Meget dårlig behandling, del 1

Alt om Børn Forums Mødregrupper Mødregruppe August 2007 Meget dårlig behandling, del 1

Viewing 13 posts - 1 through 13 (of 13 total)
  • Author
    Posts
  • #524004
    panicroompanicroom
    Member

    På torsdag skulle Julius starte i vuggestue, og jeg har glædet mig meget til at give lidt slip på ham og lade ham lege med en masse børn… selvfølgelig også frygtet at det med de mange børn på een gang ville chokere ham og gøre ham angst, da han jo aldrig rigtigt har leget med mere end et par børn af gangen og aldrig særlig tit. (pga. lillebror som jo altid skulle med, at bo et nyt sted hvor jeg ikke kender nogen og ingen bil herhjemme)
    På vuggestuens hjemmeside stod der at de ville sende os en velkomstbrochure og at det første møde før opstart var enormt vigtig. Jeg forventede de ville kontakte mig, da det er en anden kommune end den vi bor i. Da jeg i mandags intet havde hørt, ringede jeg til dem. Først fik jeg fat i en stuepædagog som ikke anede hvem jeg var eller Julius. Så fik jeg lederen som ikke lige kunne huske, hvor Julius skulle være men hun ville få den rette pædagog til at ringe tilbage til mig. Så ringede stuepædagogen fra rød stue og sagde: ja, jeg beklager, at jeg lige har glemt jer, men sket er sket! Og så var der ikke mere at komme efter mht undskyldning. Så spurgte hun om jeg havde tid til at køre ham ind, og da Julius jo er for tidligt født, sagde jeg ja, for jeg havde regnet med minimum fjorten dage, da han netop aldrig har været sammen med mange børn før. Altså noget med at komme nogen formiddage og tage ham med hjem igen og så ugen efter at komme om formiddagen, aflevere og så hjem og komme igen inden frokost og ugen efter gik det så løs… (det var min private plan og da jeg jo ikke havde fået noget info fra dem, var det sådan det var i mit hoved). Hun sagde at hos dem havde de et princip på to dage. Alt udover var overflødigt for han kunne sagtens klare andre børn og omvæltningen og hun ville ikke “have mig rendende”. Jeg havde vel også rigeligt at se til med lillebror på fem mdr (som jeg fortalte kort om) og måske skulle jeg koncentrere mig mere om ham?
    Jeg sagde at jeg havde forestillet mig at være der noget mere, for to dage var for lidt, både for mig og ham. Det ville hun slet ikke høre tale om, men vi kunne tage en snak om forventninger på torsdag. Hun inviterede mig ikke på besøg før, på trods af det skrevne på nettet om at første besøg var vigtigt. Hun sagde desuden også at de andre børn på stuen var på hans alder, der var en fra januar 07 og en fra marts, ligesom Julius, sagde hun… Men Julius er fra juli. Jeg rettede hende og hun svarede.. øh jeg ved ikke lige hvor jeg har det fra.
    Ringede fortvivlet til min veninde. fortsættes

    #2377492
    panicroompanicroom
    Member

    og hun sagde at jeg skulle tage derind, melde min ankomst telefonisk og sige at jeg lige kiggede forbi.(jeg havde desuden ringet til dem igen og sagt at jeg havde fået det rigtig skidt over den samtale med pædagogen at jeg ikke havde det godt med at skulle lade min søn starte der fordi jeg følte jeg blev overhørt.) Jeg tog så derind igår. Da jeg kom ind var der kaos overalt. En lang gang med stres og jag, og klokken var 10. Julius hang på min arm, William i liften i den anden arm. Vi gik ned til rød stue hvor vi blev mødt af stuepædagogen og en medhjælper. Medhjælperen stak Julius et meget kunstigt fjæs og et klovnesmil: heeeeeeeeiiiii Julius (babysprog) Pædagogen tog liften ud af hånden på mig og stilte den på gulvet, jeg forsøgte at komme hen til liften for at redde W fra alle børnene som råbte og skreg: “baby, baby, baby” og blev nødt til at sætte Julius på gulvet og han blev bange lige med det samme. Jeg insisterede på at sætte liften på et højt bord, men det ville pædagogen ikke have for så kunne børnene ikke se ham. Jeg gjorde det alligevel… Kunne mærke hendes blik brænde sig fast i min nakke.
    Kastede mig ned på gulvet til Julius for at hjælpe ham for de børn der nu kastede sig frådende over ham. En dreng havde inden da nået at rive William i hovedet i hans lift (inden han kom i sikkerhed på bordet) og ham måtte jeg trøste med stemmen på afstand) Samme dreng var nu efter Julius og personalet kiggede bare på, imens han trampede med sine sko på Julius fingre flere gange. Endelig tog medhjælperen fat i drengen som hylede og skreg og Julius begyndte at græde helt stille for første gang. Siden hen græd han flere gange på min arm. Helt stille uden lyd, kun tårer. Det har jeg aldrig oplevet før.
    Da vi skulle vises rundt, ville jeg hente min klapvogn så jeg kunne tage begge unger med, men det ville pædagogen ikke have, for medhjælperen kunne da sagtens passe W og hvis han begyndte at græde skulle hun nok hente mig. Julius blev meget forvirret over rundturen.. og græd stille igen.
    Da vi kom tilbage var W pillet ud af liften, lå nu på gulvet, børnene var sendt på legepladsen og medhjælperen legede med W på gulvet.. ja for, han ville ikke stoppe med at græde, så hun kunne blive nødt til at tage ham op… (/men aftalte vi ikke du skulle hente mig? nå jo… det glemte jeg). Så tog jeg W og hun tog Julius som blev ked igen… og hun satte ham på gulvet og ville lege med ham, og kaldte ham så pludselig kun ved hans mellemnavn… det fattede han slet ikke , for det kalder vi ham aldrig herhjemme. Tog W ud for at skifte ble og pædagogen fulgte efter. Hun blev ved at sige JuliAN dit og JuliAN dat… og jeg blev ved at rette hende, han hedder altså JuliUS. Nå ja…
    Da jeg tog derfra, havde jeg det som om jeg var blevet overfaldet. Var nervøs om de skulle holde øje med os fra vinduet… ville bare derfra i en fart. Julius var ked af det og jeg måtte trøste ham længe i bilen… inden vi kørte. Da vi kom hjem fik begge unger lidt af spise og blev så lagt ud og sove ovenpå den oplevelse og de sov hhv. 4,5 time og 5, 5 time. Julius fik så aftensmad og sov fra kl. 18.30- 05.30. Da jeg tjekkede ham i nat, lå han på samme måde som da jeg havde puttet ham. Han plejer ellers at mosle rundt. Vi var i vuggestuen en time igår og det føltes som en dag. Som helvede på jord. Julius har allerede grædt to gange idag, han græder ellers aldrig. Jeg ved godt, at jeg skal forvente en omvæltning, da det jo vil være hårdt for at starte op i institution, men mit hjerte siger nej.
    Vi fik iøvrigt den længe ventede brochure igår, hvor der blandt andet inviteres til forældremøde, og der står nederst. XX starter i storebørnsgruppen, Julius på 14 mdr starter på rød stue. Julius er 15,5 md idag.
    Jeg ved ikke hvem de tror jeg er. Men jeg kunne aldrig finde på at aflevere mit barn et sted, hvor jeg i den grad bliver overruled, og hvor de i den grad ikke aner en disse om mit barn som hedder JuliUS.

    #2377497
    alex99alex99
    Member

    nej, find et andet sted.. for hvis du ikke føler dig tryg, så kommer dit barn heller ikke til det! og hvis de ikke kan/ gider berolige utrygge forældre, kan de heller ikke berolige deres børn. find et bedre sted!!

    knus alex

    #2377496
    EspelundEspelund
    Member

    Jeg sidder sgu og småtuder over dit indlæg!
    Fik næsten stress bare at at læse indlægget…

    Jeg ville ALDRIG tage tilbage dertil… Ja, børn skal indkøres men da ikke på kun 2 dage. Og slet ikke på den måde.

    Jeg er virkelig måløs. Ved ikke hvordan man gør i vuggestuer, men hvis det er den behandling man får så er jeg lykkelig over at Dicte er kommet i DP.

    Kan du ikke få en anden plads?

    Ved ikke hvad du skal gøre, men jeg ville i hvertfald ikke have mit barn sådan et sted…
    Kan slet ikke holde ud når et barn græder stille hvor tårene bare triller 🙁

    ned

    #2377493
    SmoothieSmoothie
    Member

    Pyha Mette,

    Det lyder som en ordentlig omgang! Jeg forstår godt, du ikke føler dig tryg ved den institution!

    Må jeg spørge, hvorfor I har valgt en anden kommune? Vi benytter en vuggestue i Viborg (som jeg kan forestille mig ikke ligger længere væk end den, I har fået plads i – bare den modsatte vej?), som bare er SUPER-GOD. Begge mine børn elsker stedet (det er en integreret institution) Der er aldrig kaos, når vi kommer ned i vuggestuen, der er altid mindst én voksen nede på gulvet ved børnene – de ‘hugger’ ikke små søskende ud af armene på én (men kan dog godt en gang imellem spørge pænt, om de må låne dem *S*) og respekterer, at det er os som forældre, der bestemmer og ved bedst, hvad der er godt for vores børn! Dvs. VI bestemmer, hvordan indkøring skal foregå mv.

    Vi fik velkomstbrev fra stuepædagogen et par uger inden start, blev inviteret på rundvisning allerede inden vi skulle acceptere pladsen – konstant blev vi spurgt, hvordan VI gerne ville have, at samarbejdet om vores barn skulle forløbe. På intet tidspunkt mærkede vi til stressede pædagoger eller at vi blev overruled!

    Jeg tror bestemt sagtens, I kan finde en bedre institution. Der er bare næsten for mange uheldige omstændigheder ved din fortælling til, at det er ’tilfældigheder’ :O/

    Sig endelig til, hvis du vil have anbefalet en vs i Viborg!

    Rikke (fra juli04 og juli06)

    #2377491

    Hej Mette!

    Jeg kan kun tilslutte mig til hvad de andre allerede har skrevet.

    Knus og mange tanker herfra

    #2377494
    hunpingvinhunpingvin
    Member

    Er lige på besøg fra juli07. Og jeg kan kun sige: Se at finde et andet sted til Julius i en fart! Indkøring på 2 dage – det er jo helt sindsygt. Og at sige at hun ikke vil have dig rendende – hvad er det for en måde at tale på! Jeg er fuldstændig målløs…

    Det lyder jo som et fuldstændig sindssygt sted hvor der ikke er styr på en skid! Og så at starte sådan et sted som for tidlig født – og aldrig have været sammen med andre børn før. Nej ellers tak.

    Du skal lytte til dig selv og din intuition. Du er hans mor og du ved bedst om han vil kunne trives det sted. Og det lyder altså ikke sådan ud fra det du beskriver…

    Var det bare en dårlig dag du kom, eller er de sådan. Tag evt. et besøg mere (evt. uden lillebror, måske Far eller en anden kunne passe en formiddag) og se om det er lige så hektisk og stresset og om Julius bliver lige så ked af det igen. Og hvis det er det, så ring til pladsanvisningen og sig at det altså ikke går og at du må bede om et andet sted.

    Mange opmuntrende hilsener fra Inger

    #2377498
    panicroompanicroom
    Member

    Hejsa, lige for at svare på spørgsmål først, så valgte vi over kommunegrænsen, fordi min kæreste i fremtiden skal aflevere børn da det er ham der har bilen… og jeg ikke kan komme afsted med to børn i bus-. Han arbejder i Århus og derfor er Randers på vejen… Så det passer bedst. Hvis vi fik plads i Viborg, skulle vi først til Viborg med børnene, så tilbage mod Randers- Århus motorvejen Osv. Så det ville være en meget lang tur frem og tilbage… og vi ville ikke bare lige kunne hente unger, hvis en af dem blev syge eller lign. Ved at vælge Randers, kan jeg afhente et eventuelt sygt barn og tage det hjem i bus og far kan hente det andet barn som forhåbentlig ikke også er sygt og tage det med hjem til almindelig tid. Skulle de ende samme dp eller sted, og blive syge begge to, er det far der afhenter også.
    Jeg tror desværre ikke jeg fangede dem på en dårlig dag, for dagen før hvor jeg talte med stuepædagogen i tlf var hun også meget uforskammet og sagde flere gange det med de to dages indkøring hvor jeg flere gange sagde, at det slet ikke var nok, men hun fastholdt at det var deres princip. Da jeg ringede tilbage (jeg er jo selv pædagog og vant til at komme ud med min frustration til den rette modtager, i hvert fald i pædagogisk øjemed) og sagde til hende, at jeg havde det skidt med den samtale vi havde haft og om vi ikke lige kunne snakke lidt igen, fordi jeg ikke synes det lød rart med så kort indkøring; at han ikke måtte sove i egen barnevogn i starten osv.
    Jeg har meldt ham ud idag. Pladsanvisningen kunne ikke sige hvornår der kom en dp plads, men hun lød sød og skulle nok forhøre sig rundt omkring. Hun var dog meget uforstående overfor min oplevelse, da en kollega havde sit barn i den vs og elskede stedet. Hun bad mig ringe til lederen selv og give besked, så hun ikke behøvede ringe. Jeg kunne først ikke komme igennem, men da jeg endelig fik fat i dem, havde de alligevel fået besked fra pladsanvisningen. Hende kollegaen havde sladret om min “klage” og opsigelse. Så lederen var forberedt og mente det var mig der var falsk, for jeg havde jo siddet der på stuen og smilet. Jeg sagde til hende, jeg blot var høflig… men hun mente jeg havde opfattet alting helt forkert, for alle havde smidt alt hvad de havde i hænderne for at byde mig velkommen osv.
    Jeg sagde flere gange til hende, at jeg var enormt utryg ved institutionen, at det ikke var godt for min søn med alle de børn osv. Hun overhørte det og forsvarede sit personale.
    Sandheden er ilde hørt I guess… Men jeg ved godt, at jeg er en hønemor i en vis grad… men der er visse ting som ikke har noget med hønemor at gøre.. men netop som en nævner.. intuitionen… og jeg ville aldrig nogensinde have det godt med at efterlade mit barn der. Desuden tror jeg ikke på at et barn skal græde når mor går fra det. Ikke nødvendigvis. Da vi tidligere på måneden var på besøg hos en nystartet dagplejemor, gik jeg udenfor for at kigge til lillebror som lå i vogn udenfor og sov.. og da jeg kom tilbage havde Julius ikke engang tudet eller ledt efter mig… han var helt tryg ved hende. Desværre havde hun ikke overskud til en som ham, da hun jo lige var startet. Har siden hen snakket med hende i den lokale brugs og hun var ked af at hun ikke havde overskuddet til ham, fordi han netop godt kunne lide hende…. men det ville også volde problemer når lillebror så senere hen skulle til en anden by og passes… for så ville der jo igen være transportvanskeligheder. Nå sidespring… men ved bare, at min dreng ikke græder når jeg går, hvis han trives med den voksne han er i selvskab med.

    #2377489
    sarah01sarah01
    Member

    Hej
    Kan godt forstå at du har med Julius ud af vuggestue…
    Har haft nogenlund samme oplevelse med min store datter.
    Da vi kom i vuggestuen var der kaos, og pædagogerne sad i en krog og snakkede mens alle børne løb rund nogle små græd i gangen, og nogle helt små lå bare og kiggede op i lofte. På det tidspunkt havde jeg aftentider på jobbet og da jeg fortalte det og sagde at jeg så ville komme senere med hende, fortalt hun at det ikke gik, det kunne godt være at jeg ville sove længe men de havde også en dag dernede de skulle have til at køre….
    Tænkt… tænk hun tror jeg vil aflevere senere så jeg kan sove noget mere, mens jeg ville bare være sammen med mit barn nu når jeg skulle arbejde sent og hun måske ville sove når jeg kom hjem, og da vi kom ind på stuen vidste de hellere ikke hvem min datter var og de havde glemt at lave plads til hende…
    Og da den ene pædagog tog fat i en 9 mdr. gammel dreng, han kravle over til hende og hev hende i buksebenet fik han af vide at her river vi ikke og så blev han sat over i hjørner!!!! Helt vildt kan huske at jeg fik helt tåre i øjne og tænkt på han forældre hvad ville de sige hvis de vidste hvilken behandling deres lille søn fik…
    Min egen datter kravlede helt op til mit og ville på ikke noget tidspunkt sidde alene eller tale med nogle…
    Kan huske at jeg gik stortudende derfra og ringede til min mand og sagde at jeg aldrig ville tage tilbage dertil. Gik samme dag op på kommune og forklarede at jeg ikke kunne lade hende starte der, og vi var så heldig at vi fik en dagpleje 2 dage efter, og hun var bare super, og da vi besøgte hende løb min datter ind i hendes stue – det var dejligt –
    Det betyder jo meget at ens børn er trygge de skal trods alt være der mange timer…
    Håber du finder den perfekte til at passe lillemanden…
    Kh. Gitte og Sofia

    #2377487
    Dorte13Dorte13
    Member

    Undskyld jeg kommenterer dit indlæg her, selvom jeg ikke er i jeres mødregruppe.
    Altså det er godt du har meldt ham ud. UANSET.
    Jeg havde også haft en rigtig rigtig dårlig smag i munden. Og et for tidligt født barn har brug for faste rammer, ro og forudsigelighed. Det kan de slet ikke stå til måls med som jeg læser det her.
    Jeg synes SLET ikke de hører dig!
    Tror aldrig du ville være blevet glad for stedet, eller deres behandling.

    #2377495
    EspelundEspelund
    Member

    Det er godt at læse at du har meldt ham ud 🙂

    Håber at I får en anden plads hurtig…

    #2377490
    alex99alex99
    Member

    arthur skal starte i vuggestue pr d 1/1.. jeg har kun været forbi en gang, og var ikke vildt imponeret over den pædagog jeg snakkede med – hun var ikke uddannet pædagog, og da jeg spurgte om hun havde børn sagde hun at dem fik hun nok af ved at arbejde der! men men, det var en lille hyggelig legeplads og de små virkede alle helt trygge.. så jeg gik ikke derfra med en dårlig smag i munden. jeg tror der kan være stor forskel på de enkelte stuer, så nu ser vi hvordan det føles i december når vi skal på besøg.

    #2377488
    Anonymous
    Guest

    Hejsa.
    Det er godt nok noget tid siden, du skrev indlægget, men for søren, hvor er det også lang tid siden, jeg har taget mig tid til at kigge herind)-:
    Jeg blev virkelig ked af det på dine vegne, da jeg læste dit indlæg. Jeg forstår slet ikke håndteringen fra vuggestuens side. De kan ikke have søgt meget information om din søn inden modtagelsen – jeg synes virkelig, det er pinligt, at de ikke havde bedre styr på navn, alder m.m. (Min søn har et navn, der er svært at udtale, og de spurgte mig flere gange, hvordan man sagde det, indtil de kunne det.)
    Jeg har selv en søn, der er født 10 uger for tidligt, og det har været altafgørende for os, at pædagogerne i vuggestuen har taget det faktum seriøst, selvom de på intet tidspunkt har prøvet at skjule, at de ikke har den store viden endnu på området, men nu arbejder de til gengæld på det. I mine øjne er der i øvrigt ikke noget, der hedder pyller i forhold til en længere indkøring på det grundlag. Generelt mener jeg, at jeg hellere vil forebygge end behandle eventuelle senfølger hos min søn, uden at vi selvfølgelig tager sorgerne på forskud, men som nogle andre har skrevet – hvem kender så sit barn bedst? Vores indkøring foregik over 3 uger, hvor vi selvfølgelig løbende snakkede sammen om, hvordan det gik. Den sidste uge kunne han være der en hel dag. Jeg bilder mig ind, at det netop er fordi, vi ikke har forceret tingene, at det er gået så godt. I øvrigt støtter de fleste publikationer omkring for tidligt fødte op om en længere indkøring.
    En lille sidebemærkning er, at på praematur.dk kan man udskrive pjecer til institutioner og dagpleje omkring for tidlig fødsel, eventuelle senfølger m.m.. Den blev vi anbefalet at give med allerede af plejepersonalet på hospitalet, så det brugte jeg som undskyldning for at pådutte pædagogerne noget læsestof;-)
    Men i bund og grund mener jeg, det handler om interesse og almen forståelse for, hvordan det er at skulle starte et barn op i institution, og det har de jo ikke just udvist, så jeg er så forstående overfor, at du vælger en anden løsning. Håber det allerede ser lysere ud, og at du kunne bruge mit svar til noget.
    Mange hilsner Heceme

Viewing 13 posts - 1 through 13 (of 13 total)
  • You must be logged in to reply to this topic.