været igennem. Føler med jer, og er rigtigt glad for at høre, at alt er gået godt. Hvor må i være lettede alle sammen.
    Så fantastisk, at sådan et lille væsen kan klare sådan en hård omgang. Jeg ønsker jer al held og lykke fremover.

    Knus Kristine.

    #2389086
    na1235na1235
    Medlem

    Pu ha lisbeth. Det vil jeg kalde en barsk beretning.. Jeg sidder her og tude brøle. utrolig smukt skrevet.

    jeg håber dig og din mand for talt ud om denne episode så i kommer jer ordenligt over dette forløb.

    man må sige at i har fået en sej lille gut.. godt gået

    Dejligt at høre det endte godt

    Nadja

    #2389081

    Hej Lisbeth.
    Du har ret en barsk beretning. Jeg sidder her med tårerne løbende. Du har beskrevet det så det så intenst og flot. Jeg synes du har klaret det så flot og godt. Du er for sej.
    Tanker og knus her fra mig, Gravidfirsttime.

    #2389089
    LailahpLailahp
    Medlem

    Du må simpelthen have en af de sejeste og mest hårdføre babyer;-) for ikke at tale om dig selv. Jeg kunne ganske enkelt ikke holde tårerne tilbage, da jeg læste din beretning og er bare så glad på jeres vegne for at det gik godt.

    kh Laila

    #2389087
    Moller5Moller5
    Medlem

    Kære Lisbeth!
    Jeg kan slet ikke tilføje noget nyt – de andre indlæg beskriver fuldt ud, hvad jeg ville sige. Jeg er også helt tårevædet og SÅ glad på jeres vegne over det positive udfald af den barske situation.

    Moller

    #2389088
    dorthe2107dorthe2107
    Medlem

    Barsk beretning ja, men godt at høre, at I alle har det godt igen.
    Hilsen Dorthe 38+4

    #2389092
    Anonym
    Gæst

    Uhadada for en tur, men dejligt at hoere, at det gaar godt nu.

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 29 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.